kate atkinson
Foto: Geraint Lewis / Ritzau Scanpix

Kate Atkinson

stud.mag. Lisa Ashley McCulloch. iBureauet/Dagbladet Information, 2015.
Top image group
kate atkinson
Foto: Geraint Lewis / Ritzau Scanpix
Main image
Atkinson, Kate
Foto: Gads Forlag

Indledning

Britiske Kate Atkinson startede sin karriere med et brag som 44-årig, da hun for næsen af Salman Rushdie vandt Costa Book Awards for sin første roman, ”Bag kulisserne”. Siden har hun levet af at skrive bøger og har blandt andet skrevet krimiserien om den forhenværende detektiv Jackson Brodie, der også er filmatiseret. Hendes værker er at finde på krimihylden i boghandler over hele verden, men adskiller sig alligevel fra genren igennem blandt andet de mange litterære referencer, der afslører hendes akademiske fortid som litteraturstuderende på universitetet.

 

52002664

Blå bog

Født: 20. december 1951 i York, England.

Uddannelse: Masters i litteratur fra University of Dundee, 1974.

Debut: Behind the Scenes at the Museum, 1995.

Litteraturpriser: Costa Book Awards 1995 og 2013. Den britiske orden MBE for Services to Literature, 2011. Independent Booksellers Book of the Year, 2014.

Seneste udgivelse: En gud i ruiner. Gad, 2015. (A God in Ruins, 2015). Oversat af Vibeke Houstrup. Roman.

Inspiration: Jane Austen, Lewis Carroll og Donald Barthelme.

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Hun kendte den stemme. Hun kendte ikke den stemme. Det var, som om fortiden sivede ind i nutiden, som om der var et brud et sted. Eller var det fremtiden, der flød ind i fortiden? Uanset hvad, var det som et mareridt, som om hendes indre dystre landskab var blevet åbenbart. Indersiden blevet til ydersiden. Tiden var af lave, det var sikkert og vist.”
”Liv efter liv”, s. 506.

Kate Atkinsons forfatterkarriere startede sent i hendes liv. Hun havde nemlig først planlagt, at hun skulle forske i litteratur – ikke skrive den selv.

Hun er født og opvokset i York i England, hvor hun havde en tryg barndom som enebarn til forældre, der ejede en medicinalvarebutik. I York gik hun på pigeskole og brugte litteratur til at blive klogere på den verden, der gemte sig udenfor den trygge dagligdag. Hun læste meget som barn – f.eks. i sin bedstemors encyklopædier, og hun skulle angiveligt også have læst ”Alice in Wonderland” af Lewis Carroll, som hun nævner som en af sine yndlingsbøger, en gang om ugen i fem år.

Interessen for litteratur førte til, at hun begyndte at studere engelsk litteratur på universitetet. Hun havde planlagt, at det skulle være på University of Aberdeen i Skotland, men en lavere karakter end forventet gjorde, at hun kom ind på University of Dundee i stedet. Her mødte hun sin første mand, som hun fik sit første barn med næsten samtidig med, at hun startede på sin Ph.d. som 21-årig. At være både mor og Ph.D.-studerende viste sig dog ikke at gå så let, og hun dumpede sin Ph.d. om postmoderne amerikanske noveller. Skuffelsen over den mislykkede Ph.d. var stor, men hun beskriver det i dag som årsagen til, at hun blev forfatter: ”Dit liv skabes af dine fiaskoer, ikke dine succeser. Og jeg ville ikke have været forfatter, hvis jeg ikke havde dumpet min Ph.d.” (Alex Clark: The fragility of goodness. The Guardian, 2001-03-10. Egen oversættelse).

Efter at have forladt universitetet begyndte Kate Atkinson at skrive selv. I starten skrev hun biografisk om sig selv som en form for terapi, men da hun vandt Woman’s Own Short Story-konkurrencen i 1988 med det første, hun nogensinde havde offentliggjort, fik hun blod på tanden. Hun begyndte at tro på, at hun kunne blive til noget som forfatter og begyndte at skrive til forskellige dameblade. Hun vandt flere novellekonkurrencer og tog i 1993 kontakt til en agent. Herigennem fik hun en kontrakt på to bøger, hvor den første, ”Behind the Scenes at the Museum” fra 1995, hurtigt blev en succes.

