Carina Bergfeldts forfatterskab kan relativt gnidningsfrit placeres i den underkategori inden for krimigenren, som går under betegnelsen femikrimi. Femikrimien er domineret af stærke, men fejlbarlige, uperfekte kvindelige karakterer, som også har problemer uden for efterforskningen at slås med, og som kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen. Denne undergenre har ikke mindst i Bergfeldts hjemland haft stor gennemslagskraft med storsælgende forfattere som Liza Marklund og Camilla Läckberg. I Danmark har genren også et væld af eksponenter såsom Sara Blædel, Gretelise Holm og Elsebeth Egholm.
Inddragelsen af den journalistiske verden og kriminalreporteren som en aktiv deltager i efterforskningsarbejdet ses efterhånden i en meget lang række af krimier, men alligevel er det nærliggende især at fremhæve ligheden med landsmanden Stieg Larssons berømte Millennium-trilogi, som ligeledes har journalister som fremtrædende karakterer og desuden rummer mange af de samme temaer i form af blandt andet kvindehad, fortidens synder og hævn.
Det dobbeltliv, som romanens morder in spe lever, og den minutiøse planlægning af mordet på den voldelige fader, som hun lægger for dagen, vækker mindelser til tv-serien Dexter, som nævnes flere gange i løbet af bogen, men også til en anden notorisk omhyggelig morder med et dobbeltliv, nemlig Patrick Bateman fra Bret Easton Ellis’ klassiker ”American Psycho” fra 1991.