Beslægtede forfatterskaber

I 1700- og 1800-tallet blev en ny akademisk disciplin etableret, folkemindesamling. Som et resultat heraf blev de mundtligt overleverede folkeeventyr indsamlet og nedskrevet. Det gjaldt blandt andet Askepot, nedskrevet af franskmanden Charles Perrault og eventyrene om Rødhætte og Snehvide, nedskrevet af de tyske brødre Grimm.

På samme tid blev en anden stor samling af eventyr oversat fra arabisk til fransk af Antoine Galland, nemlig ”1001 nats eventyr” (1704).

Selve rammen om eventyrene i ”1001 nats eventyr” er fortællingen om Sheherezade, en ung, smuk kvinde, som netop er blevet gift med sultanen. Men det er ingen lykke, for sultanen slår ved solopgang sine koner ihjel, så Sheherezade må være snedig: Hun begynder at fortælle. Den ene historie mere spændende efter den anden og hendes list virker, for sultanen vil høre mere. Hun fortæller om Alladin, Sindbad Søfareren og Ali Baba og de 40 røvere og således ender Sheherezades fortællinger med at redde hendes liv.

Eventyrene er folkeeventyr, der stammer fra hele den arabiske verden, såvel som Kina og Indien, og udspringer af en mundtlig fortælletradition. De kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med Hans Christian Andersens eventyr, de såkaldte kunsteventyr, som er skrevet af en forfatter. Der er dog ingen tvivl om, at Hans Christian Andersen trækker på eventyrene fra ”1001 nats eventyr” mange steder i sit forfatterskab, som da han f.eks. lader Alladin-motivet blive genstand for den opera Peer komponerer og fremfører i ”Lykke-Peer”. Eller når han i ”Billedbog uden billeder” (1837-49) lader månen fortælle natlige historier som en anden Sheherezade. Ikke for at redde sit eget liv, men for at give liv til den fattige malers billeder.

Af andre samtidige eventyrdigtere kan nævnes russiske Alexander Pushkin, der med afsæt i sagn og folkeeventyr, han havde hørt i sin barndom, digtede nye eventyr, der alle er blevet en del af den russiske litteraturskat, ligesom H. C. Andersen er blevet en del af den danske.

Ligeledes skriver italienske Carlo Collodi eventyret ”Pinocchio” (1883) om drengen af træ, der må gå så grueligt meget igennem, førend han kan blive en rigtig dreng med et bankende hjerte.

Hverken Alexander Pushkin eller Carlo Collodi kan dog matche omfanget og diversiteten i Hans Christian Andersens forfatterskab.