Kate Atkinson

Kate Atkinsons forfatterkarriere startede sent i hendes liv. Hun havde nemlig først planlagt, at hun skulle forske i litteratur – ikke skrive den selv.

Hun er født og opvokset i York i England, hvor hun havde en tryg barndom som enebarn til forældre, der ejede en medicinalvarebutik. I York gik hun på pigeskole og brugte litteratur til at blive klogere på den verden, der gemte sig udenfor den trygge dagligdag. Hun læste meget som barn – f.eks. i sin bedstemors encyklopædier, og hun skulle angiveligt også have læst ”Alice in Wonderland” af Lewis Carroll, som hun nævner som en af sine yndlingsbøger, en gang om ugen i fem år.

Interessen for litteratur førte til, at hun begyndte at studere engelsk litteratur på universitetet. Hun havde planlagt, at det skulle være på University of Aberdeen i Skotland, men en lavere karakter end forventet gjorde, at hun kom ind på University of Dundee i stedet. Her mødte hun sin første mand, som hun fik sit første barn med næsten samtidig med, at hun startede på sin Ph.d. som 21-årig. At være både mor og Ph.D.-studerende viste sig dog ikke at gå så let, og hun dumpede sin Ph.d. om postmoderne amerikanske noveller. Skuffelsen over den mislykkede Ph.d. var stor, men hun beskriver det i dag som årsagen til, at hun blev forfatter: ”Dit liv skabes af dine fiaskoer, ikke dine succeser. Og jeg ville ikke have været forfatter, hvis jeg ikke havde dumpet min Ph.d.” (Alex Clark: The fragility of goodness. The Guardian, 2001-03-10. Egen oversættelse).

Efter at have forladt universitetet begyndte Kate Atkinson at skrive selv. I starten skrev hun biografisk om sig selv som en form for terapi, men da hun vandt Woman’s Own Short Story-konkurrencen i 1988 med det første, hun nogensinde havde offentliggjort, fik hun blod på tanden. Hun begyndte at tro på, at hun kunne blive til noget som forfatter og begyndte at skrive til forskellige dameblade. Hun vandt flere novellekonkurrencer og tog i 1993 kontakt til en agent. Herigennem fik hun en kontrakt på to bøger, hvor den første, ”Behind the Scenes at the Museum” fra 1995, hurtigt blev en succes.

Kate Atkinson er blevet gift og skilt to gange og har fået en datter i hvert ægteskab. Hun bor stadig i Skotland, men er nu rykket til hovedstaden Edinburgh, hvor hun skriver til både tv, radio og teater.

Den tredje bog i serien om den tidligere politimand Jackson Brodie ”When Will There Be Good News?” fra 2008 (”Hvornår kommer der en god nyhed?”, 2009) er en psykologisk thriller, der tager udgangspunkt i et grusomt overfald, som fandt sted for 30 år siden i Devon, England. Den dengang 6-årige Joanna Mason overlevede, men hendes mor, bror og søster blev dræbt på brutal vis af den komplet fremmede Andrew Decker. 30 år senere er Joanna blevet en succesfuld læge, mor til en søn og hustru til forretningsmanden Neil Hunter.

Romanen starter med det dramatiske flashback til mordet for 30 år siden, og fortsætter efterfølgende med en mere dybdegående fortælling om de mange personers baggrund, kærlighed og længsler. Det er først i bogens sidste halvdel, at det dramatiske plot rulles ud og læseren med stor hast får indblik i, hvordan personernes liv hænger sammen – gennem et utal af tilfældigheder og sammentræf.

I romanens nutid er Andrew Deckers løsladelse på trapperne, og romanens mange tilfældigheder begynder: Joanna forsvinder samtidig med Andrew Decker. Joannas mand er mistænkt for forsikringssvindel og opfører sig mærkeligt. Jackson Brodie tager det forkerte tog og bliver en del af en voldsom togulykke og forveksles med en forbryder. Joannas sympatiske barnepige, den forældreløse Reggie, redder en mands liv ved samme togulykke. Reggies privatlærer, den dybt religiøse Ms MacDonald, kører galt og dør samme dag.

27597556

Bogen skifter til en ny person næsten hvert kapitel, og læseren lærer mere om karaktererne på kryds og tværs. Kate Atkinson lægger på den måde mange ledetråde ud, sætter historier i gang og skaber et indviklet spind af historier. Alle disse historier afsluttes, og spørgsmål besvares også – helt i tråd med krimigenren. Det sker f.eks. i historien om Jackson Brodie, der i begyndelsen af romanen stjæler et hårstrå fra en lille dreng. Der gives indtryk af, at han efterforsker en kidnapning, men mod slutningen af romanen kommer det frem, at den lille dreng måske var hans egen søn.
Tilfældigheder fremhæves som en afgørende faktor for, hvordan tingene i romanen udvikler sig og viser, hvordan vi som mennesker ikke kan undgå at påvirke og have indflydelse på hinandens liv. Som Reggie siger: ”Vi er alle sammen alene, mr. B. Det er derfor vi må tage os af hinanden.” (s. 332).