Lykke-Peer

Citat
”En anden dag lå han igen og rodede med de andre drenge; de fik kun snavsede fingre, han fandt en guldring og fremviste med strålende øjne sit lykkelige fund, så dængede de andre ham til og kaldte ham ”Lykke-Peer”; han skulle ikke have lov at være med, hvor de andre rodede.”

”Lykke-Peer” i "H. C. Andersens eventyr og historier" bd. 4 (Uden år), s.198.

I 1870 udkom romanen ”Lykke-Peer”, der blev Hans Christian Andersens sidste.

Romanen handler om drengen Peer, der fødes i fattige kår, men som af Vorherre er skæbnebestemt til noget større.

Peer er et elsket barn, og hvad hjemmet mangler økonomisk gøres der op for i kærlighed. Særlig kærligt er forholdet mellem Peer og hans farmor. Hendes øjne er gamle og slidte, men hun hævder alligevel at kunne se, at Peer er en heldig dreng, født med et guldæble i hånden.

Livet er dog ikke kun lykke for Peer. Da der udbryder krig, bliver Peers far indkaldt til soldatertjeneste og falder i kamp. Den lille familie er tynget af sorg, men da Peers gudfar får arbejde ved teateret, introduceres Peer for kunsten, komedien og balletten. Han bliver straks opslugt af denne fantastiske verden og ved, at det er her, han er bestemt til udfolde sig.

Peer bliver balletbarn, og han har et naturligt talent for dansen. De andre børn er misundelige, og Peer bliver genstand for deres drillerier og ondskabsfuldheder. Under en opførelse af balletten ”Vampyren”, revner Peers kostume bagi, og hånen og latteren både under og efter forestillingen vil ingen ende tage.

23473879

Efter denne ydmygelse skifter Peer spor. Han satser i stedet på sangen og digtningen. Og som det lykkens barn han er, har han også talent for dette.

Peer bliver sendt væk fra byen for at studere, og her oplever han for første gang kærligheden, da han i forbindelse med en opførelse af Romeo og Julie forelsker sig i den lokale apotekers datter.

På scenen får Peers Romeo sit kys af apotekerdatteren Julie, men i den virkelige verden forbliver hans kærlighed skjult.

Peer vender tilbage til byen og kaster al sin energi ind i at skabe et mesterværk. En opera komponeret og fremført af ham selv. Ved premieren oplever Peer kulminationen på sin stræben efter det skønne, selve meningen med livet. Lykkelig høster han publikums hyldest og synker død om på scenen.

Historien om Lykke-Peer er en – for Hans Christian Andersen – klassisk skildring af, hvordan talentet evindeligt sætter sig igennem. Trods de ydre udfordringer, som Peer møder i sit liv, såsom fattigdom, tab af en forælder, hån og ulykkelig kærlighed, formår han at løfte sig, at foretage en social, såvel som åndelig opstigen, alene i kraft af sit talent.