Kate Atkinson er blevet gift og skilt to gange og har fået en datter i hvert ægteskab. Hun bor stadig i Skotland, men er nu rykket til hovedstaden Edinburgh, hvor hun skriver til både tv, radio og teater.

Hvornår kommer der en god nyhed?

”Hvad nu, hvis han var blevet ved lidt længere, hvad nu hvis hendes mor ikke havde været død, men i vandig suspension, mens hun ventede på at blive gengivet livet? Tanken satte skub i Reggie, og hun flyttede knæet hen på den improviserede årepresse og bøjede sig så ned over mandens krop som en stor, klodset edderkop. Hun kunne godt klare det, hvis hun virkelig prøvede.”
”Hvornår kommer der en god nyhed”, s. 140.

Den tredje bog i serien om den tidligere politimand Jackson Brodie When Will There Be Good News? fra 2008 (”Hvornår kommer der en god nyhed?”, 2009) er en psykologisk thriller, der tager udgangspunkt i et grusomt overfald, som fandt sted for 30 år siden i Devon, England. Den dengang 6-årige Joanna Mason overlevede, men hendes mor, bror og søster blev dræbt på brutal vis af den komplet fremmede Andrew Decker. 30 år senere er Joanna blevet en succesfuld læge, mor til en søn og hustru til forretningsmanden Neil Hunter.

Romanen starter med det dramatiske flashback til mordet for 30 år siden, og fortsætter efterfølgende med en mere dybdegående fortælling om de mange personers baggrund, kærlighed og længsler. Det er først i bogens sidste halvdel, at det dramatiske plot rulles ud og læseren med stor hast får indblik i, hvordan personernes liv hænger sammen – gennem et utal af tilfældigheder og sammentræf.

I romanens nutid er Andrew Deckers løsladelse på trapperne, og romanens mange tilfældigheder begynder: Joanna forsvinder samtidig med Andrew Decker. Joannas mand er mistænkt for forsikringssvindel og opfører sig mærkeligt. Jackson Brodie tager det forkerte tog og bliver en del af en voldsom togulykke og forveksles med en forbryder. Joannas sympatiske barnepige, den forældreløse Reggie, redder en mands liv ved samme togulykke. Reggies privatlærer, den dybt religiøse Ms MacDonald, kører galt og dør samme dag.

27597556

Bogen skifter til en ny person næsten hvert kapitel, og læseren lærer mere om karaktererne på kryds og tværs. Kate Atkinson lægger på den måde mange ledetråde ud, sætter historier i gang og skaber et indviklet spind af historier. Alle disse historier afsluttes, og spørgsmål besvares også – helt i tråd med krimigenren. Det sker f.eks. i historien om Jackson Brodie, der i begyndelsen af romanen stjæler et hårstrå fra en lille dreng. Der gives indtryk af, at han efterforsker en kidnapning, men mod slutningen af romanen kommer det frem, at den lille dreng måske var hans egen søn.
Tilfældigheder fremhæves som en afgørende faktor for, hvordan tingene i romanen udvikler sig og viser, hvordan vi som mennesker ikke kan undgå at påvirke og have indflydelse på hinandens liv. Som Reggie siger: ”Vi er alle sammen alene, mr. B. Det er derfor vi må tage os af hinanden.” (s. 332). 

Liv efter liv

”‘Tænker du ikke nogle gange på,’ sagde Ursula, ‘at hvis bare én lille ting var gået anderledes – i fortiden, mener jeg – at hvis nu Hitler var død ved fødslen, eller nogen havde bortført ham som meget lille og opdraget ham i – jeg ved ikke, lad os sige, et kvækerhjem – så ville alting have været anderledes.’”
”Liv efter liv”, s. 284.

Tilfældigheder er det centrale tema i Kate Atkinsons ottende roman Life After Life, 2013 (”Liv efter liv”, 2014). Fortællingen tager udgangspunkt i den engelske Ursula Todds liv, der begynder i 1910. Bogen beskriver gennem skildringen af Ursula Todds liv England i en periode med to verdenskrige. Læseren får både indblik i, hvordan en (velstående) engelsk familie levede i det private, og hvordan det engelske samfund fungerede i perioden.

