”Føtexsøen”, s. 182.
Der er flere sammenfald mellem Lone Aburas (f. 1979) og hovedpersonen Lene i ”Føtexsøen”, og forfatterens egen opvækst har haft tydelig påvirkning på historien i debutromanen. Lone Aburas siger selv i et interview: ”Jeg har også en egyptisk baggrund, er uddannet på RUC, har søgt ind på forfatterskolen, min far har haft en grill og en pølsevogn, men alle episoderne er opdigtede.” (Michael Balle Jensen: Fra pølsevogn til RUC. Sentura, 2009-08-31). Romanen er altså ikke i nærheden af at være selvbiografisk, men Aburas syntes, det var interessant at opfinde en person, der mindede om hende selv.
Da ”Føtexsøen” udkom, var der stor opmærksomhed på sammenfaldene mellem forfatteren og hovedpersonens liv. Lone Aburas er dog selv mere optaget af romanens litterære greb, frem for hvilke ting og hændelser der er virkelige.
I ”Det kommer til at ske” fra 2016 bruger den unge mand Henry sin dårlige barndom til at skrive en roman ud fra, og grebet med at omdanne personlige erfaringer til litteratur er Aburas ikke ubetinget begejstret for: ”Der er jo masser af mennesker, der har det dårligt, men det er, når de laver kunst og romaner ud af deres miserable fortid, at det ligesom bliver interessant og folk falder på halen over det – og det har jeg nok lidt lyst til at pille lidt ved eller rive folk i næsen med,” siger Aburas og fortsætter: ”Det giver ikke rigtig nogen mening, at en bog kan løfte sig over sine litterære mangler og nærmest blive god, bare fordi den er autobiografisk.” (Michelle From Hoxer: Romankunst bygget på miserabel barndom – interview med Lone Aburas. Litteraturnu, 2016-02-05).
I det senere forfatterskab går Lone Aburas på ekskurs fra romangenren og kaster sig over hhv. agitprop og digte i de to politiske, vrede udgivelser ”Det er et jeg der taler (Regnskabets time)” fra 2017 og ”Den sorte bog (B-sider)” fra 2019. Med ”Den frie verden” fra 2022 vender hun med en dystopisk sci-fi tilbage til romanformen.