I 2013 udgav Rebecca Bach-Lauritsen romanen ”Sommerdrenge”, der handler om pigepigen Anna og drengepigen Kille. De drømmer om, at sommeren bliver en, de aldrig glemmer. Tiden står næsten stille, mens de utålmodigt venter på, at noget skal ske, at nogen skal komme. Og de nogen, det er sommerdrengene.
Anna og Kille er stort set vokset sammen, som piger i puberteten kan være det. De øver sig i at kysse med hinanden, og de har et næsten ordløst forventningsfællesskab. Kille er mest interesseret i Anna, men afprøver alligevel flest fysiske ting med Fisker, der også bor i den varme danske strandby. Da de var yngre, var de med i den årlige sandslotskonkurrence sammen, men nu er de blevet for gamle til det og skal finde en ny måde at være sammen på. Det indebærer en hel del bare bryster (”Der er nogen der siger, at brysterne kun er helt perfekte én sommer”), øl og hjemmerullede cigaretter og en helt ny kilden i maven.
50750027
Romanen er illustreret af en lang række sort/hvide fotografier, som enten ledsager teksten som en direkte visualisering eller som en fortolkning eller association. Teksterne er korte og skifter mellem at være fortalt i 3. person ental og 1. person flertal. Det sidste sker, efter at Anna og Kille har sværget en slags troskabsed over for hinanden. Herefter er de et vi. Indtil de bliver sig selv igen. Et sprogligt greb bruges på den måde til at vise, hvor både forbundne og selvstændige pigerne er.
Killes forældre er bortrejst, og hun er overladt til sig selv med sin længsel efter at være lille igen. Gennem romanen oplever man, hvilke forskellige forventninger, der er til piger i den alder: At de på den ene side skal være små og puste sæbebobler og på den anden drikke øl og røre ved drengene.
Sætningerne skifter mellem replikskift, lange vævende sætninger og korte konstaterende og dog poetiske sætninger. Det giver en afvekslende læseoplevelse og ligner dagenes vekslen mellem højspændt nu og doven venten. På den måde virker pigernes og sprogets tempo frem og tilbage på hinanden.
”Sommerdrenge” er en sanselig beskrivelse af at være det sted i livet, hvor alt er nyt, og hvor man ikke er som sidste sommer. Kroppen gør ting af sig selv, og den har en iboende nysgerrighed, som hjernen ikke er udviklet til at følge med til. Det får voldsomme konsekvenser til sidst, da de glemmer at slå hjernen til.