Mor er den bedste i verden

Men Mor (1998) er Mette-Kirstine Baks suveræne svendestykke. Billedbogen handler om opdragelse, og dens kunstgreb er, at den har vendt forholdet eller balancen mellem børn og voksne på hovedet. For det er Mor, der skal opdrages. Hun er ganske simpelt for pinlig med sit evindelige æderi og for utilpasset til denne verden. Man kan ikke ha’ en mor, der uhæmmet danser ballet med pølsemanden, mens han fodrer hende med slanger af pølser og stabler af bøfsandwich. Hvad med om vi bare går hjem og snupper en gulrod? , foreslår hendes lille strithårede dreng, der hver gang rødmer over synet af ædegilderne og prøver at dække over sin mors pinligheder.

22318578

Men da mor har spist tolv stykker wienerbrød og drukket otte kopper kaffe med sukker og fløde til skolens forældremøde, opgiver han ævred og forlader sin mor til fordel for den pæne kvinde i nabohuset. Hun holder stramt på formene og sprayer gift ud i stuen hver gang, der er tegn på levende liv. Alt i det pæne hjem er holdt i blåt og gråt - der er frysende koldt. Her kan drengen ikke - som i alle gode eventyr - mane sandheden frem med ord. Mundtøjet vil simpelthen ikke lystre, og ordet ’mor’ kommer ikke over læberne:

M-m-muh, M-m-morgensko, M-m-mysli, M-makrel, M-mandarin, M-musling, Modig, Minus, Magnet

Nej, nabokonen er ikke hans mor, og midt om natten iler han hjem til den rigtige snøftende Mor, der selvfølgelig trøstespiser på grund af sit savn.

Nej, det er ikke noget at gøre - man må leve med sin mor, også selv om hun er pinlig, urimelig og besynderlig. Jo, og tak ska’ du ha’ for en pragtfuld ’skæv’ billedbog, hvor tegningerne svulmer spontant på siderne i takt med Mors spiseorgier. En moderne klassiker er skabt.