aubyn
Foto: Geraint Lewis / Ritzau Scanpix

Edward St Aubyn

journalist Michelle Mølgaard Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. 2016.
Top image group
aubyn
Foto: Geraint Lewis / Ritzau Scanpix
Main image
Aubyn, Edward St
Foto: Timothy Allen

Glem det *a Dårligt nyt *a En ¤smule håb *a Moders mælk *a Til sidstIndledning

I Edward St Aubyns selvbiografiske roman-kvintet om alter egoet Patrick Melrose bliver vi lukket ind bag facaden hos den britiske overklasse. Bag dekadencen og den materielle overflod gemmer der sig en grusom historie om svigt, misbrug og hykleri, og om hvor vanskeligt det kan være at lægge barndommens traumer bag sig. Fortællingen giver både anledning til kuldegysninger og latter, ikke mindst grundet den sarkasme, som er romanernes sproglige genistreg.  

 

54750897

Blå bog

Født: 14. januar 1960 i Cornwall, England.

Uddannelse: Har gået på privatskolen Westminster School. Studerede litteratur på Oxford University, 1979.

Debut: Never Mind. Picador USA, 1992.

Litteraturpriser: Betty Trask Award, 1992. Prix Femina Etranger, 2007. South Bank Show award on literature, 2007. Bollinger Everyman Wodehouse Prize, 2014. 

Seneste udgivelse: Glem det. Dårligt nyt. En smule håb. Moders mælk. Til sidst. Til sidst. Gads Forlag, 2018. Oversat af Camilla Christensen. (Patrick Melrose - samlede romaner).

Inspiration: Marcel Proust, James Joyce, Vladimir Nabokov og Henry James.

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Erindringen om hans far havde stadig magt over ham og drev ham som en søvngænger mod en afgrund af ufrivillig efterligning. Sarkasme, snobberi, grusomhed og svigt virkede mindre kvalmende end den rædsel, der affødte den form for opførsel. Hvad kunne han gøre andet end at blive en maskine, der forvandlede rædsel til foragt?”
”En smule håb”, s. 319.

Edward St Aubyn er født i Cornwall i det sydlige England d. 14. januar 1960. Han er født ind i den britiske overklasse og voksede op på familiens ejendom i den rige del af London og i familiens hjem i Sydfrankrig. St Aubyns far Roger var tidligere militærmand og kirurg, mens hans mor Lorna stammede fra en rig amerikansk familie fra Cincinnati. Edward St Aubyn blev, fra han var 5 til 8 år, seksuelt misbrugt af sin far, der også jævnligt tævede ham, frem til han var 15 år. Misbruget stod på i flere år, og selvom hans mor, ifølge St Aubyn, var bekendt med misbruget, greb hun ikke ind.

Da Edward St Aubyn flyttede hjemmefra som 16-årig, begyndte et nyt kapitel i hans liv. I mere end ti år levede han som narkoman. Det lykkedes ham dog at lægge misbruget bag sig, da han begyndte i terapi og siden hen begyndte at skrive om sit liv. Om vendepunktet har han udtalt: ”På det tidspunkt i mit liv følte jeg den totale skam i forhold til alt, hvad jeg var og alt, hvad jeg havde gjort. Jeg lavede en kontrakt med mig selv om, at jeg enten skulle skrive en bog og få den udgivet, eller også skulle jeg begå selvmord”. (Mick Brown: How writing helped Edward St Aubyn exorcise his demons. Telegraph.co.uk, 2014-05-02. Egen oversættelse).

Edward St Aubyn havde allerede påbegyndt sin første roman som 12-årig, men var gået i stå efter omkring 40 sider. Det var først, da han langt om længe fik styr på sine tanker og romanens komposition med hjælp fra en veninde, at den tog sin endelige form. I den første roman ”Glem det”, der udkom i England i 1992, beskriver han de traumatiske oplevelser fra sin grusomme barndom. I et interview med Berlingske fortæller han, at han frygtede for reaktionerne på romanen, fordi pædofili på daværende tidspunkt ikke var noget, man talte om, hverken privat eller i offentligheden. ”I dag hører man dagligt ordet pædofili i medierne. Dengang var det virkelig et personligt tabu, og dét er noget af det mest undertrykkende – skammen er et tungt låg af tavshed. Men det var også et offentligt tabu, fordi ingen talte om det.” (Henrik Dannemand Jensen: »Skammen er et tungt låg af tavshed«. Berlingske, 2015-06-05).

