Mirjam Bastian Wechselmann blev født i 1969 i København og boede halvdelen af sin barndom i Hornsherred og halvdelen i Småland. Som 14-årig flyttede hun til Valby i København, og efter at være blevet smidt ud af 2.g på Skt. Annæ Gymnasium i 1981 tog hun som 18-årig til Canada og cyklede fra Montréal til New York på en stjålen cykel. Hun flyttede til London som 22-årig og har boet i New York, Berlin, Hawaii og London af flere omgange, inden hun flyttede til København i 2006. I London har hun taget kurser i kunstvidenskab på Chelsea College of Art London (1992) og en uddannelse som kunstfilminstruktør fra St. Martins College of Arts i London (1997). I dag bor hun i København, hvor hun i 2011 blev cand.mag. i Visuel Kultur på Københavns Universitet og har undervist i CSR-strategier, bæredygtigt design og visuel historiefortælling på Det Kongelige Danske Kunstakademi siden 2007. Privat er hun gift og har tre børn.
Mirjam Bastians baggrund er altså broget og mangfoldig, og udover at have arbejdet som kostumedesigner og grafisk designer, instrueret musikvideoer og kortfilm, har hun været kok på turneer med bands som Soundgarden, Rolling Stones og Bruce Springsteen og er uddannet både skrædder og boksetræner. Selv fortæller hun om forløbet frem mod at blive forfatter: ”Jeg har skrevet, siden jeg lærte at stave. Har egentlig aldrig haft en udtalt drøm om at blive forfatter. Da jeg var lille, ville jeg være scenograf. Så skrædder. Så filminstruktør. Efter at have arbejdet som filminstruktør i 15 år måtte jeg sande, at det var bøgerne, der var det eneste, jeg var rigtig god til. Det eneste der blev ved med at give mening på trods af den ultra-ensomme proces det altid vil være.” (Interview med Forfatterweb, august 2015).
Om arbejdet med det, der skulle blive til debuten ”Rejse i rød bil”, fortæller Mirjam Bastian, at bogen begyndte som en serie breve, mens hun gik på filmskole i London: ”Jeg havde ingen computer dengang. Så jeg tog ind på skolen om morgenen sammen med rengøringspersonalet. Nede i kælderen, i musikrummet, der var der en computer, der havde Word installeret. Så satte jeg mig og skrev fra klokken syv til ni om morgenen indtil skolen startede. Og havde det hele på en floppy-disk.” (Rene Mølskov: Livet er hele umagen værd. Valby-bladet, 2015-04-15).
Det var først, da hun havde skrevet næsten 50 sider, at hun indså, at det skulle være en bog. Hun boede i New York, da manus var færdigt, og bad sin far om at sende adresserne på nogle danske forlag, hvorefter han fotokopierede De Gule Sider over samtlige danske forlag og sendte dem til hende. Hun sendte naivt manuskriptet til de første 15 på listen og fik breve tilbage fra dem alle sammen: ”blandt andet fra et forlag, der syntes at min bog var rigtig, rigtig god, hele redaktionen havde læst den og de beklagede dybt at de ikke kunne udgive den, men de udgav desværre kun matematikbøger.” (Interview med Forfatterweb, august 2015).
Der lå et enormt researcharbejde forud for hendes anden roman ”Observatøren” (2000), hvor forfatteren tilegnede sig grundlæggende viden om astronomi og astrofysik, og hvor Bastian ad mange omveje fik adgang til de store observatorier i Chile og på Hawaii, hvor bogen blev til. Bastian fortæller om bogen: ”Den var en anderledes bevidst proces hvor jeg stillede mig selv en konkret opgave, idet jeg ønskede at arbejde med begrebet ’alienation’ (fremmedgørelse) i ordets bogstaveligste forstand og det blev til en kærlighedshistorie mellem en videnskabsmand og en alien.” (Interview med Forfatterweb, august 2015).
”Loretta” fra 2015, der er blevet til i London og København, blev skrevet på engelsk og siden oversatte Bastian den selv til den dansk.