Romanen har en kompliceret struktur, idet der hurtigt skiftes mellem tid og sted fra kapitel til kapitel. Derudover har romanen en cirkulær opbygning, idet sidste kapitel beskriver det samme som det første, hvilket fremhæver, hvor meget en opfattelse kan ændre sig afhængig af historien forud for det.

Ursula Todd dør mange gange i løbet af romanen – blandt andet allerede ved sin fødsel, en druknedød på stranden, flere gange af influenza, et fald ud af et vindue, da hun bankes ihjel af sin mand og flere gange i krig. Hver gang bliver hun dog født igen i næste kapitel. Hendes gentagne død (og genfødsel) understreger, hvordan én lille forskel kan ændre et helt livsforløb. F.eks. sætter en ubehagelig ungdomsoplevelse, hvor Ursula Todd ikke får sagt fra i tide, gang i en lang række af ulykkelige livshændelser, der kommer til at have fatale konsekvenser for hende. Samtidig beskrives det også, hvordan periodens store historiske begivenheder både påvirkes og afhænger af nøglepersonernes liv.

51078977

Ursula bliver, som romanen skrider frem, mere og mere bevidst om, at hun bliver genfødt, og hendes fornemmelse for fremtiden og konsekvenserne af hendes valg bliver tydeligere for hende. Dette gør, at hun føler et ansvar for at gøre det rigtige. Dog kan en handling aflede en ny og uønsket effekt. Derfor tager det nogle gange flere forsøg, før Ursula Todd rammer det rigtige valg.

Periodens verdenskrige har stor betydning for romanen og Ursula Todd, der i forskellige kapitler lever på begge sider af Atlanten under Anden Verdenskrig. Kate Atkinson leger her med kontrafaktisk historieskrivning og stiller blandt andet det spørgsmål, mange har stillet før hende; hvordan ville verden have set ud, hvis Hitler ikke var kommet til magten?

Genrer og tematikker

Kate Atkinson skriver romaner med mange elementer fra krimigenren; en detektiv som hovedperson og en lang række mord og mysterier, der forbliver uopklarede til det sidste. Disse er skrevet i et rigt og legende sprog, hvor hun ofte bevæger sig væk fra den traditionelle krimi i opbygningen af romanerne. Der fokuseres mere på at skabe et stærkt og dybt persongalleri, som udbygges gennem hele romanen, end på at udfolde det dramatiske plot, der bestemt også er til stede i værkerne.

Værkerne bliver også mere litterære end den traditionelle krimi, når Kate Atkinsons litteraturfaglige baggrund kommer til udtryk med de mange referencer til og citater fra litteratur og filosofi – fra Homers ”Iliaden” over Nietzsche til Jane Austen.

Kate Atkinson anser ikke sig selv som en krimiforfatter, og prøver hele tiden at bryde ud af faste genredefinitioner: ”Jeg gennemgår disse faser, hvor jeg tænker ‘Åh, jeg har fået nok af det’,” (John Barber: Kate Atkinson leaves her detective tales behind – and the gamble pays off. The Globe and Mail, 2013-04-23. Egen oversættelse). Da hun på et tidspunkt fik ”nok” af krimigenren, skrev hun romanen ”Liv efter liv” uden en detektiv som hovedperson. Denne blev udråbt til at være eksperimenterende – hun er dog ikke enig: ”Finnegans Wake er eksperimenterende. Du har ikke læst nok bøger hvis du synes det her er eksperimenterende litteratur” (John Barber: Kate Atkinson leaves her detective tales behind – and the gamble pays off. The Globe and Mail, 2013-04-23. Egen oversættelse).

Fokus på tilfældigheder og sammentræf er et gennemgående, fremtrædende element i flere af værkerne – både krimi og ikkekrimi. For at fremhæve tilfældighederne er der ofte en krydsklipning mellem kapitlerne, der tillader forfatteren at fortælle flere historier samtidig eller fra flere forskellige perspektiver.

Flere af bøgernes karakterer beskæftiger sig med familie og beskriver den mørkere side af familielivet. Mange af karaktererne har været udsat for traumatiske hændelser i deres familier og opvækst, og mange vælger derfor også at bryde med de traditionelle familiemønstre, da de ikke kan finde sig tilpas i dem.

