Der er stor forskel på klasseskellet i England og i Danmark i dag, og derfor adskiller portrættet af overklassen i nutidig dansk litteratur sig også fra Edward St Aubyns portræt af den lavadelige overklasse. Der er dog alligevel fællestræk. Det tætteste vi kommer på fortællingen om Melrose-familien i dansk litteratur er Christian Kampmanns saga om Familien Gregersen, der består af værkerne ”Visse hensyn” (1973), ”Faste forhold” (1974) og ”Rene linjer” (1975). Et romanværk, der ligesom Melrose-romanerne handler om en overklassefamilies storhed og fald. For familien Gregersens vedkommende gennem 20 år fra 1954-1974. Både i St Aubyns og Kampmanns romanværk spiller frigørelsen en væsentlig rolle for børnene i familien. I Kampmanns romanserie er der dog et større fokus på mødet mellem borgerskabets dyder og det moderne samfund, og frigørelsesprojektet handler i høj grad om seksualitet og ligestilling.
En anden dansk forfatter, der har beskrevet den danske overklasse, de såkaldte nyrige, er Jan Sonnergaard. Det gør han i novellesamlingen ”Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen” (2003), der er tredje bog i hans radiatortrilogi. Ligesom i Melrose-romanerne har egoisme, grådighed, misbrug og arrogance en central rolle i Sonnergaards portræt af overklassen.
I Patrick Melrose-romanerne spiller Patricks ondskabsfulde og tyranniserende far en altafgørende rolle. Det samme gør Karl Ove Knausgårds far i hans ligeledes selvbiografiske romanværk ”Min kamp” (2010-2012). Knausgårds far deler da også flere karaktertræk med David Melrose. Særligt i ”Min kamp 1” (2010) hører vi om, hvordan Knausgård er påvirket af faderens tyranni i hjemmet. Ligesom i Edward St Aubyns romaner skildrer Knausgårds romaner også forskellige faser i forfatterens alter egos liv, og i begge forfatteres romaner er faderens død en central begivenhed. Danske Jens Blendstrup har også skrevet om den tyranniserende far i ”Gud taler ud” (2004). Knausgårds og Blendstrups fædre synes dog ikke helt så grusomme som Patricks.