Gerbrand Bakker
Foto: Klaas Koppe

Gerbrand Bakker

journalist, cand.mag. Bettina Frank Simonsen, 2012.
Top image group
Gerbrand Bakker
Foto: Klaas Koppe
Main image
Foto: Klaas Koppe

Det var lidt af en overraskelse, da Gerbrand Bakkers debutroman i 2010 slog etablerede forfattere som Marilynne Robinson og Joseph O´Neill af banen i kampen om verdens mest indbringende litteraturpris, the International IMPAC Dublin Literary Award. Med ét blev den gartneruddannede Gerbrand Bakker et kendt navn i litteraturverdenen, og den stille og meget stemningsfulde ”Ovenpå er der stille” blev solgt til udgivelse i USA, England, Tyskland, Frankrig og mange andre lande.

 

29623678

Blå bog

Født: 28. april 1962 i Wieringerwaard, Holland.

Uddannelse: Uddannet gartner i 2006.

Debut: Boven is het still. 2006.

Litteraturpriser: International IMPAC Dublin Literary Award, 2010.

Seneste udgivelse:  Omvejen. Gyldendal, 2012. (De omweg. Cossee, 2010). Oversat af Birthe Lundsgaard.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Jeg har flyttet far ovenpå. Jeg anbragte ham i en stol, og derefter skilte jeg sengen ad. Han blev siddende i stolen som en nyfødt kalv, der endnu ikke er slikket ren; med et ukontrollabelt rullende hoved og øjne, der ikke kan fæstne sig til noget.”
”Ovenpå er der stille”, s. 7.

Gerbrand Bakker har læst sprog og litteratur på universitetet i Amsterdam og har haft mange forskellige jobs, inden han blev forfatter. Blandt andet har han tekstet naturfilm. Han er også uddannet gartner, og de to professioner – gartneriet og forfatterskabet – supplerer med hans egne ord hinanden vældig godt: ”Om efteråret kan jeg gå og rive blade sammen i timevis ( ... ) Lyden er fantastisk, den giver dig mulighed for at få adgang til det ubevidste.” (Alison Flood: Dutch gardener reaps Impac prize. Guardian, 2010-06-17).

Idéen til debutromanen ”Ovenpå er der stille” kom dog til Bakker, da han var ude at vandre på Korsika i 2002. Han fik en idé om at skrive om en søn, der gjorde noget grufuldt mod sin far. Bakker er selv vokset op på landet, og hans debutroman kom til at finde sted i et miljø, han selv kender helt inde under huden – det landlige Holland, hvor den ældste søn altid er bestemt til at overtage gården ved forældrenes død. Dette blev udgangspunktet for historien i Bakkers debutroman.

Før romanen ”Ovenpå er der stille” har Bakker fået udgivet en ungdomsroman og en etymologisk ordbog for børn. Han tjener nu nok penge til at være forfatter på fuld tid, men arbejder stadig som gartner, og om vinteren underviser han i skøjteløb.

Ovenpå er der stille

”Over for hinanden gnubbede vi os op ad jernstængerne, og fårene så på. Fedtet smørelse, solbeskinnet hud, tørt græs og salt sved. Høje skyer og lærker, som vi – uanset hvor meget vi anstrengte os – ikke kunne se. Vi hørte sammen, vi var to drenge med én krop.”
”Ovenpå er der stille”, s. 157.

I Gerbrand Bakkers debutroman ”Boven is het still” fra 2006 (”Ovenpå er der stille”, 2008) er Helmers far døende. I bogens første sætning får vi at vide, at Helmer bærer ham op på førstesalen i huset, og det bliver også tydeligt, at det er Helmers tanke, at faderen nok vil dø inden for kort tid. Jo før jo bedre. Men døden indtræffer ligesom ikke, på trods af, at en gråkrage slår sig ned lige udenfor farens vindue, og at faren tager dette som et dårligt tegn.

Helmer siger ikke et eneste sødt ord til sin far, og ind imellem glemmer han at gå ovenpå med vand eller mad til ham. Han er med andre ord slet ikke god ved sin far, og efterhånden som bogen skrider frem, bliver hadet til faderen mere forståeligt for læseren. For Helmer lever et liv, som han aldrig har ønsket. For 25 år siden døde hans tvillingebror Henk, som skulle have overtaget gården, i en trafikulykke. Helmer havde forladt den fædrene gård og læste litteratur inde på universitet i Amsterdam. Men med brorens død tvinges Helmer tilbage på gården og får at vide, at han nu er den, der skal malke køerne og overtage gården.

27367682

Nu er han 57 år gammel og lader aldrig til at være blevet glad for livet på gården. Med morens død og flytningen af faderen ovenpå, er det dog, som om livet atter åbner sig for Helmer. Han muger ud i barndomshjemmet og indretter sig, som han vil, knytter bånd til nabokonen og hendes to sønner, og han begynder at drømme om et andet liv. Han køber et kort over Danmark og går i gang med at lære sig navnene på danske byer i et håb om en dag at tage af sted.

Den store forvandling sker, da han bliver kontaktet af Riet, der var kæreste med hans tvillingebror. Forholdet til brorens gamle kæreste er kompliceret, da det river op i en gammel jalousi, som Helmer altid har båret rundt på. Ikke fordi han var forelsket i Riet, men nærmere fordi han havde en slags forelskelse i sin bror: ”Henk lå halvvejs under et lagen, hans nøgne overkrop var blålig i skæret. Han var smuk, noget så smuk.” (s. 88). Da Riets søn, som også er kommet til at hedde Henk, kommer og skal bo på gården som medhjælper, sætter det gang i de gamle længsler og savn.