Mette-Kirstine Bak debuterede i 1997 med billedbogen Bjørnen kommer! på forlaget Gyldendal. Her havde man lagt mærke til hendes talent, da hun deltog i en konkurrence, som Gyldendal udskrev på Designskolen i Kolding. Forlaget udbød to manuskripter af Kim Fupz Aakeson og bad de studerende om at skabe gode (og dækkende) illustrationer til fortællingerne. Det blev Cato Thau-Jensen og Tine Modeweg-Hansen, der vandt, men Mette-Kirstine Bak gjorde sig heldigt bemærket. Og så blev hun forsynet med en herlig tekst af Lene Fauerby (f. 1952), der fortæller om tekstens tilblivelse på bogens første side:
Denne historie er glimt fra min egen barndom, hvor jeg som storesøster til tre, ofte jog os alle en frydefuld skræk i livet ved at lade fantasien løbe løbsk .
Billedbogen handler om Maja, der hver gang mor er i byen, tager et sort tæppe over hovedet og leger skræmmeleg med de tre mindre søskende. De tror, at hun er en farlig bjørn på jagt efter små søde menneskebørn, der vil fortære dem med hud og hår.
Og metamorfosen sker - børnene ser virkelig(!) Maja forvandle sig til en bjørn, der brølende går jagt. Flugten går vildt hen over gulvet, og stuens knaldrøde tæppe bølger i heftig søgang. Der er kun ét sted, hvor man kan søge helle, og det er på toppen af køjesengen, og dér redder børnene sig op én efter én. Til sidst kaster Maja ’bjørnepelsen’ og pisker op i køjesengen til de andre. Hun bliver pludselig bange for sin egen skrækkelige magt og vil hellere være sammen med de andre. For det er sjovt nok at gøre de andre bange, men det er bedst at være del af fællesskabet. Og når mor kommer hjem, finder hun børnene i køjesengen, hvor de råber:
Pas på Bjørnen!!! Den kommer!
Mor kigger rundt.
Og mor kan selvfølgelig ikke se andet end den kaotiske stue, hvor møbler og legetøj ligger strøet i flæng. Nej, den voksne kan kun se verden, som den er - og nu ligner den et rod, der må ryddes op i - og ikke en verden fyldt med fantasiens muligheder. Og mens alle rydder op, ligger tæppet på sin hylde og venter på næste gang, børnene kan udfolde drømmenes faner. Men den ligger og lurer med grumme hugtænder, som kun børnene ka’ se...
Bogen er en herlig visuel tour-de-force, og tegningerne rejser sig som bølger på siderne i et forrygende stormvejr. Billedernes perspektiv og dybde skifter hele tiden - for når bjørnen opfylder rummet, så er han (hun!) så gigantisk af størrelse, at hun presser de andre agerende ud i periferien, så de hænger som små tændstikfigurer i hjørnerne.
Jo, Bjørnen kommer er ekspressiv og vild! Og den fortæller, at en verden, der fyldt med farlige bjørne og frydefuldt skræmte børn kun kan opleves i fantasien, hvis man altså giver den plads.