Kjell Askildsen blev født i kystbyen Mandal i det sydlige Norge i 1929. Familien var knyttet til et religiøst miljø, som forfatteren højst offentligt gjorde oprør mod, da han debuterede med novellesamlingen ”Heretter følger jeg deg helt hjem” i 1953. Faren brændte bogen, som rummede klare fremstillinger af seksualitet, og den blev bandlyst hjemme på det lokale bibliotek i Mandal. Modstanden mod den forbudskultur, Askildsen voksede op i, begyndte allerede da han som teenager læste bl.a. Ernest Hemingway og Raymond Carver. I deres bøger var kødeligt begær en kendsgerning.
Et bredt gennembrud kom med novellerne i ”Thomas F’s siste nedtegnelser til almenheten” i 1983, som vandt den norske kritikerpris. De følgende årtier opnåede Askildsen noget nær klassikerstatus i Skandinavien og er blevet oversat til flere sprog.
Under forfatterskabets menneskeforståelse ligger en dybde af egne erfaringer. Askildsen var tæt på en række ideologiske bevægelser. Han involverede sig i modstandsarbejdet under Anden Verdenskrig, sympatiserede siden med kommunisterne, men endte som pacifist. Hvad angår jobs ved siden af litteraturen, har han både drevet pensionat og skrevet kulturjournalistik. Som oversætter af udenlandsk dramatik var hans indsats betydelig og inkluderer værker af Bertolt Brecht, August Strindberg og Eugene O’Neill.
Han arbejdede efter eget udsagn med en tættekam med sproget. ”Jeg er en meget langsom forfatter, som er intenst optaget af, at hver eneste sætning skal have en kvalitet, og at hver ny sætning skal føre til en sætning, som udvikler historien. Jeg skriver sådan, at jeg ikke ved mere end den næste sætning,” har han udtalt. (Interview med Kjell Askildsen, Revista N, 2011-21-09).
Det var en regulær litterær begivenhed, da han i 2015 publicerede ”Venskabets pris” med 19 års afstand til sin seneste selvstændige novellesamling ”Hundene i Thessaloniki”. I en periode havde han den rutine, at han sad på café og skrev. Kjell Askilden har to børn og boede i Oslo til sin død.