Ungdomsromanen “Davids Versprechen” skildrer den fortielse og de psykiske mekanismer, der omgærder vold, som finder sted inden for hjemmets fire vægge.
Banscherus giver en overbevisende skildring af børns ubegrænsede loyalitet og kærlighed til deres forældre. Romanen handler også om den såkaldte negative sociale arv. Davids far er selv et offer for sin egen fars voldelige afstraffelser, og i løbet af bogen går David flere gange amok over for sine jævnaldrende. Det bliver historien om, hvordan den, der bliver slået, selv begynder at slå. Afmægtighed og ubearbejdede følelser medfører, at knytnæverne får deres eget liv. Sådan beskriver David det selv i bogen. Han ønsker ikke at slå, men kroppen tager magten fra ham. Måske fordi han aldrig har lært andre måder at reagere på, når der opstår konflikter.
Forud for bogen foretog Banscherus grundig research. Han læste over 70 bøger om emnet og talte med mange mennesker, der professionelt eller personligt havde stiftet bekendtskab med voldelige overgreb. Han understreger dog, at barnets perspektiv på begivenhederne er centralt: “Lige så vigtig er det at indtage barnets perspektiv. Lige så snart jeg begynder at skrive, deler jeg mig i to personer: I mig selv som 54-årig familiefar og i den figur, jeg har skabt. Det kan ikke være anderledes. Børne- eller ungdomslæseren vil gerne kunne se sig selv i figuren. Det fungerer ikke, hvis du kun kan høre en ældre mand tale.” (Hoppsala. Interview med Jürgen Banscherus. Oversættelse: red.).