Biografigenren, som Jens Andersens forfatterskab repræsenterer, er i de seneste år blevet en populær genre. Ligesom Jens Andersen har flere forfattere og journalister kastet sig over kendte danske forfatteres liv og virke.
I biografien ”Krukke” (2014) skriver Louise Zeuthen om Suzanne Brøggers spektakulære liv og forfatterskab, mens Tom Buk-Swienty i ”Kaptajn Dinesen” (2013) og ”Kaptajn Dinesen 2” (2014) skriver om Karen Blixens eventyrlystne far, Wilhelm Dinesen. I ”Til døden os skiller” beskriver Jens Andersen Tove Ditlevsens forhold til hendes mor. Og netop forholdet mellem mor og datter er også centralt i Louise Zeuthens biografi ”Krukke”, hvor man får et indblik i, hvordan Suzanne Brøggers selvoptagede mor har påvirket datterens liv. I Tom Buk-Swientys biografier om Wilhelm Dinesen beskriver forfatteren, hvordan krigen i 1864 var med til at forme Kaptajn Dinesen, og selvsamme krig var H.C. Andersen også påvirket af, hvilket man kan læse om i Jens Andersens værk ”Andersen – en biografi”.
Vil man vide mere om Astrid Lindgrens oplevelse af ensomhed, som Jens Andersen beskriver i ”Denne dag, et liv”, kan man i forlængelse heraf læse ”Jeg lægger dine breve under madrassen” (2014), som er en brevkorrespondance mellem Astrid Lindgren og den 12-årige Sara Ljungcrantz. Sara var en af de mange, der gennem tiden opsøgte den svenske forfatter og bad om hendes råd. Lindgren genkendte sig selv i den unge ensomme pige, og de to skrev breve sammen gennem flere år. Jens Andersen skriver om brevudvekslingen i begyndelsen af sin biografi om Astrid Lindgren, for brevene mellem forfatteren og den unge pige var afgørende for, at Jens Andersen fandt frem til vinklen i sin biografi.
I 2015 udgav Birgitte Possing fagbogen ”Ind i biografien”, der indkredser hovedstrømningerne i biografismen. Hun går bagom genren og dens kompleksitet og sætter den i en historisk kontekst.