Genrer og tematikker

Det er ikke for meget sagt, at Naja Marie Aidt gennem sit forfatterskab med konsekvens og klarhed har bredt sig indenfor – eller udover – en spraglet genrevifte. Det begyndte med lyrikken, siden kom novellerne, så radiospillene, og i dag kan hun bl.a. også føje scenedramatik, filmmanuskripter, sangtekster, børnebøger og roman til sit repertoire. Selv siger hun om bredden i sit forfatterskab: “Nogle forfattere gør én ting. De skriver for eksempel digte og forfiner deres metode og bliver dygtigere og dygtigere til det, de gør, men de kunne ikke drømme om at skrive en knaldroman eller lave en mærkelig marionetdukkefilm. Men mit temperament gør, at hver bog er et projekt for sig selv. Jeg er ekstremt bange for at blive bundet på nogen måde, for at skulle leve op til mig selv, at skulle gentage mig selv, vade rundt i den samme grød. Til gengæld kan jeg godt se, at der er nogle temaer, som jeg bliver ved med at tage fat i. Og det har meget at gøre med, hvordan mennesker lever og lever sammen, kommunikerer og kommer ud af det med hinanden på.” (Peter Nielsen: ‘Jeg har hele tiden gjort, hvad der passer mig’. Information, 2008-03-13).

Der er to spor, der løber igennem Naja Marie Aidts genremæssigt spredte forfatterskab og får det hele til at hænge sammen, nemlig et realistisk og et surreelt spor. Især i mange af hendes noveller har skildringen af hverdagssituationer det med at tage en grotesk eller surrealistisk drejning. Det er dog tydeligt, at drivkraften er at skildre det levede liv, sådan som det tager sig ud i netop det nu, hvorfra hun skriver. Især samværet mellem mennesker skildrer hun, med alt hvad det implicerer af egoisme, ensomhed, magt, afmagt, vold, død, længsel og kærlighed. I 2017 udkommer forfatterskabets mest personlige bog, ”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage”, som med udgangspunkt i Naja Marie Aidts egen oplevelse af at miste et barn skildrer sorgens inderste væsen i litterær form. Bogen indeholder mange citater fra andre litterære værker, der tematiserer sorg, og fremstår også selv som en bog, mennesker i dyb sorg kan række ud efter og finde genkendelse i. I både form og indhold spejler og gengiver bogen en række af de følelser, som en stor sorg indeholder, som chok, vrede, skyld, fortvivlelse, opløsning og et jeg, der for altid er forandret. I tråd med forfatterskabets tematiske kredsen om relationerne mellem mennesker, peger bogen desuden på fælleskabet som en redning midt i sorgen og på en mors betingelsesløse kærlighed til sit barn.