backman
Foto: People's Press

Fredrik Backman

stud.mag. Julie Lystbæk-Hansen, iBureauet/Dagbladet Information, 2014. Opdateret af cand.mag. Julie Lystbæk-Hansen, Bureauet, februar 2019.
Top image group
backman
Foto: People's Press

Indledning

Humor er en vigtig brik i Fredrik Backmans forfatterskab. Den udviklede sig først i blogindlæg om hans eget hverdagsliv og dernæst i hans forfatterskab. Særligt i debuten ”En mand der hedder Ove” bruger Backman humor til at fremstille hverdagens banaliteter som eksempler på livets absurditet. Samtidig er de nære relationer og familien et centralt omdrejningspunkt, som løfter hverdagens hændelser op på et niveau, hvor de får eksistentiel betydning. Særligt i Backmans senere romaner er der en alvor på spil i temaer om liv, død, etik og moral; dog ikke uden et selvironisk blik, som gransker nutidens middelklassesverige.

47203074

Blå bog

Født: 2. juni 1981 i Stockholm.

Uddannelse: Autodidakt.

Debut: En man som heter Ove. Forum, 2012.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Folk med angst. People'sPress, 2019. (Folk med ångest, 2019). Oversætter: Louise Ardenfelt Ravnild. Roman.

Inspiration: ”Min mor lærte mig at læse, Astrid Lindgren lærte mig at elske det.” (Fredrik Backmans blog på café.se).

 

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Ove og Rune stod uden for deres huse med hænderne stædigt stukket ned i bukselommerne, som fortidslevn i en ny tid, mens en parade af overlegne ejendomsmæglere med slipseknuder så store som grapefrugter patruljerede på den lille vej mellem husene og betragtede de to, som gribbe betragter aldrende vandbøfler”.

”En mand der hedder Ove”, s. 259.

Fredrik Backman er født i Stockholm, men hans barndom, ungdom og tidlige voksenliv fandt sted i Helsingborg. Frem til han fyldte 25, drev Backman lidt tilfældigt rundt mellem universitetsstudier og ufaglærte jobs. Han arbejdede som truckfører på et lager, da han solgte sin første kronik til Helsingborg Dagblads gratisavis Extra. Han blev derefter fast kronikør på avisen. Fra Extra fløj han videre til livsstilsmagasinet Moore i Stockholm. Efter eget udsagn var det her, han lærte at skrive underholdende. Efter Moore begyndte Backman et liv som freelance-skribent og stiftede for første gang bekendtskab med det at blogge. Indtil 2015 bloggede han for det svenske mandeblad Cafés webudgave. I dag har han sin egen blog på fredrikbackman.com.

I et interview fra 2012 forklarer Backman sine overvejelser omkring det at blogge: ”Du kan tage et hvilket som helst emne, og få folk til at læse det hvis du skriver underholdende. Så derfor tænkte jeg, at blogformatet ville passe mig.” (Jack Werner: Fredrik Backman i stor intervju: ”Jag är fortfaranda beredd att börja köra truck igen”. Ajour, 2012-01-13).

Backmans indgang til at skrive romaner gik gennem hans virke som blogger. Sammen med bloggerkollegaen Jonas Cramby udviklede Backman Ove. Karakteren Ove voksede, og i 2012 tog han form som hovedpersonen i Backmans debutroman ”En mand der hedder Ove”, som blev voldsomt populær og havnede på New York Times’ bestsellerliste. Om romanens popularitet og samspillet mellem ham selv og romankarakteren Ove siger Backman: ”Jeg tror, at det, der gør, at folk synes, det er sjovt at læse om Ove, er at hans vrede over for sine omgivelser er helt ude af proportioner. Han kan blive virkelig sur over ting, der slet ikke befordrer, at han bliver så sur. Sådan er jeg også. Jeg er klar til at gå i krig, hvis jeg får dårlig betjening på en café eller nogen svarer mig arrogant igen. Eller hvis kaffemaskinen ikke virker. Så bryder verden sammen.” (Anders Hjort: Megasælgende svensk forfatter: Jeg har virkelig ingen idé om, hvorfor jeg har succes. Politiken, 2014-11-09). I 2015 blev ”En mand der hedder Ove” filmatiseret i Sverige. Fredrik Backman har efterfølgende udgivet seks romaner.

En mand der hedder Ove

”Det var ikke meningen, at det skulle være sådan her. Man arbejder og afdrager og betaler skat og opfylder sine forpligtelser. Man gifter sig. I lyst og nød, til døden os skiller – var det måske ikke det, de blev enige om? Det husker Ove udmærket, at det var. Og så var det jo ikke meningen, at hun skulle dø først. Det var da for helvede underforstået, at det var h-a-n-s død, de talte om.”
”En mand der hedder Ove”, s. 115.