Men romanen blev godt modtaget, også af Edward St Aubyns mor, der fortalte sin søn, at hun aldrig havde været så stolt i hele sit liv. Romanen blev således startskuddet på en romanserie, der tog St Aubyn 22 år at skrive. Efter sidste punktum var sat i de første tre værker, havde St Aubyn ellers med stor lettelse forestillet sig, at hans selvbiografiske fortælling om Patrick Melrose var færdig, men efterfølgende følte han, at romanernes hovedpersoner blev ved med at tale til ham, hvilket resulterede i yderligere to romaner. De i alt fem romaner om Patrick Melrose er på dansk samlet i to bind, der begge udkom i 2015.

Edward St Aubyn har været gift to gange. Han har en datter på 21 år fra sit første ægteskab og en søn 15 år fra sit andet. I dag bor han alene i London. Begge hans forældre er døde. 

Glem det. Dårligt nyt. En smule håb

”Påstanden om, at enhver dræber det, han elsker, forekom ham at være det rene gætværk sammenlignet med den til vished grænsende sandsynlighed for, at blive det man hader”.
”En smule håb”, s. 319.

Edward St Aubyns første tre romaner ”Never Mind” (1992), ”Bad News” (1992) og ”Some Hope” (1994) er udgivet på dansk i et samlet bind (”Glem det. Dårligt nyt. En smule håb”, 2015).

I ”Glem det” møder vi den velhavende, men totalt dysfunktionelle familie Melrose, hvor den sadistiske far David Melrose tyranniserer både sin amerikanske kone Eleanor og deres 5-årige søn Patrick. Vi befinder os på familiens landsted i Sydfrankrig, hvor historien udspiller sig over en enkelt dag. Familien har inviteret til middagsselskab. Gæsterne Victor, Anne, Nicolas og Bridget er ligesom familien Melrose en del af den britiske overklasse, og deres snobberi, idioti og hykleri udstilles gennem samtalen rundt om middagsbordet, hvor David Melroses dominans og tilfredsstillelse ved at ydmyge andre er lige så tydelig, som den er internt i familien.

Gennem sønnen Patrick får vi et indblik i det totale svigt, han som barn udsættes for. Vi er vidne til hans fars grusomhed, der eskalerer, da han forgriber sig seksuelt på sin søn – et misbrug vi siden finder ud af kommer til at stå på gennem flere år. Samtidig magter Patricks alkoholiserede mor ikke at drage omsorg for sit eget barn.

51735692

I ”Dårligt nyt” er den nu 22-årige Patrick Melrose efter beskeden om sin fars død rejst til New York for at hente hans aske og bringe den tilbage til England. Hadet til faderen er ikke til at tage fejl af, og den traumatiske barndom har sat sine spor. Patrick er blevet stofmisbruger. I New Yorks dystre afkroge indleder han en desperat jagt på heroin. Efter flere mislykkedes forsøg ender han hos sin gamle pusher, der forsyner ham med det nødvendige fix. I et helt kapitel får vi gennem en dialog mellem forskellige fragmenterede stemmer fremført af Patrick under en narkorus et minutiøst og humoristisk indblik i det kaos, han forsøger at undslippe gennem stofferne. Den eneste stemme, han ikke kan tale med, er sin egen.

Vi er otte år fremme i tiden i ”En smule håb”. Endnu engang er fortællingen centreret omkring en på overfladen festlig begivenhed i den britiske overklasse, hvor vi møder gamle kendinge fra ”Glem det”, men også stifter bekendtskab med nye farverige personer. Den nu 30-årige Patrick har lagt stofferne bag sig men lever stadig et promiskuøst liv. Til festen er også hans gamle ven Johnny med, og på denne aften får Patrick omsider fortalt et andet menneske om det mareridt, hans far udsatte ham for, da han var barn, og om de indre dæmoner han har kæmpet med siden, og som han så inderligt ønsker at blive fri fra.  

Moders mælk. Til sidst.

”Saint-Nazaire ville snart være væk for altid, og det kunne han ikke gøre noget ved. Hans mor var en idiot uden moderfølelse, og hans kone havde forladt han til fordel for Thomas.”
”Moders mælk”, s. 108.

Med romanerne ”Mother’s Milk” fra 2005 og ”At Last” fra 2012, der på dansk er samlet i et bind (”Moders Mælk. Til sidst”, 2015), fortsætter Edward St Aubyn sin selvbiografiske fortælling om sit alter ego Patrick Melrose. I begyndelsen af ”Moders mælk” befinder vi os igen i familiens sommerejendom i Frankrig, Saint-Nazaire, hvor Patricks mor Eleanor nu er bosat efter at være blevet skilt fra Patricks far, der har truet med at slå hende ihjel.

Vi er i år 2000, og Patrick er blevet gift med Mary. Sammen med deres to sønner Robert og Thomas holder de sommerferie hos Patricks mor. Eleanor har haft et slagtilfælde, og som romanen skrider frem over fire somre, forværres hendes tilstand, og hun mister evnen til både at tale og bevæge sig.

