Troldspejlet og det groteske

© Roald Als
© Roald Als

Karakteristisk for Roald Als´ illustrationer er den lille bitte overdrivelse i hans tegnestil, en spænding af den virkelighedstro gengivelse en umærkelig grad ud over bristepunktet, den revne i muren, det ekstra sving på den krogede gren af det gamle træ, der som et legende overskud af tegnemæssig kunnen placerer hans stil langt udenfor det tørt realistiske.Karakteristisk for Roald Als´ illustrationer er den lille bitte overdrivelse i hans tegnestil, en spænding af den virkelighedstro gengivelse en umærkelig grad ud over bristepunktet, den revne i muren, det ekstra sving på den krogede gren af det gamle træ, der som et legende overskud af tegnemæssig kunnen placerer hans stil langt udenfor det tørt realistiske.

I portrættet af en smuk kvinde lægger han lige den promilles ekstra længde på næsen, der forvandler tegningen af hende til en smuk kvinde set i Roald Als´ troldspejl.

Men hans specielle tegnestil er ikke altid bevidst karikering. "Jeg har fået at vide nogle gange, at jeg tegner for meget karikatur. Jeg kan ikke selv se det, inde i mit hoved er det ikke. Jeg tegner det, jeg synes, der er flot. Revner i en mur osv., det er der jo i virkeligheden, og det bliver også flottere sådan. Når man sidder og tegner, så skal det inde i maven virke rigtigt. Så prøver man lidt hist og lidt her. Når man har været med til noget i mange år, så kan man godt mærke i maven om det er forkert eller rigtigt. Og det er det, der afgør det. Og de fleste lige linjer, hvis de bliver brudt på et eller andet tidspunkt, så bliver de pænest, så bliver man glad inde i maven".

Selvfølgelig er stilen bevidst karikerende i de tilfælde, hvor teksten decideret kalder på karikatur, som f.eks. i Molbohistorierne, men også i eventyrene, der i hans stil snarere bliver grotesk humoristiske end magiske.

De to hovedpersoner fra eventyret Bjergmanden og den snu bonde karakteriseres ved både udtryk og kropsholdning. Hele Bjergmandens frustrerede ondsindethed står i tykke stråler ud af hans lille sammenknyttede skikkelse og sammenknebne troldefjæs, mens hans modpart, den snu bondemand ligner en sikker vinder i sin rundryggede, hængerøvede selvsikkerhed.

Iøvrigt er det ikke tilfældigt, at Bjergmanden ligner et af Roald Als´ yndlingsofre fra avistegningerne, Poul Schlüter. Satiren ligger ikke langt væk.