Fredrik Backmans debut ”En mand som heter Ove”, 2012 (”En mand der hedder Ove”, 2013) er en sort-humoristisk skildring af forstadskvarterets gnavne gamle mand. I Backmans version hedder han Ove og er rigid regelrytter. Hver morgen går Ove inspektionsrunder i sit rækkehuskvarter for at tjekke, at alle regler er overholdt, at bilerne holder lovligt parkeret, og at affaldet i affaldsrummet er sorteret korrekt. Ove bærer dog på en stor sorg og en stor ensomhed. Hans kone er for nylig død, og Ove ser ikke længere den store pointe med livet. Han er netop blevet fyret, eller ”udfaset” fra sit job, og for en mand der hedder Ove har tilværelsen mistet sin værdi, når man har tid til at stå og oliere spisebordspladen midt på formiddagen.

50631494

Ove lægger an til at gøre en ende på det hele, men hans nye naboers ankomst stiller sig i vejen for den endegyldige handling. Parvaneh, hendes mand Patrick, ”det store drog” og deres to små piger flytter ind med alt, hvad det indebærer af safrankrydrede risretter i Tupperware, hormonboblende graviditet, mislykket parallelparkering og ulykker på stige. Modstræbende bliver Ove en del af deres liv og de af hans, og langsomt vender han den bitre ensomhed ryggen. Sideløbende fortælles i tilbageblik historien om Oves barndom og ungdom, med en mor der døde alt for tidligt, en far ligeså, og den unge Ove der måtte finde egne ben at stå på i en verden af grådighed og bureaukrati.

Backman skildrer en mand, som stædigt og ofte fjendsk står fast på sine principper, men ikke desto mindre besidder en hæderlighed og en ansvarsfuldhed, som trods al stædigheden gør ham vellidt blandt rækkehuskvarterets beboere. Fortællingen er skrevet ud fra Oves synsvinkel. Fortælleformen og den tørre humor gør Oves aversioner mere menneskelige, og humoren virker afvæbnende på den fjendtlighed, der ligger i hans stædige handlinger. Via humoren åbner Backman op for en ikke useriøs kritik af et moderne velfærds- og forbrugssamfund. I det samfund, romanen tegner, har velstanden udvisket nogle værdier, som Ove hårdnakket kæmper for at opretholde – viljen til at tage ansvar for sit eget liv og de udfordringer det udsætter en for, og hæderligheden der byder en ikke at udnytte andre for ens egen vindings skyld.

Bjørneby

”Sport og videnskab går ikke altid hånd i hånd. Sporten er selvfølgelig glad for forskning i menisker og ledbånd, men knap så pjattet med forskning i undertrykkende adfærd og voldelige gruppestrukturer. Universiteterne synes til gengæld kun at interessere sig for alt det, sporten gør forkert, og knap så meget for alt det, den gør rigtigt. Sporten siger, at videnskaben kun leder efter problemer; videnskaben hæver, at sporten lever med skyklapper på.”

”Bjørneby”, s. 271.

”Björnstad” (”Bjørneby”, 2017) udkom i 2016 og er Fredrik Backmans femte roman samt den første af to romaner, der udspiller sig i den fiktive ishockeyby Bjørneby i det nordlige Sverige.

Omdrejningspunkt i romanen er ishockeys enorme betydning for den lille bys kollektive selvværd. Byens juniorhold har kvalificeret sig til semifinalen i den landsdækkende ungdomsturnering med byens håb Kevin Erdahl som kaptajn. Kampen handler dog ikke kun om sport: Ishockeyen er byens stolthed og våben i kampen mod uddøen og fallit. Mange håber, at hvis juniorholdet sejrer, vil det bringe fornyet vækst til den isolerede by.

Kampen for at føle sig noget værd er også et tema på et personligt plan. Synsvinklen er flerdimensionel i ”Bjørneby”. Historien er fortalt i tredje person og følger flere af byens indbyggere. Alle har de en relation til ishockeyen og til den forbrydelse, der finder sted op til den afgørende kamp, som vender op og ned på alting. Centrale karakterer er byens sportschef Peter Andersson, som selv var en stor ishockeystjerne i sine unge dage, og hans datter Maya. Derudover er der den unge spiller Amat og den lidt ældre Benji, Kevins bedste ven. Alle fire spiller de vigtige roller i romanens tematiske overvejelser om sammenhold og selvværd.

