J.G. Ballards forfatterskab er kendetegnet ved en imponerende bredde stilistisk, fortælleteknisk og i forhold til genrer. Der er dog også en række tematikker, som findes gennem meget af forfatterskabet. En af disse tematikker er spørgsmålet om identitet og en skildring af de psykologiske følgevirkninger af teknologiske, sociale og miljømæssige forandringer. Det er en generel tendens i forfatterskabet, at Ballard er optaget af, hvordan ydre forandringer påvirker menneskets indre, mentale konstitution. Ballard viser bl.a., hvordan den enkeltes identitet ikke er en fast størrelse men noget, der kan falde fra hinanden, når de omgivende ydre rammers stabilitet ikke længere kan tages for givet.
Hos Ballard skal dette identitetssammenfald dog ikke kun forstås negativt. I ekstreme situationer synes værkernes figurer også at lære noget om, hvad det egentlig vil sige at være menneske. Det gælder både for hovedpersonen i et science fiction-univers, hvor verden er ved at gå under, og for et barn der udsættes for den voldsomme forandring at skulle kæmpe for sin overlevelse i en fangelejr. I en science fiction-roman som "Verden under vand", hvor jorden er ved at gå under efter en dramatisk temperaturstigning, forklares konsekvenserne af det ændrede klima på kloden videnskabeligt og nøgternt. Men hos Ballard bliver det skildret med en slags dystopisk modernitet, der også fortæller om hovedpersonens fascination af undergangen, ligesom den nye virkelighed bliver en spejling af de ubevidste drifter.
Ballards selvbiografiske roman "Solens rige" er en fortælling fortalt fra et barns synsvinkel om en drengs oplevelser i en japansk fangelejr – kampen for overlevelse men også den velkendte tryghed, lejren efterhånden kommer til at repræsentere. I efterfølgeren "Kvinden du gav mig" er et vigtigt omdrejningspunkt skildringen af, at overlevelsen har sin pris, og at de voldsomme forandringer i barndommen påvirker jeg-personens identitet og voksentilværelse.
Endelig omhandler en del af forfatterskabet en skildring af, hvordan surreale verdener skabt af den menneskelige indbildningskraft, som teksten selv, måske er mere virkelige end et moderne hverdagslivs gullasch af fiktioner. I den dystopiske kultklassiker "Grusomhedsudstillingen" forener J.G. Ballard store politiske begivenheder og kendisser, forvredne kroppe, vold og død med de umiddelbare oplevelser og sindsstemninger hos en mand, der er ved at blive sindssyg. Det bliver et mareridtsagtigt tekstunivers, hvor det er svært at orientere sig, men som retter opmærksomheden på vigtigheden af at kunne skelne mellem f.eks. fakta og fiktion.