Stjerneskælv

Citat
”Morgenmaden er dagens sværeste måltid. 340 kcal, som jeg hader at hælde på den dejlige tomhed, jeg har i kroppen. Men jeg skal. Det indgår i kontrakten.”

”Stjerneskælv”, s. 32.

I 2008 udkom Anders Johansens roman ”Stjerneskælv”, som i 2009 modtog Orla-prisen for bedste ungdomsbog.

Liv løber. Hun løber fra sine følelser og for at få fuld kontrol over sin krop. Men til sidst kan hun ikke løbe mere. Hun er 16 år gammel, vejer under 40 kg og har en alvorlig spiseforstyrrelse.

Liv har altid været pligtopfyldende, flittig og fornuftig, men da hendes højtelskede søster Stella dør i en trafikulykke, bliver maden og vægten en måde at håndtere sorgen og smerten på.

27253598

Liv kommer i behandling på Slusegården. Her kan hun ikke længere kontrollere sin krop gennem maden, så i stedet opstiller hun en masse regler og rutiner. F.eks. er det vigtigt, at tusserne ligger i en bestemt orden på skrivebordet, og at sengen er redt på en bestemt måde. Liv holder sig for sig selv og fokuserer udelukkende på sine regler og på de aftaler, hun indgår med sin terapeut, Asger.

Da goth-pigen Nickie flytter ind på Livs værelse, bliver der vendt op og ned på Livs ordnede verden. Nickie er rodet, impulsiv og udfordrer autoriteterne. Hun er Livs diametrale modsætning. En nat finder Liv ud af, hvorfor Nickie er på Slusegården, da hun overrasker hende med en hobbykniv i hånden. Nickie er cutter. Det vil sige, at hun skærer i sig selv.

Efter den nat opbygger Liv og Nickie et venskab, hvor de gradvist tør blotte deres inderste følelser overfor hinanden. Liv sætter ord på sin sorg over at have mistet sin søster og følelsen af ikke at betyde noget for sine forældre, og Nicki inviterer Liv med hjem til sin dysfunktionelle familie, der er præget af vold og frygt.

Historien har to spor. Et nutids-spor, hvor Liv fortæller om, hvordan hun har det på Slusegården og et datids-spor, hvor Liv gennem flashbacks indvier læseren i, hvad der ledte op til hendes spiseforstyrrelse. Til at begynde med er Liv kun aktiv i datids-sporet, hvor hun løber og taber sig, mens hun i nutids-sporet mest af alt er passiv. Hendes liv er så at sige sat på ”pause”. Men det ændrer sig med Nickies ankomst. Liv kommer gradvist i gang igen, hvilket afspejles i nutids-sporet, der får en egen fortællermæssig fremdrift.