Sten saks papir

Citat
”De kan næsten ikke se hinanden mere. Lyset fra stuen bag dem falder ind i glashuset de sidder i, i form af felter, men små felter. Små felter af lys hen over et gummitræ, nogle buske, Helenas lavendler og krydderurter, pelargonierne. De stirrer ud i mørket. Thomas mærker Lukes nærhed pulsere om sin krop, næsten som noget elektrisk.”
”Sten saks papir”, s. 248.

I Naja Marie Aidts debutroman ”Sten saks papir” fra 2012 viderefører hun interessen for eksistentielle og personlige dilemmaer. Det sker i en lige dele stemningsfuld og handlingsmættet roman, der har den ca. 40-årige Thomas som bærende karakter.

Hans kriminelle far er død i sin fængselscelle, og ved bisættelsen må Thomas nødtvungent se sin sammenskrabede familie i øjnene. Hans grådlabile søster Jenny, deres afdøde mors søster og hendes lille familie er sammen med Jennys datter Alice hans eneste familie. Sammen med sin kæreste Patricia forsøger han at holde distance til faderens venner, der lægger ølstue til gravøllen bagefter. En af dem er den unge, stærke og gudesmukke Luke, der fanger Thomas i en intens blanding af tiltrækning og afsky.

29521212

Da Thomas er ved at reparere faderens gamle brødrister, finder han en uhyrlig sum penge, og efterhånden kobler han pengene sammen med de mærkelige hændelser, der indhenter ham: Thomas' eksklusive papirvarebutik raseres, Patricia overfaldes, og der ridses mærkelige tegn ind i forretningen og i Thomas' lejlighed. I overlap med dette thrilleragtige handlingsspor følger man Thomas, der er en mand i dyb krise, vekslende mellem storhedsvanvid, sorg, paranoia, angst og jalousi. Hans tunge barndom runger under hans handlinger, men da romanen er fortalt i 3. person ud fra Thomas’ perspektiv, rækker erkendelserne kun så langt, som han selv er med.

På en weekendtur til mosterens landsted forenes familie og venner i et betydningsmættet samvær, der bliver afgørende for flere af karaktererne. I en fælles tequilabrandert holder de lyrikquiz, og majnatten fyldes af Rilke, Celan og Frank O'Hara, mens undergangen nærmer sig for Thomas O’Mally Lindström. Thomas, der uden at være i kontakt med sig selv står uden for verden uden at kunne trænge ind i den.

Sproget strømmer af hverdag med kaffe, brusebade og gåture i solen, men det emmer også af Aidts poesi, sansemættet og detaljerigt. Menneskelige drifter og begær får handlingen til at accelerere, og i Thomas’ tilfælde er lyst og ulyst tæt forbundet. Overordnet er romanen en undersøgelse af, hvordan det er at være mand, og hvordan man håndterer maskuline roller og forventninger.