Gerbrand Bakker
Foto: Klaas Koppe

Gerbrand Bakker

journalist, cand.mag. Bettina Frank Simonsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2012.
Top image group
Gerbrand Bakker
Foto: Klaas Koppe
Main image
Bakker, Gerbrand
Foto: Klaas Koppe

Indledning

Det var lidt af en overraskelse, da Gerbrand Bakkers debutroman i 2010 slog etablerede forfattere som Marilynne Robinson og Joseph O´Neill af banen i kampen om verdens mest indbringende litteraturpris, the International IMPAC Dublin Literary Award. Med ét blev den gartneruddannede Gerbrand Bakker et kendt navn i litteraturverdenen, og den stille og meget stemningsfulde ”Ovenpå er der stille” blev solgt til udgivelse i USA, England, Tyskland, Frankrig og mange andre lande.

 

 

29623678

Blå bog

Født: 28. april 1962 i Wieringerwaard, Holland.

Uddannelse: Uddannet gartner i 2006.

Debut: Boven is het still. 2006.

Litteraturpriser: International IMPAC Dublin Literary Award, 2010.

Seneste udgivelse:  Omvejen. Gyldendal, 2012. (De omweg. Cossee, 2010). Oversat af Birthe Lundsgaard.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Jeg har flyttet far ovenpå. Jeg anbragte ham i en stol, og derefter skilte jeg sengen ad. Han blev siddende i stolen som en nyfødt kalv, der endnu ikke er slikket ren; med et ukontrollabelt rullende hoved og øjne, der ikke kan fæstne sig til noget.”
”Ovenpå er der stille”, s. 7.

Gerbrand Bakker har læst sprog og litteratur på universitetet i Amsterdam og har haft mange forskellige jobs, inden han blev forfatter. Blandt andet har han tekstet naturfilm. Han er også uddannet gartner, og de to professioner – gartneriet og forfatterskabet – supplerer med hans egne ord hinanden vældig godt: ”Om efteråret kan jeg gå og rive blade sammen i timevis ( ... ) Lyden er fantastisk, den giver dig mulighed for at få adgang til det ubevidste.” (Alison Flood: Dutch gardener reaps Impac prize. Guardian, 2010-06-17).

Idéen til debutromanen ”Ovenpå er der stille” kom dog til Bakker, da han var ude at vandre på Korsika i 2002. Han fik en idé om at skrive om en søn, der gjorde noget grufuldt mod sin far. Bakker er selv vokset op på landet, og hans debutroman kom til at finde sted i et miljø, han selv kender helt inde under huden – det landlige Holland, hvor den ældste søn altid er bestemt til at overtage gården ved forældrenes død. Dette blev udgangspunktet for historien i Bakkers debutroman.

Før romanen ”Ovenpå er der stille” har Bakker fået udgivet en ungdomsroman og en etymologisk ordbog for børn. Han tjener nu nok penge til at være forfatter på fuld tid, men arbejder stadig som gartner, og om vinteren underviser han i skøjteløb.

Ovenpå er der stille

”Over for hinanden gnubbede vi os op ad jernstængerne, og fårene så på. Fedtet smørelse, solbeskinnet hud, tørt græs og salt sved. Høje skyer og lærker, som vi – uanset hvor meget vi anstrengte os – ikke kunne se. Vi hørte sammen, vi var to drenge med én krop.”
”Ovenpå er der stille”, s. 157.

I Gerbrand Bakkers debutroman ”Boven is het still” fra 2006 (”Ovenpå er der stille”, 2008) er Helmers far døende. I bogens første sætning får vi at vide, at Helmer bærer ham op på førstesalen i huset, og det bliver også tydeligt, at det er Helmers tanke, at faderen nok vil dø inden for kort tid. Jo før jo bedre. Men døden indtræffer ligesom ikke, på trods af, at en gråkrage slår sig ned lige udenfor farens vindue, og at faren tager dette som et dårligt tegn.

Helmer siger ikke et eneste sødt ord til sin far, og ind imellem glemmer han at gå ovenpå med vand eller mad til ham. Han er med andre ord slet ikke god ved sin far, og efterhånden som bogen skrider frem, bliver hadet til faderen mere forståeligt for læseren. For Helmer lever et liv, som han aldrig har ønsket. For 25 år siden døde hans tvillingebror Henk, som skulle have overtaget gården, i en trafikulykke. Helmer havde forladt den fædrene gård og læste litteratur inde på universitet i Amsterdam. Men med brorens død tvinges Helmer tilbage på gården og får at vide, at han nu er den, der skal malke køerne og overtage gården.

27367682

Nu er han 57 år gammel og lader aldrig til at være blevet glad for livet på gården. Med morens død og flytningen af faderen ovenpå, er det dog, som om livet atter åbner sig for Helmer. Han muger ud i barndomshjemmet og indretter sig, som han vil, knytter bånd til nabokonen og hendes to sønner, og han begynder at drømme om et andet liv. Han køber et kort over Danmark og går i gang med at lære sig navnene på danske byer i et håb om en dag at tage af sted.

Den store forvandling sker, da han bliver kontaktet af Riet, der var kæreste med hans tvillingebror. Forholdet til brorens gamle kæreste er kompliceret, da det river op i en gammel jalousi, som Helmer altid har båret rundt på. Ikke fordi han var forelsket i Riet, men nærmere fordi han havde en slags forelskelse i sin bror: ”Henk lå halvvejs under et lagen, hans nøgne overkrop var blålig i skæret. Han var smuk, noget så smuk.” (s. 88). Da Riets søn, som også er kommet til at hedde Henk, kommer og skal bo på gården som medhjælper, sætter det gang i de gamle længsler og savn.

