Fredrik Backman

Artikel type
voksne
stud.mag. Julie Lystbæk-Hansen, iBureauet/Dagbladet Information, 2014.
Main image
Backman, Fredrik
Foto: Artpeople

Indledning

Humor er drivkraften for den svenske forfatter Fredrik Backman. Humoren vokser i høj grad ud af hans eget hverdagsliv, og ud af den form det tager på hans blog hos webmagasinet Café.se. Hverdagens banaliteter bliver til absurditeter under Frederik Backmans kærlige behandling, og små hændelser har det med at udvikle sig til nærmest groteske dimensioner. Selvironien flyder som en energigivende åre gennem både bloggen og debutromanen ”En mand der hedder Ove”. Det selvironiske blik omfatter ikke kun Backman selv, men bliver i debutromanen en leg med det stereotype billede af den korrekte og regel-pertentlige svensker.

53526004

 

Blå bog

Født: 2. juni 1981 i Stockholm.

Uddannelse: Autodidakt.

Debut: En man som heter Ove. Forum, 2012.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse:  Bjørneby. People'sPress, 2017. (Björnstad, 2016). Oversætter: Louise Ardenfelt Ravnild. Roman.

Inspiration: ”Min mor lærte mig at læse, Astrid Lindgren lærte mig at elske det.” (Fredrik Backmans blog på café.se).

 

 

 

 

 

Baggrund

”Ove og Rune stod uden for deres huse med hænderne stædigt stukket ned i bukselommerne, som fortidslevn i en ny tid, mens en parade af overlegne ejendomsmæglere med slipseknuder så store som grapefrugter patruljerede på den lille vej mellem husene og betragtede de to, som gribbe betragter aldrende vandbøfler”.

”En mand der hedder Ove”, s. 259.
Fredrik Backman er født i Stockholm, men hans barndom, ungdom og tidlige voksenliv fandt sted i Helsingborg. Frem til han fyldte 25, drev Backman lidt tilfældigt rundt mellem universitetsstudier og ufaglærte jobs. Han arbejdede som truckfører på et lager, da han solgte sin første kronik til Helsingborg Dagblads gratisavis Extra. Han blev derefter fast kronikør på avisen. Fra Extra fløj han videre til livsstilsmagasinet Moore i Stockholm. Efter eget udsagn var det her, at han lærte at skrive underholdende. Efter Moore begyndte Backman et liv som freelance-skribent og stiftede for første gang bekendtskab med det at blogge. Først på bloggen Bröllopsbloggen, som omhandlede hans egne bryllupsforberedelser. I dag blogger han for det svenske mandeblad Cafés webudgave, som er båret af dets mange bloggere. Backmans blog er i dag en af de mest læste i Sverige.

I et interview fra 2012 forklarer Backman sine overvejelser omkring det at blogge: ”Du kan tage et hvilket som helst emne, og få folk til at læse det hvis du skriver underholdende. Så derfor tænkte jeg, at blogformatet ville passe mig.” (Jack Werner: Fredrik Backman i stor intervju: ”Jag är fortfaranda beredd att börja köra truck igen”. Ajour, 2012-01-13).

Backmans romaner udspringer i høj grad af hans blog. Det gælder ikke kun skrivestilen; det er også på bloggen, at hans romankarakterer har taget form. Sammen med bloggerkollegaen Jonas Cramby udviklede Backman Ove. Karakteren Ove voksede, og i 2012 tog han form som hovedpersonen i Backmans debutroman ”En mand der hedder Ove”, som i Sverige er blevet solgt i over en halv million eksemplarer. Om romanens popularitet og samspillet mellem ham selv og romankarakteren Ove siger Backman: ”Jeg tror, at det, der gør, at folk synes, det er sjovt at læse om Ove, er at hans vrede over for sine omgivelser er helt ude af proportioner. Han kan blive virkelig sur over ting, der slet ikke befordrer, at han bliver så sur. Sådan er jeg også. Jeg er klar til at gå i krig, hvis jeg får dårlig betjening på en café eller nogen svarer mig arrogant igen. Eller hvis kaffemaskinen ikke virker. Så bryder verden sammen.” (Anders Hjort: Megasælgende svensk forfatter: Jeg har virkelig ingen idé om, hvorfor jeg har succes. Politiken, 2014-11-09).

 

En mand der hedder Ove

”Det var ikke meningen, at det skulle være sådan her. Man arbejder og afdrager og betaler skat og opfylder sine forpligtelser. Man gifter sig. I lyst og nød, til døden os skiller – var det måske ikke det, de blev enige om? Det husker Ove udmærket, at det var. Og så var det jo ikke meningen, at hun skulle dø først. Det var da for helvede underforstået, at det var h-a-n-s død, de talte om.”
”En mand der hedder Ove”, s. 115.

Fredrik Backmans debut ”En mand som heter Ove”, 2012 (”En mand der hedder Ove”, 2013) er en sort-humoristisk skildring af forstadskvarterets gnavne gamle mand. I Backmans version hedder han Ove og er rigid regelrytter. Hver morgen går Ove inspektionsrunder i sit rækkehuskvarter for at tjekke, at alle regler er overholdt, at bilerne holder lovligt parkeret, og at affaldet i affaldsrummet er sorteret korrekt. Ove bærer dog på en stor sorg og en stor ensomhed. Hans kone er for nylig død, og Ove ser ikke længere den store pointe med livet. Han er netop blevet fyret, eller ”udfaset” fra sit job, og for en mand der hedder Ove har tilværelsen mistet sin værdi, når man har tid til at stå og oliere spisebordspladen midt på formiddagen.

50631494

Ove lægger an til at gøre en ende på det hele, men hans nye naboers ankomst stiller sig i vejen for den endegyldige handling. Parvaneh, hendes mand Patrick, ”det store drog” og deres to små piger flytter ind med alt, hvad det indebærer af safrankrydrede risretter i Tupperware, hormonboblende graviditet, mislykket parallelparkering og ulykker på stige. Modstræbende bliver Ove en del af deres liv og de af hans, og langsomt vender han den bitre ensomhed ryggen. Sideløbende fortælles i tilbageblik historien om Oves barndom og ungdom, med en mor der døde alt for tidligt, en far ligeså, og den unge Ove der måtte finde egne ben at stå på i en verden af grådighed og bureaukrati.

Backman skildrer en mand, som stædigt og ofte fjendsk står fast på sine principper, men ikke desto mindre besidder en hæderlighed og en ansvarsfuldhed, som trods al stædigheden gør ham vellidt blandt rækkehuskvarterets beboere. Fortællingen er skrevet ud fra Oves synsvinkel. Fortælleformen og den tørre humor gør Oves aversioner mere menneskelige, og humoren virker afvæbnende på den fjendtlighed, der ligger i hans stædige handlinger. Via humoren åbner Backman op for en ikke useriøs kritik af et moderne velfærds- og forbrugssamfund. I det samfund, romanen tegner, har velstanden udvisket nogle værdier, som Ove hårdnakket kæmper for at opretholde – viljen til at tage ansvar for sit eget liv og de udfordringer det udsætter en for, og hæderligheden der byder en ikke at udnytte andre for ens egen vindings skyld.