Beslægtede forfatterskaber

I løbet af sit forfatterskab har Aidt foretaget en bevægelse i sin tilgang til skildringen af det levede liv og forholdet mellem mennesker. Eksempelvis skriver hun i novellesamlingen ”Tilgang” og digtsamlingen ”Rejse for en fremmed” i særlig grad på inderlighed, der giver sig udslag i en emotionel tilgang til hendes karakterer. Disse værker giver mindelser om 1950’ernes forfatterskaber såsom Frank Jæger og Tove Ditlevsen, om 70’ernes Vita Andersen og om den nutidige Christina Hesselholdt. Sidstnævnte skriver især inden for novellegenren, og hendes evne til at skildre personer med nærvær og empati er udtalt. Til gengæld er hendes sprog mere lyrisk mættet end Aidts.

Novellesamlingen ”Vandmærket” er mere rå i sit udtryk, men stadig præget af en inderlig medfølelse med karaktererne, mens inderligheden er barberet så godt som bort i novellesamlingen ”Bavian”. Disse novellesamlinger kan sammenlignes med Jan Sonnergaards novelletrilogi bestående af ”Radiator”, ”Sidste søndag i oktober” og ”Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen”. I ”Radiator” er det randeksistenserne, der skildres indgående, og skrivestilen er rå og lige på, lige som hos Aidt. Til gengæld er Sonnergaards poetiske åre mindre flydende end hos Aidt.

Naja Marie Aidts digtsamlinger ”Poesibog” og ”Alting blinker”, hvor henholdsvis tid og sted er centrale for drivkraften i værkerne, er tematisk, men ikke genremæssigt, beslægtede med et forfatterskab som Svend Åge Madsens, der i den grad tager tid og sted under behandling i sine værker.

I Naja Marie Aidts ”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Carls bog” fra 2017 henvises der eksplicit til en række andre litterære værker, som omhandler sorg. En del af disse tekster har også stilistisk en del til fælles med Aidts værk. Det drejer sig bl.a. om den franske digter Stéphane Mallarmés fragmenter skrevet efter hans søns død, Jacques Roubauds prosalyriske ”Noget sort”, der skildrer den livsødelæggende sorg efter hustruens død, og canadiske Anne Carsons sørgedigt over sin afdøde bror i kunstobjektet ”Nox”.