I Jens Andersens ”Denne dag, et liv – En biografi om Astrid Lindgren” (2014) får man et nuanceret indblik i den smertefulde beslutning, der kom til at præge hele Astrid Lindgrens liv og forfatterskab. Da den unge Astrid Ericsson i 1923 havde afsluttet realeksamen, begyndte hun at arbejde på byens førende avis, Vimmerby Tidning. En lovende karriere som journalist ventede forude, men drømmen fik en brat afslutning, da Astrid i en alder af 18 år blev gravid med avisens chefredaktør, der var knap 50 år gammel, var gift og havde børn i forvejen.
I al hemmelighed fødte Astrid sønnen Lasse i København, hvorefter han blev anbragt hos en dansk plejefamilie, hvor han tilbragte de første tre år af sit liv. Da plejefamilien ikke længere kunne have ham, boede han halvandet år hos Astrids forældre på gården på Näs, hvor Astrid også selv havde tilbragt de første og lykkeligste år af sit liv. Lasse blev først forenet med sin mor, da hun i 1931 giftede sig med Sture Lindgren, der er far til datteren Karin. Det smertefulde forløb og den betydning, de skiftende miljøer og den manglende stabilitet havde haft for den lille dreng, påvirkede Astrid gennem hele livet, og derfor fik de faderløse ulykkelige drenge også en særlig plads i hendes forfatterskab.
Et andet emne, der optog den folkekære forfatter gennem hendes forfatterskab, var følelsen af ensomhed – en følelse hun selv var ramt af på godt og på ondt på flere stadier i livet. Lindgren mente, at børn såvel som voksne burde omfavne ensomheden i stedet for at frygte den. Selv brugte Lindgren ensomheden som et rum, hun kunne skrive i.
Lindgren havde et progressivt syn på børneopdragelse. Hun kæmpede for barnets ret til fri leg og mente, at man skulle lytte til børnene i stedet for at hundse rundt med dem. Dette børnesyn kom til udtryk i hendes værker, herunder ”Pippi Langstrømpe” (1945), ”Alle vi børn i Bulderby” (1947), ”Emil fra Lønneberg” (1963). Lindgrens værker har alle været med til at ændre ikke bare Sveriges, men også resten af verdens syn på barndommen.
Det har taget Jens Andersen knap to år at skrive biografien om Astrid Lindgren, der bygger på et væld af hidtil ukendte og aldrig publicerede tekster, Lindgrens dagbøger, en række breve og samtaler gennem halvandet år med Lindgrens datter Karin Nyman.