53526004

Gennem de forskellige karakterer kommer romanen omkring dobbeltheden ved loyalitet i sportens verden. For den lille by er sporten både det, der forener og giver indbyggerne selvtillid, men den er også det, der adskiller dem, da forbrydelsen bliver offentligt kendt.

Klubbens motto er ”Kultur, værdier, samhørighed” (s. 52), og det er disse begreber, der gennem hele romanen er til forhandling karaktererne imellem. Klubben er nemlig kendetegnet ved en særlig barsk machokultur, som skaber sammenhold for holdets medlemmer, men også ekskluderer dem, der ikke passer ind i den afgrænsede kategori. Den er også én af flere komplekse årsager, som kan knyttes til det tragiske der sker, og som sætter klubbens værdier på spidsen.

Romanen er meget eksistentiel i sine overvejelser om selvværd, moral og etik og det at høre til et sted. Tonen er alvorlig, men med stænk af den backmanske humor.

Og hver morgen bliver vejen hjem længere og længere

””Farmor troede på Gud, men det gør du ikke. Må du godt komme i himlen alligevel, hvis du dør?”
”Kun hvis jeg tager fejl.”
Drengen bider sig i læben og lover:
”Når du glemmer, så skal jeg nok fortælle dig om hende, farfar. Som det allerførste hver morgen – som det allerførste vil jeg fortælle om hende.””

”Og hver morgen bliver vejen hjem længere og længere”, s. 76.

Fredrik Backmans syvende bog ”Och varje morgon blir vägen hem längre och längre fra 2016 (”Og hver morgen bliver vejen hjem længere og længere”, 2018) er en meget kort roman, som rummer nogle meget store temaer.

En farfar og hans barnebarn Noah sidder på en bænk i et mærkværdigt univers, som viser sig at være inde i farfarens hjerne. Regnen har skyllet meget af universet væk, og der er kun brudstykker af ting tilbage. Farfaren mindes sin søn, Noahs far, og hvordan han selv var som far. Han mindes sin nyligt afdøde kone og deres ægteskab, og så mindes han tiden sammen med Noah og sin rolle som farfar, som er lykkedes bedre end rollen som far.

46188926

Historien er fortalt i tredje person, og synsvinklen ligger hos både farfaren og Noah. Deres forhold og samtalen på bænken er den røde tråd, som binder de løse minder sammen. Sproget og stilen i fortællingen er båret af metaforer. Farfarens indre univers er udgjort af ting, som knytter sig til forskellige minder. Gennem tingene – en klynge hyacinter, en sø, et grønt telt – mindes farfaren sit liv, som demens er ved at udviske. Demensen er symboliseret i regnen, som har vasket mange af minderne væk eller gjort dem uklare.

Hele sit liv har farfaren brugt på at forske i matematikken og universet. Sin glæde for videnskaben har han givet videre til Noah. Universets uendelighed er en trøst for Noah, hvis farfar er ved at forsvinde: ”Noah elsker rummet, fordi det aldrig slutter. Det dør ikke. Det er det eneste i hans liv, som aldrig vil forlade ham” (s. 47).

Tiden og uendeligheden er centrale temaer i romanen. For selvom farfaren har brugt sit liv på at forske i matematiske systemer, så har demensen nu gjort, at han har mistet retningssansen. Snart ved han ikke længere, hvor han har været, hvor han er eller hvor han er på vej hen. Han befinder sig på ”…et stort og stille hav” (s. 63). Titlen henviser til, at det bliver sværere og sværere for farfaren at finde hjem både bogstaveligt og i overført betydning. Han driver ud i uendeligheden, men sin viden og sine minder giver han videre til Noah.

