Kærlighedens labyrint

Citat
”Mor er et stort, tomt rum i huset, som vi sjældent nærmer os. Fars stemme gjorde mig syg indeni dengang for længe siden, da han fortalte mig, hvordan hun døde. Jeg kan huske, at jeg sad og bed mig i læben imens, fordi jeg ikke kunne græde og pludselig blev bange for at komme til at grine i stedet.”

”Kærlighedens labyrint”, s. 39.

Anders Johansens ”Kærlighedens labyrint” udkom i 1994 og foregår på en sindssygeanstalt i provinsen i halvtredsernes Danmark. Hovedpersonen Simon lider under savnet af sin mor, der døde, da han var helt lille og under sin fars fjernhed og melankoli. Simons far er overlæge på Asylet, et hospital for psykisk syge. Da Simons søster Rie forelsker sig i David, der er patient på Asylet, går alt galt. Simon kommer i vrede til at afsløre sin søsters hemmelighed over for deres far. Faren er rystet og sørger for, at David sendes bort. Rie er ulykkelig, og omgivelserne dømmer hende som billig og løs på tråden. Sladderen og hendes knuste hjerte driver hende til selvmordsforsøg og efterfølgende indlæggelse på en psykiatrisk afdeling.

51780310

Sindet er skrøbeligt hos Anders Johansens personer – ikke hovedpersonerne, der oftest er stærke, men hos personer omkring dem. Man kommer rundt i sindets afkroge, men ingen steder udleveres personerne. Pointen er, at der er en grund til, at mennesker udvikler en sindslidelse. Det gælder Rie i ”Kærlighedens labyrint”, og det gælder de andre: Toms mor i ”Djævleild” (1988) og måske især børnene i ”Englebørn” (1991), der er en barsk historie om tre børns psykiske og sociale forhold i et stort boligkompleks.

Sindslidelsestemaet betyder noget for Anders Johansen, hvis fortællinger handler om, hvordan man udvikler sig som menneske og om, hvor let det kan gå galt. Anders Johansen har også skrevet fagbøgerne ”Splittergal - helt normal” (1989) og ”Bangebogen” (1990), der begge behandler psykiske sygdomme på en let tilgængelig og solidarisk måde.