Baggrund

Citat
”Der findes to måder at leve livet på. Den ene som om ingenting er et mirakel. Og den anden som om alting er et mirakel.”
”Tidsrejsen”, s. 24.

Poul Berg er opvokset i Åbyhøj uden for Aarhus i en såkaldt kernefamilie med mor, far og børn. Han havde en, med egne ord, god opvækst med motocross, fodbold, venner og senere, i sine ungdomsår, fester og piger. En barndom og ungdom uden mange af de problemer, som de unge hovedkarakterer i hans tv-serier må kæmpe med (Kiri Kim Lassen: Tingene skal handle om noget. Midtjyllands Avis, 2014-11-29).

Interessen for at skrive til tv begyndte efter gymnasiet, og han begyndte at lave kortfilm og novellefilm på Aarhus Filmværksted. I sine 20’ere påtog han sig forskellige småjobs for at tjene til dagen og vejen: ”Jeg lavede mærkelige tv-formater med besynderlige karakterer. Jeg lavede også motions- og hestesportsprogrammer. Det var sjovt, men jeg vidste, jeg ville lave noget andet,” fortæller han (Martine Stock: Interview med Forfatterweb. Maj 2015).

I begyndelsen af 1990’erne blev han tilknyttet DR’s daværende Børn & Unge-afdeling (B&U) i Aarhus, hvor han blandt andet arbejdede på det ”meget polerede ungdomsprogram” Zig-Zag. Senere fik han arbejde i DR’s B&U-afdeling i København og begyndte at lave novellefilm og små tv-serier, primært rettet mod børn og unge: ”De synes, det [produktionerne] fungerede godt og efterhånden fik jeg lov at lave større projekter og serier. I 2007 skrev og instruerede jeg serien ”Julie” med nogle ret kendte skuespillere, og den blev ret populær. Det banede vejen for [at jeg kunne lave noget for afdelingen] TV-drama, som er en del af DR Fiktion i dag. Det var B&U, der gjorde, at det stille og roligt tog fart,” fortæller han (Martine Stock: Interview med Forfatterweb. Maj 2015). I henholdsvis 2010 og 2012 var Poul Berg hovedfatter og instruktør på familieserierne ”Mille” og ”Limbo”, som begge blev nomineret til en Emmy Award.

I efteråret 2012 begyndte han at skrive de første ord på manuskriptet til ”Tidsrejsen” på opfordring fra DR, der ønskede en julekalender, hvor der indgik en tidsmaskine og en skilsmisse. Serien, der blev DR’s julekalender 2014, handler således om hovedpersonen Sofie, der rejser tilbage til 1984, så hun kan ændre historien og forebygge forældrenes skilsmisse: ”Jeg havde lyst til at lave en hovedkarakter bestående af en nørdet videnskabspige, der sætter alting videnskabeligt op, forstår verden på formler og logik og ikke rigtig har en forståelse for relationer, kærlighed og kaos,” fortæller Poul Berg (Vibeke Mikkelsen Hansen: En julekalender skal kunne samle alle generationer. Kristeligt Dagblad, 2014-11-29).

Som ung havde Poul Berg selv en videnskabelig tilgang til livet, men som voksen er han begyndt at tro på, at der er mere mellem himmel og jord, og at ikke alting kan måles og vejes. Tv-julekalenderen udkom samtidig som bogen under samme navn og er Poul Bergs debut som forfatter. ”Tidsrejsen” er imidlertid ikke hans første forsøg med at lave en tv-julekalender; han har også været med til at skrive manuskriptet til ”Absalons Hemmelighed”, der blev vist på DR første gang i 2006. 