51981510

Hvor de tre første romaner havde fokus på Patricks forhold til hans far, får vi i de sidste to romaner hans mors historie og ikke mindst Patricks oplevelse af Eleanor Melroses manglende moderlige omsorg og evne til hele livet igennem at gøre sig selv til offer.

Da Patrick som voksen konfronterer Eleanor med ikke at have grebet ind, da han blev voldtaget af sin far, reagerer hun ved at fortælle ham, at det også var en voldtægt, der førte til hans undfangelse. Gennem tilbageblik hører vi om, hvordan Eleanor har forsøgt at kompensere for sit svigt ved at engagere sig i velgørende arbejde. Siden de første romaner har familien Melrose mistet sin formue, og Patricks foragt for hans mor bliver ikke mindre, da hun vælger at testamentere familiens ejendom i Sydfrankrig til den new age bevægelse, hun er medstifter af.

I begyndelsen af sit forhold med konen Mary kunne Patrick finde omsorg hos hende. Men da hans to børn kommer til, ændrer det sig. Patrick er især jaloux på sin yngste søn Thomas, der modsat ham selv får rigeligt med moderlig omsorg.

”Til sidst” foregår otte år efter ”Moders mælks” begyndelse. Den nu 45-årige Patrick har gennem flere år haft et alkoholmisbrug og er blevet skilt fra Mary. Efter et ophold på en afvænningsklinik kan Patrick nu lægge endnu et misbrug bag sig. Eleanor bliver omsider lagt i graven, hvilket ifølge Patrick er det bedste, der er sket i hans liv, siden hans far døde. Til begravelsen dukker flere bekendtskaber fra fortiden op, der alle tvinger Patrick til endnu engang at reflektere over sin egen og resten af familien Melroses skæbne. 

Genrer og tematikker

Edward St Aubyns selvbiografiske romancyklus handler om misbrug og svigt og om at lægge barndommens traumer bag sig og komme videre med livet. Det er samtidig et portræt og en sarkastisk afstandtagen til en snobbet og hyklerisk britisk overklasse. Gennem de fem romaner følger man ikke bare hovedpersonen Patrick Melroses kamp for at erobre sin egen identitet og for ikke at blive netop som de personer, han hader allermest, men lige så meget Edward St Aubyns selvransagelse i forhold til fortidens dæmoner.

Romanerne stiller spørgsmålet: hvad vil det sige at være fri? – og hvordan når man dertil? I et interview med The Telegraph har Edward St Aubyn sagt følgende om dette tema i romanerne: ”Den mest primitive definition af frihed er at være i stand til at placere sit fokus efter eget valg. Patrick er en person, som på ingen måde er i stand til dette. Hans fokus er underlagt minder, afhængighed, besættelse”. (Mick Brown: How writing helped Edward St Aubyn exorcise his demons. Telegraph.co.uk, 2014-05-02. Egen oversættelse).

Rigdom og ikke mindst tabet af rigdom er et gennemgående tema, som knytter sig til spørgsmålet om frihed. Alle romanpersoner tilhører overklassen, men ingen af dem synes at håndtere den frihed, man skulle forestille sig følger med velstand særlig godt. Familien Melroses formue stammer fra Eleanors familie, men formuen indskrænkes løbende betydeligt pga. arvestrid fra generation til generation. Tabet af familiens formue bliver håndteret meget forskelligt. Eleanor knytter sig til det ikke-materialistiske i form af velgørende arbejde og new age praksis, mens hendes søster Nancy kompenserer ved kleptomani. Nancy står fast på, at de materielle goder er hendes medfødte ret. For Patrick er tabet af Saint-Nazaire ikke kun et tab af noget materielt, og måske netop derfor har han sværest ved at forene sig med det. Saint-Nazaire var stedet, hvor hans far voldtog ham første gang, men det er også stedet, hvor han i omgivelserne, dyrelivet og naturen som barn fandt en trøst og herigennem formåede at transcendere sig væk fra virkelighedens brutaliteter.

Selvom flere af begivenhederne, der finder sted er dybt tragiske, er de samtidig fortalt i en komisk og sarkastisk tone. Om sproget i fortællingen skriver Per Krogh Hansen i sin anmeldelse i Berlingske: ”Det er forstemmende, misantropisk og sort-nihilistisk, men skrevet med en sarkasme og en ironi, der appellerer til den indre type latter, men godt ved man ikke bør slippe løs, men som man alligevel ikke kan holde tilbage.” (Per Krogh Hansen: Da overklassen svigtede. Berlingske, 2015-06-05).

