Det overordnede og samlende tema for Mirjam Bastians udgivelser er identitet og nationalitet. De fleste karakterer bor et andet sted, end de er vokset op og har længslen som en iboende både destruktiv og konstruktiv energi. Følelsen af at høre hjemme er ofte flygtig, og tendensen er, at hjemme bliver noget personligt i stedet for et sted i verden. Hvor ude og hjemme i ”Rejse i rød bil” og ”Loretta” er forskellige lande i Europa, ekstrapoleres temaet i ”Observatøren”, hvor planeten Alpha Centaurus B lige under Sydkorset er hjemme for rumvæsnet Gatoraid, der er på mission på Jorden i menneskelig skikkelse.
Det fremmede blik på det velkendte går igen, og det blik en englænder kan have på Danmark, forstørres, når det er en galaktisk gæst, der kaster et fremmed blik på Jorden. Man opdager gerne først sig selv og sin kultur, når man tager ud i verden, og generelt er der i bøgerne blik for forskelligheder, integration og udfordringer ved at forene forskellige kulturer.
Indfældet i disse undersøgelser af tilhørsforhold er spørgsmålet om skæbne – om man accepterer den eller udfordrer den. Hvis man overhovedet tror på den. Der er forskel på, om man åbner sig for verden og de muligheder, den giver en, eller om man passivt venter på den rette løsning. Om man siger ja til tilfældet. Om man tør følge sit hjerte og sin umiddelbare fornemmelse.
Overgreb, seksualitet og skam er påtrængende problematikker, lige som uforløste og ustabile familieforhold, døde og fraværende familiemedlemmer er det. Romanerne udforsker de fortrængninger af sorg og savn, karaktererne slæber rundt på: hvordan kan mennesker leve i fornægtelse i årevis og hvad driver dem til at fastholde sig selv i det så længe?
I ”Observatøren” kommer der science fiction elementer ind i teksten, hvor drømmen om og længslen efter at finde liv i rummet faktisk forløses i den ellers realistiske fortælling. Den detaljerede omgang med astronomernes arbejde lægger ”Observatøren” på kanten til at være en videnskabsroman.
Selv fortæller Mirjam Bastian om sine karakterer: ”Jeg ønsker at give folk en oplevelse, en flugtmulighed, en fornemmelse af samhørighed. Jeg prøver oftest at beskrive vanskelige hovedpersoner, karakterer der ikke er umiddelbart ’likeable’, mange-facetterede personer der kan være svære at holde af. Selvom jeg mener, at magien findes i hverdagen og at hverdagsfortællinger kan være det mest oprivende, prøver jeg i vid udstrækning at holde mig fra temaer som børnefødsler og parforhold.” (Interview med Forfatterweb).