– Jeg tror, at vi aldrig rigtig har kunnet forvinde det, sagde han i tanker. Og derfor er vi blevet sådan mænd som vi er.”
I Herman Bangs roman ”Stuk” fra 1887 møder vi et København præget af højkonjunktur, store armbevægelser og forlystelsessyge. Penge fyger i luften, og bygninger skyder i vejret på rekordtid. Optimismen er i højsædet, og alle lever over evne i romanens første del, hvor læseren i vanlig Bangsk stil kastes ind midt i begivenhederne og må holde tungen lige i munden for at holde styr på de mange karakterer. Romanen foregår fra 1882 til 1884 og følger opbygningen af det fiktive teater Victoriateatret, hvor romanens mest centrale karakter, Herluf Berg, bliver direktør.
Romanens hovedtemaer er kunst, kærlighed, krig, højkonjunktur og forfald. Bag de polerede facader lurer råddenskaben – både i bygningerne og hos personerne.
47532116
Kærligheden har trange kår: kærlighedsrelationer kuldsejler, og udenomsægteskabelige affærer får flere personer til at knække sammen både psykisk og fysisk. For Herluf Berg bliver Victoriateatret en kærkommen mulighed for at undslippe sit årelange forhold til Asta Hertz. Ikke fordi han ikke kan lide hende. Mest af alt virker det, som om han flygter fra intimiteten og ikke tør eller evner at give sig hen. Tilsvarende virker han som en noget fraværende direktør for Victoriateatret. Bag om ryggen på Berg får hans entreprenante venner iscenesat et succesfuldt teater, som viser sig at være bygget på luftkasteller, snyd og bedrag. Titlen henviser til, at alt er ren facade – det er smukt på overfladen, men ingen interesserer sig for kvaliteten og holdbarheden, og ligesom bygningen bliver ædt op af skimmel, bliver besøgstal og regnskaber pustet kunstigt op. I det afsluttende kapitel fremstilles projektet i al dets falske forlorenhed, og her giver Bang også en kort analyse af situationen, som peger tilbage på krigen i 1864 (se citat).
Romanen er i øvrigt den første danske storbyroman. Skildringerne af det københavnske storbymiljø, hvor helt nye kvarterer blev etableret i huj og hast, minder en hel del om nutidens byggeboom. Skildringerne af overfladiske relationer og falsk polerede overflader kan også sagtens læses som et spejl på vores tid, selvom miljøet er mere gammeldags og sproget til tider er tungt og indforstået både i ordvalg og sætningskonstruktioner.