- © Roald Als
Bogens univers har alt det, han kan lide: gamle dage, fremmede steder, dramatisk handling, og målgruppen er både børn og voksne, de perfekte rammer for hans tegnetalent. Man forstår godt, at han selv har taget initiativet til at føre netop den opgave ud i livet.
I et essay, bragt i Weekend-avisen 8.-14. november 1991, fortæller Roald Als i sin sædvanlige hårdkogt-humoristiske stil, hvad der har været drivkraften bag det årelange arbejde med tegningerne til Greven af Monte Christo: Han havde læst bogen op for sin søn, og fordi de begge syntes, den var så god, besluttede han at illustrere den "for at vise, at det stadig kan lade sig gøre. Og at det var mig, der gjorde det."
Videre besluttede han at glemme enhver gylden illustratorregel og i stedet "1. Tegne, hvad jeg havde lyst med de materialer, der passede mig. 2. Tegne de ting, jeg gerne ville se, da jeg læste bogen. Bl.a. kunne jeg godt bruge nogle kort for at se, hvor tingene foregik. 3. Tegne, hvad jeg vidste ville imponere rosset. Ikke så meget pjat der."
I sit essay overvejer Roald Als også, hvad læseren får ud af illustrationer til en bog: "Hvorfor ødelægge hans indre billeder? For det første har tegninger en umiddelbar appeal. De sælger varen. For det andet kan tegneren, hvis han er heldig, tage læseren i hoved og røv og putte ham/hende ind, hvor det foregår. Både billedligt og bogstaveligt talt. Et fotografi gør altid læseren til en tilskuer. En tegning kan placere ham/hende inde i handlingen eller i bogens stemning. Og den kan vise noget, der ikke står i teksten. Hvordan der ser ud på Monte Christo f.eks., eller lidt af heltindens patter."
Allerede i et af de første billeder slår han romanens tema an, diskret og raffineret, ligesom teksten på dette sted er fuld af antydninger, der foregriber den intrige, der er under udvikling.
Tydelig på hvid baggrund i billedets centrum står romanens hovedperson, Edmond Dantes, en kraftfuld skikkelse, men mørk og med utydelige ansigtstræk på baggrund af det lys, der strømmer ind i billedet fra vinduet bag ham.
Lyset falder på de to andre personer i billedet, Edmonds gamle far i baggrunden og i forgrunden hans nabo Caderousse, der i den grad begærligt vrider øjnene efter det guld, der ligger og glimter på bordet, at det hvide i hans øjne står frem og fanger lyset - og læserens opmærksomhed.
Og lige præcis begæret efter penge og den magt, de giver, bliver sammen med det mørke og endnu uudfoldede i Edmonds karakter drivkraften i de kommende begivenheder.
Edmonds position i forhold til lyset i dette billede er ikke bare et udtryk for, at han endnu kun er et omrids af en karakter, men antyder også den rolle, han kommer til at spille senere i teksten, hvor det mange gange nævnes, at han med vilje placerer sin modpart i lyset og sig selv i modlys eller mørke, som et af midlerne i den magt, han tiltager sig over andre.
Roald Als´ særkende som illustrator er ikke alene hans evne til at skildre tekstens personer, tid og fysiske miljø konkret og levende, men også hans talent for at komponere billedet, så det bliver en raffineret visuel oversættelse af tekstens indre struktur og bærende sammenhænge.
Samarbejdet mellem hans originale æstetiske sans, hans gennemtrængende forståelse af strukturen i de tekster, han illustrerer og hans håndværksmæssige kunnen tillader ham ubesværet og elegant at udtrykke sig i billeder med et sug af den slags, der giver både grin og gåsehud.