I 1986 skrev Anders Johansen højtlæsningsbogen ”Siggis godnatbog” stærkt inspireret af sine oplevelser med sine egne børn. Senere fulgte ”Siggi og gadevennerne” (1988) og ”Rasmus og Øffe” (1993) i samme genre. Både Rasmus og Siggi er drenge i børnehavealderen. Deres oplevelser og fantasirejser beskrives indlevende og humoristisk og med en varme, man sjældent finder i Anders Johansens ungdomsbøger – hvilket måske skyldes, at fokus i bøgerne er flyttet fra Anders Johansens egne oplevelser til hans børns.
53611842
Bøgerne minder om Kim Fupz Aakeson og hans ”Sallies historier”. Fantasien i Siggi-bøgerne har magten, og når Anders Johansen beskriver, hvordan Siggi graver tunneller ud af et indesneet hus eller hvordan tiden bliver væk i Siggis smækbukselomme, så er vi i et univers, hvor alt er tilladt.
Selvom målgruppen er en lidt anden, så er historien om ”Grønharkeren” (1998) også værd at nævne her. Igen kommer man til at tænke på Thorstein Thomsen eller Kim Fupz Aakeson – det kræver mod og humoristisk overskud at skrive en hel historie om, hvordan man spytter en grønharker længst og bedst. Bogen er udkommet i serien ”Skolehistorier”.