I forlængelse af temaet om familieliv er kærlighed og længsel også fremtrædende i bøgerne, hvor kærlighed optræder i mange forskellige former – i et ægteskab, til forældre, til børn og til venner. Det er ofte noget, personerne søger og længes efter i deres liv.

Beslægtede forfatterskaber

Kontrafaktisk historieskrivning fylder en stor del i Kate Atkinsons roman ”Liv efter liv”, hvor ”hvad-nu-hvis-tanken” er dominerende. Hun fremstiller flere forskellige scenarier om, hvad der kunne være sket, hvis f.eks. Hitler ikke var kommet til magten i Tyskland. Den amerikanske forfatter Philip Roth tager ligeledes udgangspunkt i historiske begivenheder i sin roman ”The Plot Against America” fra 2004. Bogen omhandler, som ”Liv efter liv”, også Anden Verdenskrig, idet Roth omskriver historien, så Charles Lindbergh blev præsident i USA i 1940 i stedet for Franklin D. Roosevelt. I Philips Roths omskrivning af historien bliver Amerika styret af en antisemitisk præsident, og landets jøder bliver forfulgt – ligesom Kate Atkinson også beskriver jødeforfølgelsen i Europa i samme periode.

Den walisiske krimistjerne Ken Follett bruger også virkelighedens historiske drama som udgangspunkt for og inspiration til sine romaner. I ”Giganternes fald” fra 2010 beskæftiger han sig, ligesom Kate Atkinson, med familie. Romanen omhandler fem familier, der alle er forbundet med hinanden og det politiske spil, der foregår i perioden omkring Første Verdenskrig. Ken Folletts efterfølgende bøger ”Verdens vinter” fra 2012 og ”På kanten af evigheden” fra 2014 centreres også omkring historiske begivenheder – henholdsvis Anden Verdenskrig og den kolde krig.

Ligesom Kate Atkinson interesserer sig for familien i sine romaner, beskæftiger danske Christina Hesselholdt sig også med familiens ensomhed i sin roman ”I familiens skød” fra 2007. Begge forfattere beskriver, hvordan det at være en del af en traditionelt opbygget familie ikke nødvendigvis giver ro og lykke. Tværtimod kan selv samme familie forårsage ensomhed og ulykke.

Bibliografi

Romaner

Atkinson, Kate:
Bag kulisserne. Lindhardt & Ringhof, 1996. (Behind the scenes at the museum, 1995). Oversat af Vibeke Houstrup.
Atkinson, Kate:
Menneske-kroket. Lindhardt & Ringhof, 1997. (Human croquet, 1997). Oversat af Vibeke Houstrup.
Atkinson, Kate:
Følelsesmæssigt sær. Lindhardt & Ringhof, 2000. (Emotionally weird, 2000). Oversat af Vibeke Houstrup.
Atkinson, Kate:
Not the End of the World. Doubleday, 2002.
Atkinson, Kate:
Familiehistorier. Lindhardt & Ringhof, 2006. (Case histories, 2004). Oversat af Vibeke Houstrup.
Atkinson, Kate:
En god gerning. Lindhardt & Ringhof, 2007. (One Good Turn, 2006). Oversat af Vibeke Houstrup.
Atkinson, Kate:
Hvornår kommer der en god nyhed? Lindhardt & Ringhof, 2009. (When Will There Be Good News, 2008). Oversat af Vibeke Houstrup.
Atkinson, Kate:
Tog tidligt af sted, tog hunden med. Lindhardt & Ringhof, 2011. (Started Early, Took My Dog, 2010). Oversat af Vibeke Houstrup.
Atkinson, Kate:
Liv efter liv. Gads Forlag, 2014. (Life After Life, 2013). Oversat af Vibeke Houstrup.
Atkinson, Kate:
En gud i ruiner. Gad, 2015. (A God in Ruins, 2015). Oversat af Vibeke Houstrup.

Om forfatterskabet

Links

Kate Atkinsons hjemmeside, der opdateres ofte med nyheder og events, forfatteren deltager i.
Kate Atkinsons officielle Facebook-side, der styres og opdateres af hendes forlag.
Interview i The New York Times, 2013-03-22.
Npr.org, 2015-06-16. Interview med NPR om karaktererne i romanerne

Kilder citeret i portrættet

Kilder

The Guardian, 2001-03-10.