Herman Bang var stærkt inspireret af den franske naturalisme, som den kom til udtryk hos blandt andet Gustave Flaubert (1821-1880) og Émile Zola (1840-1902). Begge forfatterskaber kendte han indgående, da han var med til at introducere dem på dansk grund i en række artikler, som indgår i essaysamlingen ”Realisme og Realister” (1879). Flere af Bangs kvindeportrætter giver da også mindelser om Flauberts ”Madame Bovary” fra 1857, hvor hovedpersonen Emma har forlæst sig på romantisk litteratur, gifter sig med den første den bedste og hurtigt finder ud af, at hun må krydre sin tilværelse med elskere, hvis ikke hun skal dø af kedsomhed i sit ægteskab.
En samtidig dansk forfatter, det er oplagt at sammenligne Bang med, er J.P. Jacobsen (1847-1885), der ligesom Bang forbinder naturalismen med en impressionistisk stil i sine værker – for eksempel i ”Marie Grubbe” fra 1876. Blandt andre samtidige, der er værd at sammenligne med, kan nævnes de norske Henrik Ibsen (1828-1906) og Bjørnstjerne Bjørnson (1832-1910), hvis værker Herman Bang i øvrigt var med til at iscenesætte i Paris. Ikke mindst er der mange fælles træk i Henrik Ibsens skildring af Noras skæbne i ”Et dukkehjem” fra 1879 og Herman Bangs mange kvindeportrætter.
Selvom Herman Bangs forfatterskab har mange år på bagen, giver hans fortællestil afsmitning i flere nutidige danske forfatterskaber. Hans sceniske tilgang og ”show it, don’t tell it”-stil genfindes i mange (post)modernistiske forfatterskaber som Christina Hesselholdt, Claus Beck-Nielsen og Helle Helle. Lige som hos Bang er Helles stil karakteriseret af ydre beskrivelser af karaktererne, deres handlinger og dialogen, imens fortælleren er trængt tilbage i kulissen. Hendes minimalistiske realisme kan på den måde ses som en fortættet og koncentreret version af Bangs impressionisme.
Indholdsmæssigt er der ligeledes mange fælles spor mellem Bangs forfatterskab og nutidens litteratur. Der er således ikke langt fra vor tids #MeToo og opbrud i kønsroller til Herman Bangs univers. Det kan således sagtens give mening at læse kvindeskæbnerne i forfatterskaber som Ditte Holm Bro, Olga Ravn og Cecilie Lind i lyset af Herman Bangs forfatterskab – eller hvad med Thomas Korsgaard, Malte Tellerup eller Hans Otto Jørgensen, der både tematiserer kønsroller, seksualitet og provinsen.