Kontrafaktisk historieskrivning fylder en stor del i Kate Atkinsons roman ”Liv efter liv”, hvor ”hvad-nu-hvis-tanken” er dominerende. Hun fremstiller flere forskellige scenarier om, hvad der kunne være sket, hvis f.eks. Hitler ikke var kommet til magten i Tyskland. Den amerikanske forfatter Philip Roth tager ligeledes udgangspunkt i historiske begivenheder i sin roman ”The Plot Against America” fra 2004. Bogen omhandler, som ”Liv efter liv”, også Anden Verdenskrig, idet Roth omskriver historien, så Charles Lindbergh blev præsident i USA i 1940 i stedet for Franklin D. Roosevelt. I Philips Roths omskrivning af historien bliver Amerika styret af en antisemitisk præsident, og landets jøder bliver forfulgt – ligesom Kate Atkinson også beskriver jødeforfølgelsen i Europa i samme periode.
Den walisiske krimistjerne Ken Follett bruger også virkelighedens historiske drama som udgangspunkt for og inspiration til sine romaner. I ”Giganternes fald” fra 2010 beskæftiger han sig, ligesom Kate Atkinson, med familie. Romanen omhandler fem familier, der alle er forbundet med hinanden og det politiske spil, der foregår i perioden omkring Første Verdenskrig. Ken Folletts efterfølgende bøger ”Verdens vinter” fra 2012 og ”På kanten af evigheden” fra 2014 centreres også omkring historiske begivenheder – henholdsvis Anden Verdenskrig og den kolde krig.
Ligesom Kate Atkinson interesserer sig for familien i sine romaner, beskæftiger danske Christina Hesselholdt sig også med familiens ensomhed i sin roman ”I familiens skød” fra 2007. Begge forfattere beskriver, hvordan det at være en del af en traditionelt opbygget familie ikke nødvendigvis giver ro og lykke. Tværtimod kan selv samme familie forårsage ensomhed og ulykke.