I et interview har Edward St Aubyn forklaret, at ironien er et retorisk billede på Patricks indre kaos. Han er afhængig af ironien af psykologiske årsager, fordi han ikke evner at udtrykke sig klart på grund af sin indre splittelse og manglende identitet. Men langsomt, som bøgerne skrider frem, lærer han at både sige, hvad han mener og at mene, hvad han siger. (Mikkel Bruun Zangenberg: Interview med Edward St Aubyn. International Forfatterscene, Den Sorte Diamant, 2015-11-18).

Patricks perspektiv er gennemgående for fortælleren gennem alle fem bøger, men allerede fra første bog skiftes der mellem personerne fra kapitel til kapitel. I de sidste bøger er særligt Patricks kone Mary og deres søn Robert også centrale fortællerstemmer, hvilket tilfører nye nuancer til billedet af både Patrick og hans mor.  

Beslægtede forfatterskaber

Der er stor forskel på klasseskellet i England og i Danmark i dag, og derfor adskiller portrættet af overklassen i nutidig dansk litteratur sig også fra Edward St Aubyns portræt af den lavadelige overklasse. Der er dog alligevel fællestræk. Det tætteste vi kommer på fortællingen om Melrose-familien i dansk litteratur er Christian Kampmanns saga om Familien Gregersen, der består af værkerne ”Visse hensyn” (1973), ”Faste forhold” (1974) og ”Rene linjer” (1975). Et romanværk, der ligesom Melrose-romanerne handler om en overklassefamilies storhed og fald. For familien Gregersens vedkommende gennem 20 år fra 1954-1974. Både i St Aubyns og Kampmanns romanværk spiller frigørelsen en væsentlig rolle for børnene i familien. I Kampmanns romanserie er der dog et større fokus på mødet mellem borgerskabets dyder og det moderne samfund, og frigørelsesprojektet handler i høj grad om seksualitet og ligestilling.

En anden dansk forfatter, der har beskrevet den danske overklasse, de såkaldte nyrige, er Jan Sonnergaard. Det gør han i novellesamlingen ”Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen” (2003), der er tredje bog i hans radiatortrilogi. Ligesom i Melrose-romanerne har egoisme, grådighed, misbrug og arrogance en central rolle i Sonnergaards portræt af overklassen. 

I Patrick Melrose-romanerne spiller Patricks ondskabsfulde og tyranniserende far en altafgørende rolle. Det samme gør Karl Ove Knausgårds far i hans ligeledes selvbiografiske romanværk ”Min kamp” (2010-2012). Knausgårds far deler da også flere karaktertræk med David Melrose. Særligt i ”Min kamp 1” (2010) hører vi om, hvordan Knausgård er påvirket af faderens tyranni i hjemmet. Ligesom i Edward St Aubyns romaner skildrer Knausgårds romaner også forskellige faser i forfatterens alter egos liv, og i begge forfatteres romaner er faderens død en central begivenhed. Danske Jens Blendstrup har også skrevet om den tyranniserende far i ”Gud taler ud” (2004). Knausgårds og Blendstrups fædre synes dog ikke helt så grusomme som Patricks.

Bibliografi

Romaner

Aubyn, Edvard St:
Never Mind. Picador USA, 1992.
Aubyn, Edvard St:
Bad News. Picador USA, 1992.
Aubyn, Edvard St:
Some Hope. Heinemann, 1994.
Aubyn, Edvard St:
On The Edge. Chatto & Windus, 1998.
Aubyn, Edvard St:
A Clue To The Exit. Chatto & Windus, 2000.
Aubyn, Edvard St:
Some Hope: A Trilogy. Grove Press, Open City Books, 2003.
Aubyn, Edvard St:
Mother’s Milk. Grove Press, Open City Books, 2005.
Aubyn, Edvard St:
Farrar, Straus and Giroux, 2012.
Aubyn, Edvard St:
Lost for Words. Farrar, Straus and Giroux, 2014.
Aubyn, Edvard St:
Glem det. Dårligt nyt. En smule håb. Gads Forlag, 2015. (Never Mind, 1992. Bad News, 1992. Some Hope, 1994). Oversat af Camilla Christensen.
Aubyn, Edvard St:
Moders mælk. Til sidst. Gads Forlag, 2015. (Mother’s Milk, 2005. At Last, 2012). Oversat af Camilla Christensen.
Aubyn, Edvard St: Glem det. Dårligt nyt. En smule håb. Moders mælk. Til sidst. Gads Forlag, 2018. Oversat af Camilla Christensen. (Patrick Melrose - samlede romaner).

Om forfatterskabet

På Edward St. Aubyns hjemmeside kan man finde hans fulde bibliografi, biografi, info om oplæsninger mm.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Edward St Aubyn

Kilder citeret i portrættet

International Forfatterscene, Den Sorte Diamant, 2015-11-18.