Ligesom hos sin norske kollega Erlend Loe er Backmans fortællinger båret af noget, man måske kan kalde en særlig skandinavisk galgenhumor. Det er i melankolien og følelsen af meningsløshed, at de morsomme momenter og absurde situationer opstår – som når Ove prøver at tage sit eget liv, men gang på gang forhindres deri, eller når hovedpersonen i Loes debut ”Naiv.Super” bruger et hamrebræt fra Brio som terapi mod et snigende angstanfald.
Danske Asta Olivia Nordenhof kombinerer ligesom Fredrik Backman sin tilværelse som forfatter med en tilværelse som blogger. Fælles for de to forfattere er, at der sker en løbende udveksling mellem deres bøger og deres blogs. De personlige temaer, Nordenhof berører på bloggen, glider også over i hendes bøger, og ophæver skellet mellem levet liv og fiktion, privat og offentligt. Fredrik Backman eksperimenterer ikke eksplicit med forholdet mellem liv og fiktion som Nordenhof, men hans blog har i høj grad leveret råmateriale til hans bøger. ”Saker min son behöver veta om världen”, som udkom samtidig med ”En man som heter Ove”, er for eksempel komponeret af blogindlæg og falder på den måde direkte i forlængelse af Backmans blogger-identitet, ligesom Ove fra ”En mand der hedder Ove” første gang opstod i blog-regi, hos Backmans kollega Jonas Cramby fra café.se.