 

Juni

”Barnet så ud til at være uskadt. Det lå stille med lukkede øjne, det var alt. Da han gik ned i knæ, troede hunden, at han gjorde det for dens skyld. Bageren skubbede hårdhændet til det lille dyr, der sprang op ad ham og begejstret gav sig til at slikke ham. Ud af barnets øre piblede en lille smule blod.”
”Juni”, s. 111.

Med ”Juni” fra 2009 (”Juni”, 2011) vender Bakker atter tilbage til Udkantsholland. Bogen begynder en varm junidag i 1969, hvor den hollandske dronning Juliane besøger sit folk. I en lille by møder hun en ung mor, Anna Kaan, der er ved at komme for sent til det kongelige besøg, og som kommer stormende med sin lille datter på armen. Dronningen stopper op og stryger den lille datter over kinden. To timer senere bliver den lille datter kørt over af lillebyens lokale bager og dør.

28995091

Fyrre år senere er det atter en varm junidag. Anna Kaan, der den dag mistede sin lille datter, er nu er en ældre dame, der ind imellem forskanser sig på gårdens høloft med en flaske æggelikør. Vi følger det femårige barnebarn Dieke, der som den eneste i familien undrer sig over, hvad det er for en sorg, der har fået hendes bedstemor til at trække sig tilbage fra familien. Som i ”Ovenpå er det stille” er vi ude på landet, hvor der ikke snakkes om tingene, og selvom Annas forskansning og sorg piner familien, så er det ikke noget, der tales om. Hendes mand noterer dog de lejlighedsvise tilbagetrækninger til høloftet ned i sit lille noteshæfte, hvor han også skriver, hvilke planter eller træer, der nu er døet ud på gården.

I modsætning til debutromanen, hvor vi hele tiden var inde i hovedet på Helmer, den ene tvilling, følger vi her alle tre generationer på den forfaldne gård i det nordlige Holland. Dagen skildres både af Anna, som ligger på høloftet, hendes femårige barnebarn Dieke, såvel som af hendes mand, tre sønner og svigerdatter. Vi følger også bageren, der dengang kørte den lille Hanne over og som her, fyrre år efter, endnu er plaget af den dag.

Det er det stille drama, der optager Bakker, og hvordan man på landet omgås det. De ting, man gør og siger, fortrænger og lever med, for ikke at tale om det døde barn.

Genrer og tematikker

Det er menneskers ensomhed, der interesserer Gerbrand Bakker, og som han selv udtrykker det i et interview med DRs P1, kan han bedst beskrive isolation ved at placere sine hovedpersoner i Udkantsholland, hvor landbruget er i forfald og tiden er løbet fra menneskene. Det er det miljø, han selv er vokset op i, og han har svært ved at forestille sig at skrive om folk i byen.

En fundamental ensomhed forfølger Bakkers hovedpersoner, selvom de er omgivet af familie. I ”Ovenpå er der stille” er det Helmer, der har oplevet det tætteste, man kommer på samhørighed med et andet menneske i forholdet til tvillingebroren Henk. Efter Henks død står Helmer helt alene, men selv inden broderens død var de to drenge gledet fra hinanden. I det fåmælte liv på landet har det aldrig været muligt for Helmer at give udtryk for sine skjulte længsler.

Længsler og afsavn omgiver Bakkers mennesker, måske længslen efter en anden mand, som vi ser det i ”Ovenpå er der stille”, eller længslen efter at blive set og forstået i sin sorg, som det er tilfældet for farmoren Anna i ”Juni”.

Forfaldet og den stille desperation i landsbysamfundet, bygningerne, der er ved at falde sammen om ørerne på personerne, og den larmende tavshed iblandet let radiostøj i landkøkkenerne fortæller om et miljø, hvor man ikke er optrænet til at være i kontakt med egne følelser og i hvert fald slet ikke er vant til at give udtryk for dem. Utilpassede og ensomme er Bakkers mennesker stort set alle sammen, mens de drømmer om at være et andet sted, leve et andet liv.

 

Beslægtede forfatterskaber

Med tonen og det fortættede sanselige sprog minder Bakkers romaner om danske Hans Otto Jørgensen, der også skriver om livet ude på landet. Begge føler sig tydeligvis så meget hjemme i naturen, at sansningen af naturen bliver en stor del af fortællingen om mennesker. Det er landbolivet i al sin ydmyghed, der fascinerer dem begge, men på trods af utilpassetheden, der kendetegner begge forfatteres hovedpersoner, er bøgerne samtidig en slags hyldest til en forgangen tid, og især til en natur, der er kælet for i detaljerne. En skade er ikke blot en skade, det er en ”gråskade”, en rovfugl er enten en musvåge eller en blå kærhøg, og blishønsenes skræppen er evigt tilstede.

 

Bibliografi

Romaner

Gerbrand Bakker:
Ovenpå er der stille. Gyldendal, 2008. (Boven is het still, 2006).
Gerbrand Bakker:
Juni. Gyldendal, 2011. (Juni, 2009).
Gerbrand Bakker:
Omvejen. Gyldendal, 2012. (De omweg. Cossee, 2010). Oversat af Birthe Lundsgaard.

Børnebøger

Gerbrand Bakker:
Perenbomen bloeien wit. Piramide, 1999.
Gerbrand Bakker:
Junior Etymologisch Woordenboek. Ger Guijs, 2006.

Om forfatterskabet

Om Juni

Om ”Juni” på forlagets hjemmeside

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Gerbrand Bakker

Kilder citeret i portrættet

Artikler

Alison Flood:
Dutch gardener reaps Impac prize. Guardian, 2010-06-17.
Kulturnyt, P1
Interview med Gerbrand Bakker fra 2010 på DR´s P1