Tilgang

Citat
”Alle de steder vi har boet indtil nu og det er ikke få, har André haft store planer om at rive vægge ned og bygge ud, tapetsere med sjældne tapeter og sænke lofterne. Alle de steder vi har boet er der aldrig blevet gjort noget som helst. Han bliver så træt når vi endelig er flyttet ind.”
”Muligheder” i ”Tilgang”, s. 13.

I 1995 udkom Aidts anden novellesamling ”Tilgang”, der består af 16 noveller, som tager afsæt i hverdagslige situationer og skildrer relationer mellem mennesker. Det er de løgne, vi spinder os ind i for at kunne leve sammen, det er spillene om magten, og det er angsten, når vores løgne bliver spejlet.

I novellen ”Muligheder” møder læserne parret André Jean Hansen og hans kæreste, der fungerer som unavngiven fortæller. De er ude at se på lejlighed, fordi André har fået den idé, at alt vil blive bedre, hvis de flytter på landet. Fortælleren vil ganske vist gerne blive boende i storbyen, og hun synes, alt var bedre, før de fik bil. Det bliver hurtigt klart, at de er meget forskellige, og at de har svært ved at mødes i deres forskellighed. Fortælleren siger for eksempel om André, at han er ”let at skuffe. Derfor må man tage ham med fløjlshandsker.” (s. 14). Pointen, som hun tydelig vis ikke selv er bevidst om, er, at hun ikke føler, hun kan være ærlig overfor ham, fordi hun dermed ville afsløre, hvor forskellige de er.

22032305

I det hele taget skal kærligheden hele tiden bekræftes, fordi den ikke reelt eksisterer. Især florerer bekræftelserne i luften samme aften, som de har set på lejligheden, og André har insisteret på, at de skal flytte ind i den, selvom fortælleren får kvalme ved tanken. Eksempelvis beskriver hun aftenens samleje således: ”Senere ligger han ovenpå mig i sengen, med lukkede øjne, mens han pruster og smiler på den sødeste måde. Vi har det godt sammen i sengen. Jeg elsker ham.” (s. 17). Selvom hun skriver, at de har det godt sammen i sengen, så er det tydeligt, at samlejet ikke er noget, de udøver sammen, idet det kun er hans ageren, hun beskriver. At hans øjne er lukkede, mens de elsker, vidner desuden om en distance imellem dem. Dermed bliver hendes bekræftelse af, at de har det godt sammen i sengen, til et krampagtigt forsøg på at fortælle kærligheden frem.

Flere gange i novellen distancerer fortælleren sig ved at benytte betegnelsen ‘man’: ”Jeg kender ham og ved, at for ham er det sted paradis. Det må man ikke tage fra ham.” (s. 17). At hun benytter ‘man’ om sig selv refererer til, at hun bliver nødt til at distancere sig fra sine egne behov og drømme for at være sammen med André. For at han, og dermed kærligheden imellem dem, kan blomstre, må hun altså gå på kompromis med sig selv.

En rammende beskrivelse af deres relation fremstilles implicit og udtrykkes, da de kører med flyttelæsset til deres nye lejlighed: ”Det blæser op og varevognen giver sig på motorvejen, vores ejendele ligger og skurrer mod hinanden omme bagi.” (s. 18). Ligesom ejendelene skurrer mod hinanden, så skurrer og slider de to mennesker på hinanden, hugger en hæl og klipper en tå for at kunne være sammen og få det hele til at gå op i en højere enhed. Men i modsætning til tingene bag i bilen, der indtager deres respektive pladser, så skiftes de to partnere til at være ovenpå. Der udspiller sig nemlig en subtil magtkamp mellem dem, og sidst i novellen er det kvinden, der får kæmpet sig ovenpå, idet hun får trumfet igennem, at de atter skal flytte.

I novellen ”Det er ikke min mand” er det nogle af de samme problematikker, der er på spil, men her når den kvindelige karakter frem til en erkendelse af at have levet på en løgn, vildført af sine egne forestillinger om sin mand. Da hun prøver at gøre opmærksom på det, forstår manden hende ikke, men konstaterer blot: ”Min lille kone er gået bananas. Du kan åbenbart ikke tåle at drikke mere.” (s. 98).