Autopilot

Citat
”Jeg mistede hurtigt overblikket, og hver gang min konto røg i nul, overførte jeg flere penge. Men kortet virkede i det uendelige og jeg følte ingenting. Hverken panik, glæde eller noget andet. Jeg var bare. Midt i nattens mørke med en lysende skærm. Det var nærmest smukt. Og jeg sov slet ikke.”

”Autopilot”, s. 59.

I 2016 udkom Ronnie Andersens ”Autopilot”. Romanens hovedperson er den 16-årige Rufus, der får vendt op og ned på sin verden, da hans mor kommer i fængsel.

Rufus har indtil da boet sammen med sin far, mor og lillesøster i et villakvarter i en forstad til København. Rufus spiller på det lokale fodboldhold. Han er god og har en høj social status blandt sine holdkammerater, som han også hænger ud med i fritiden. 

Alt det ændrer sig, da hans mor dømmes for skattesvig, og familien oplever en social rutsjetur. Rufus og hans lillesøster flytter sammen med faren ind i en lejlighed. Rufus’ far siger sit job i reklamebranchen op og prøver uden det store held at holde sammen på resterne af sin familie. Rufus nægter at have kontakt til sin mor og begynder at spille, for at finde en form for ro midt i kaos.

I takt med at spilleriet tager om sig, isolerer Rufus sig mere og mere. De eneste venner som Rufus holder fast i, er klassekammeraterne Kastanje og Lukas. De får lov til at se, hvor langt ude han i virkeligheden er.

52635918

Men selvom de prøver at hjælpe ham, kan de ikke konkurrere med Rufus’ spilletrang, det man også kalder ludomani. Rufus taber mere end han vinder og stjæler fra sin far for at spille videre. Da faren opdager det, kontakter han Center for Ludomani. Sammen med andre ludomaner bliver Rufus sendt på en lejrtur for at få styr på sin ludomani. Her møder han pigen Irene, som han bliver tiltrukket af. Ingen af dem er klar til at slippe deres afhængighed, og de holder hinanden fast i misbruget.

Efter at have lånt 50.000 af lånehajen Helge stjæler de Rufus’ fars motorcykel og stikker af fra det hele. Men intet går, som de har regnet med og turen koster næsten Rufus livet.

”Autopilot” skildrer, hvordan en afhængighed kan virke som det eneste faste holdepunkt, når alt andet ramler om ørerne på en. Læseren møder Rufus, da han bogstavelig talt er slået helt ud. Irene og han er styrtet på den stjålne motorcykel, og blodet fosser ud fra et hul i hans mave. I et langt flash back fra sygesengen, får man et indblik i hans tanker og gradvise optrapning af hans spilafhængighed. Ulykken er et skæringspunkt i fortællingen og fungerer i en vis forstand som en ny begyndelse for Rufus. Måske ikke i forhold til hans ludomani, men i forhold til relationen til hans mor.