I Jens Andersens første biografiske værk ”Thit – den sidste valkyrie” (1990) kommer vi gennem uddrag fra dagbøger, romaner, foredrag, avisartikler, interviews, anekdoter og fotografier helt ind på livet af den rapkæftede forfatterinde og foredragsholder, der kæmpede bravt for kvindekønnets rettigheder.
Thit Jensen voksede op i et dyrlægehjem i Himmerland blandt ti søskende. Jensen-børnene var hjemmefra rustede med en skarp sans for historie, natur, videnskab, religion og sprog. Som barn forgudede Thit sin ældre bror, forfatteren Johannes V. Jensen, men selvom forholdet til broderen var tæt, følte Thit sig i de unge år ofte holdt udenfor, alene fordi hun var pige. Drengene i familien fik lov til at uddanne sig, mens pigerne måtte vente på at blive gift. En rollefordeling, der allerede dengang nagede den unge Thit.
Det gode forhold til broderen fik en brat afslutning, da Johannes blev bortvist fra hjemmet, efter at han havde forlovet sig med sin 14 år ældre kusine Jenny, som han havde indledt et forhold med, mens hun stadig var gift.
For Thit handlede bruddet med Johannes om, at hun følte sig stærkt provokeret af hans holdning til det mandlige køns overlegenhed, et menneskesyn Thit fandt snæversynet og selvcentreret. Bruddet tog hårdt på Thit, fordi Johannes gennem mange år havde været hendes fortrolige, men bruddet gav samtidig brændstof til forfatterskabet. Thit beskriver blandt andet bruddet i romanen ”Familien Storm” (1904).
Thit var splittet mellem ægteskab og kunsten, mellem det hendes mor forventede af hende og friheden, og netop det er den røde tråd i hendes forfatterskab.
I 1912 blev Thit Jensen gift med Gustav Jéhan Fenger, men ægteskabet endte ulykkeligt, da han indledte en affære med hendes veninde. Endnu engang blev Thit forrådt af en mand, hun stolede på, hvilket bekræftede hendes syn på mandekønnet.
De efterfølgende år tog Thits karriere til. Hun satte sin lid til kunsten og skrev sig ud af sin ulykke i blandt andet romanen ”Den erotiske hamster” (1919), som handler om Gustavs utroskab. Årene 1915-1920 blev de mest produktive i forfatterskabet, og det var samtidig i disse år, at hun slog sit navn fast som foredragsholder. I 1920’erne begyndte Thit at engagere sig i forskellige organisationer, der alle kæmpede for kvinders rettigheder. Det altafgørende for kvindernes frigørelse var ifølge Thit Jensen en ændring af mandens moral.