Siden slutningen af 70´erne har Roald Als tegnet til over 40 børnebøger, hovedparten af dem bøger til større børn. Selvom de fleste af dem besidder gode, saftige underholdningskvaliteter så som gys, humor, spænding, fantasi og røverromantik, kan man ikke umiddelbart heraf udlede noget om hans holdning til og smag for børnelitteratur.
"Alle mine bøger på nær En spøjs fætter og og Greven af Monte Christo er bestillingsarbejder" og indenfor visse grænser laver han det, der bliver bestilt, "ligesom en snedker, der får forskellige opgaver. Nogen gange skal han lave en stol og nogen gange et skab". er bestillingsarbejder" og indenfor visse grænser laver han det, der bliver bestilt, "ligesom en snedker, der får forskellige opgaver. Nogen gange skal han lave en stol og nogen gange et skab".
"Jeg har siddet og læst utroligt meget for min dreng og har haft mange gode timer sammen med ham, og vi har fået noget sammen på den facon og dér tror jeg, børnebøger kan gøre gavn, dér tror jeg, de er gode. Men om det skal være den ene slags eller den anden slags, det ved jeg sgu ikke. De skal bare være gode, og tegningerne skal være flotte".
Visse opgaver som illustrator finder han dog mindre spændende end andre: "Jeg kan godt lide humor. Jeg kan også godt lide, hvis det er smukt også. Det eneste, jeg synes, der er kedeligt at tegne, det er kærlighed. Og den enlige mor, og det er hårdt osv."
Roald Als, der foruden at være børnebogsillustrator også tegner satirisk til Politiken, nærer en grundfæstet mistillid til budskaber generelt og mener heller ikke budskabet har nogen chance i børnebogen. "Der er så mange, der siger, at hvis vi laver det her, så er vi et skridt på vejen mod en bedre verden, og det er vi jo ikke. På trods af alle de små skridt, som en masse mennesker har lavet af ærlig overbevisning, så er det gået tilbage alligevel, så vi når aldrig derhen!"
"Aviser kan måske godt flytte noget. Det tror jeg ikke børnebøger kan. De er underholdning, gode oplevelser, man kan måske lære noget om andre mennesker. Jeg har ingen budskaber til børn. Alle de budskaber, jeg har fået, de er strøget hen over hovedet på mig, de har ikke virket. Man fik jo heller ikke lavet socialister ud af socialisternes børn!"
I det hele taget mener han, at børns fundamentale behov er få og enkle: "Børn har brug for at få at vide, at forældrene kan lide dem, og så har de brug for tre måltider". Hvad der kommer derudover, har han tillid til at børn selv er istand til at gøre opmærksom på. "De er jo ret gode til at udtrykke, hvad de vil, ungerne".
At det sidste i høj grad udtrykkes med den personlige erfarings vægt, afsløres i hans kommentar til Pinocchio: "Jeg kunne kende meget af det. Alt det bøvl, den stakkels gamle snedker havde med sin unge, det havde jeg også. Ham ku´ jeg fuldt ud forstå. De bliver så pisseforkælede, de unger. Man giver dem alt, og det eneste, man får igen, det er et los i røven. De er utroligt egoistiske sådan nogle unger". "Jeg kunne kende meget af det. Alt det bøvl, den stakkels gamle snedker havde med sin unge, det havde jeg også. Ham ku´ jeg fuldt ud forstå. De bliver så pisseforkælede, de unger. Man giver dem alt, og det eneste, man får igen, det er et los i røven. De er utroligt egoistiske sådan nogle unger".