Genrer og tematikker

De intime relationer og hverdagslivet behandles med en særlig ømhed i Fredrik Backmans tekster. Selvom tonen til tider er ironisk, så behandles hverdagens succeser og fiaskoer med lige dele humor og respekt. Udefra set bevæger Backmans karakterer sig i små verdener – som den isolerede provins i ”Bjørneby” eller Oves forstadskvarter i ”En mand der hedder Ove”, men det liv, der leves her, tillægges stor værdi. Backman forklarer det selv således: ”Jeg ved ikke særlig meget om noget. Jeg vil helst være hjemme med min familie, og jeg er ikke særligt social. Derfor er jeg nødt til at skrive om ting, der er virkeligt tætte på mig selv. Men måske folk kan nikke genkendende til, når jeg skriver om de små, irriterende ting, som alle folk gør" (Anders Hjort: Megasælgende svensk forfatter: Jeg har virkelig ingen idé om, hvorfor jeg har succes. Politiken, 2013-11-09).
Backman er muligvis beskeden omkring perspektiverne i sit forfatterskab, men hans universer rummer flere kommentarer til den moderne svenske velfærdsstat. For eksempel tager beboerne i rækkehuskvarteret i ”En mand der hedder Ove” kampen op mod sundhedsvæsenets bureaukrati, da de forhindrer tvangsfjernelsen af en Alzheimer-ramt beboer. Den sideløbende fortælling om Oves ungdom bliver også fortællingen om industriel ensretning og parcelhustyranni, da Oves barndomshjem bliver ramt af kommunens byggeplaner og må eksproprieres. Symbolerne på bureaukratiet er i ”En mand der hedder Ove” mænd i hvide skjorter. De er anonyme, distancerede myndighedspersoner, som handler ud fra paragraffer, som tager meget lidt hensyn til de mennesker, de berører. I ”Bjørneby” kaster Backman både et kritisk blik på machokultur og konkurrencementalitet inden for sportens verden og på nutidens hensygnende provins, der er blevet sat skakmat af den voksende storby. 
Selvom hverdagen er omdrejningspunkt, er der ikke meget hverdagsminimalisme over Backmans skrivestil. Personerne er nærmest karikaturer på nutidens middelklassetyper. Det karikerede resulterer i en stil, der er nærved grotesk og indimellem højtidelig, men med fundament i hverdagslivets vilkår.

Beslægtede forfatterskaber

Ligesom hos sin norske kollega Erlend Loe er Backmans fortællinger båret af noget, man måske kan kalde en særlig skandinavisk galgenhumor. Det er i melankolien og følelsen af meningsløshed, at de morsomme momenter og absurde situationer opstår – som når Ove prøver at tage sit eget liv, men gang på gang forhindres deri, eller når hovedpersonen i Loes debut ”Naiv.Super” bruger et hamrebræt fra Brio som terapi mod et snigende angstanfald.

Danske Asta Olivia Nordenhof kombinerer ligesom Fredrik Backman sin tilværelse som forfatter med en tilværelse som blogger. Fælles for de to forfattere er, at der sker en løbende udveksling mellem deres bøger og deres blogs. De personlige temaer, Nordenhof berører på bloggen, glider også over i hendes bøger, og ophæver skellet mellem levet liv og fiktion, privat og offentligt. Fredrik Backman eksperimenterer ikke eksplicit med forholdet mellem liv og fiktion som Nordenhof, men hans blog har i høj grad leveret råmateriale til hans bøger. ”Saker min son behöver veta om världen”, som udkom samtidig med ”En man som heter Ove”, er for eksempel komponeret af blogindlæg og falder på den måde direkte i forlængelse af Backmans blogger-identitet, ligesom Ove fra ”En mand der hedder Ove” første gang opstod i blog-regi, hos Backmans kollega Jonas Cramby fra café.se.

Bibliografi

Romaner

Backman, Fredrik:
Saker min son behöver veta om världen. Forum, 2012.
Backman, Fredrik:
Min mormor hälsar och säger förlåt. Forum, 2013.
Backman, Fredrik:
En mand der hedder Ove. People’s Press, 2013. (En man som heter Ove, 2012). Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild.
Backman, Fredrik:
Britt-Marie var her. People’s Press, 2014. (Britt-Marie var här, 2014). Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild.
Backman, Fredrik:
Min mormor hilser og siger undskyld. People’s Press, 2015. (Min mormor hälsar och säger förlåt, 2013). Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild.
Backman, Fredrik:
Ting min søn skal vide om verden. People'sPress, 2016. (Saker min son behöver veta om världen, 2012). Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild. Roman.
Backman, Fredrik: Bjørneby. People'sPress, 2017. (Björnstad, 2016). Oversætter: Louise Ardenfelt Ravnild. Roman.
Backman, Fredrik: Os mod jer. People'sPress, 2018. (Vi mot er, 2017). Oversætter: Louise Ardenfelt Ravnild. Roman.
Backman, Fredrik: Og hver morgen bliver vejen hjem længere og længere. People'sPress, 2018. (Och varja morgon bliver vägen hem längre och längre, 2017). Oversætter: Louise Ardenfelt Ravnild. Roman.
Backman, Fredrik: Folk med angst. People'sPress, 2019. (Folk med ångest, 2019). Oversætter: Louise Ardenfelt Ravnild. Roman.

Om forfatterskabet

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Fredrik Backman

Kilder citeret i portrættet

Interviews

Werner, Jack:
Fredrik Backman i stor intervju: ”Jag är fortfaranda beredd att börja köra truck igen”. Ajour, 2012-01-13.
Hjort, Anders:
Megasælgende svensk forfatter: Jeg har virkelig ingen idé om, hvorfor jeg har succes. Politiken, 2013-11-09.