Rejseberetninger, dagbøger og breve

Citat
”O reise! Reise! Det er dog den lykkeligste lod! Og derfor reise vi også alle, alt reiser i det hele univers! selv den fattigste mand eier tankens vingede hest, og bliver den svag og gammel, tager døden ham dog med på reisen, den store reise, vi alle reise.”
”Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager”, i ”Andersen. H.C. Andersens samlede værker. Rejseskildringer I 1826-1842”, s. 68.

Der findes ikke mange mennesker, hvis liv er så udførligt beskrevet som H.C. Andersens, og det er ikke mindst takket være hans omfattende dagbogsskriverier, brevkorrespondancer og rejseberetninger.

H.C. Andersen begyndte at skrive dagbog, da han gik i skole i Slagelse, og her er dagbøgerne en vigtig kilde til forstå, hvordan han havde det i ungdomsårene – både hans enorme drive til at lære og udfolde sine særlige talenter, som han følte, han havde, og hans selv-tvivl, som rektoren på skolen understøttede med sin systematiske mobning af H.C. Andersen. Ikke mindst under sine utallige rejser førte han udførligt dagbog, og her står det klart, at det primære formål var at notere ideer til hans forfatterskab. Desuden skrev han lidt om sit helbred, om vejret, naturen og menneskelige møder.

47114594

H.C. Andersen er en af de store rejsende i dansk litteratur. På hans tid var det sjældent, at folk kom rundt i verden, ja de fleste kom knap nok udenfor den by, hvor de var født. Derfor var hans rejser afgørende for at vise læserne, hvor stor og forskelligartet verden er. Samtidig fik de stor betydning for hans forfatterskab. Andersens anden udgivelse var netop en rejseskildring med titlen ”Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager” fra 1829 – hans debut ”Ungdoms-Forsøg” fra 1822 udkom under pseudonymet Villiam Christian Walther (efter Shakespeare, ham selv og den skotske forfatter Walter Scott).

Om end temaet i ”Fodreise” er en opdagelsesrejse på Amager, er værkets hovedmotiv fantasiens og kunstens univers, som H.C. Andersen undersøger og udfordrer. Blandt andet ved at ”Fodreise” hverken indskriver sig i den traditionelle rejsebog, dagbog eller romangenre, men flimrer rundt som lidt af det hele – tilsat filosofiske og kunstneriske overvejelser.

To år senere udkom den mere regulære rejsebog ”Skyggebilleder af en Reise til Harzen” fra 1831, hvor fortælleren lader sit urolige og længselsfulde væsen spejle sig i de landskaber, han passerer igennem. Her føres læseren gennem både grimme og smukke egne, til møder med mennesker (ikke mindst kunstnere) og deres værker – ind i kunsten og filosofien og ud i den storslåede natur.

Forfatterskabet byder på 25 rejseberetninger i alt, som han skrev over en periode på godt og vel 50 år.