1. Forfattere og illustratorer - Voksne
  2. Backman, Fredrik
  3. En mand der hedder Ove

En mand der hedder Ove

 
Citat
”Det var ikke meningen, at det skulle være sådan her. Man arbejder og afdrager og betaler skat og opfylder sine forpligtelser. Man gifter sig. I lyst og nød, til døden os skiller – var det måske ikke det, de blev enige om? Det husker Ove udmærket, at det var. Og så var det jo ikke meningen, at hun skulle dø først. Det var da for helvede underforstået, at det var h-a-n-s død, de talte om.”
”En mand der hedder Ove”, s. 115.

Fredrik Backmans debut ”En mand som heter Ove”, 2012 (”En mand der hedder Ove”, 2013) er en sort-humoristisk skildring af forstadskvarterets gnavne gamle mand. I Backmans version hedder han Ove og er rigid regelrytter. Hver morgen går Ove inspektionsrunder i sit rækkehuskvarter for at tjekke, at alle regler er overholdt, at bilerne holder lovligt parkeret, og at affaldet i affaldsrummet er sorteret korrekt. Ove bærer dog på en stor sorg og en stor ensomhed. Hans kone er for nylig død, og Ove ser ikke længere den store pointe med livet. Han er netop blevet fyret, eller ”udfaset” fra sit job, og for en mand der hedder Ove har tilværelsen mistet sin værdi, når man har tid til at stå og oliere spisebordspladen midt på formiddagen.

50631494

Ove lægger an til at gøre en ende på det hele, men hans nye naboers ankomst stiller sig i vejen for den endegyldige handling. Parvaneh, hendes mand Patrick, ”det store drog” og deres to små piger flytter ind med alt, hvad det indebærer af safrankrydrede risretter i Tupperware, hormonboblende graviditet, mislykket parallelparkering og ulykker på stige. Modstræbende bliver Ove en del af deres liv og de af hans, og langsomt vender han den bitre ensomhed ryggen. Sideløbende fortælles i tilbageblik historien om Oves barndom og ungdom, med en mor der døde alt for tidligt, en far ligeså, og den unge Ove der måtte finde egne ben at stå på i en verden af grådighed og bureaukrati.

Backman skildrer en mand, som stædigt og ofte fjendsk står fast på sine principper, men ikke desto mindre besidder en hæderlighed og en ansvarsfuldhed, som trods al stædigheden gør ham vellidt blandt rækkehuskvarterets beboere. Fortællingen er skrevet ud fra Oves synsvinkel. Fortælleformen og den tørre humor gør Oves aversioner mere menneskelige, og humoren virker afvæbnende på den fjendtlighed, der ligger i hans stædige handlinger. Via humoren åbner Backman op for en ikke useriøs kritik af et moderne velfærds- og forbrugssamfund. I det samfund, romanen tegner, har velstanden udvisket nogle værdier, som Ove hårdnakket kæmper for at opretholde – viljen til at tage ansvar for sit eget liv og de udfordringer det udsætter en for, og hæderligheden der byder en ikke at udnytte andre for ens egen vindings skyld.