camilla bergfeldt
Foto: Gustav Mårtensson

Carina Bergfeldt

cand.mag. Daniel Robert Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Top image group
camilla bergfeldt
Foto: Gustav Mårtensson

Indledning

Den svenske stjernejournalist Carina Bergfeldt, som blandt andet er kendt for sin prisvindende skildring af tragedien på Utøya, har begejstret krimilæsere både i hjemlandet og i en række andre europæiske lande med sin debutroman ”Fadermord”. Det er en grum roman om ondskab og om dem, der tyr til ekstreme metoder for at bekæmpe den.

 

52200784

Blå bog

Født: 1980 i Götene, Sverige.

Uddannelse: Uddannet journalist fra Göteborgs Universitet.

Debut: Fadermord. Frank Förlag, 2012.

Litteraturpriser: Ingen. Men flere journalistiske priser.

Seneste udgivelse: Fotografiet. Lindhardt og Ringhof, 2016. (Fotografiet). Oversat af: Anders Juel Michelsen. Roman.

Inspiration: Liza Marklund, Stieg Larsson.

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Dexter Morgan var helt sikkert en koldblodig morder. Men han slog kun onde mennesker ihjel. Mennesker der fortjente det. Som min far.”
”Fadermord”, s. 260.

Den svenske journalist og forfatter Carina Bergfeldt er opvokset i byen Götene, som ligger omkring 150 kilometer nordøst for Göteborg og i øvrigt i nærheden af Skövde, hvor handlingen i debutromanen ”Fadermord” udspiller sig.

Som ung cyklede Carina Bergfeldt rundt i Götene med en veninde, da de pludselig fik øje på en sort Volvo med et velkendt, men alligevel eksotisk logo på siden. Tv-stationen TV4 havde sendt et hold ud i provinsen for at spørge borgerne om, hvorvidt pensionister skulle tvinges til at tage deres kørekort om, og de to veninder blev interviewet. Hvor stor betydning dette strejf med den journalistiske verden har haft for Carina Bergfeldts senere liv, er svært at sige, men i hvert fald gjorde mødet indtryk, og et årti senere stod hun selv med mikrofonen i hånden for TV4.

Som journalist har Carina Bergfeldt gjort kometkarriere og har været udsendt i en lang række lande verden over som udenrigsreporter for den store svenske avis Aftonbladet. Hun har blandt andet skrevet om massevoldtægter i Indien, om kvinders og børns udsatte position i Afghanistan, om Boston Marathon-bomberne, om det amerikanske valg og om livet på dødsgangen i et fængsel i Texas. I 2012 blev hun tildelt Bonniers Stora journalistpriset i kategorien ”Årets fortæller” for sin medrivende 16-sider lange reportage fra tragedien i Utøya. I 2013 blev hun desuden udnævnt som ”Årets stilist” af de to aviser Språktidningen og Journalisten.

Sideløbende med de fornemme udnævnelser debuterede Carina Bergfeldt som krimiforfatter med ”Fadermord”. Trods de mange internationale erfaringer, hun har gjort sig som journalist, tager romanen udgangspunkt i det hjemlige og har fået massiv opmærksomhed, ikke mindst på grund af temaet om vold mod kvinder, som spiller en central rolle i romanen. Romanen er solgt til udgivelse i over et dusin lande, og en efterfølger er på trapperne.

Fadermord

”Hun søger instinktivt sin brors blik. Et brusende hav af rædsel siger alt inden de tårevædede øjne hurtigt vendes mod bordpladen. Hendes bror sov heller ikke efter at naboerne var gået hjem. Hendes bror hørte også klonklyden.”
”Fadermord”, s. 37.

Den første person, vi stifter bekendtskab med i Carina Bergfeldts debutroman ”Fadermord” fra 2012 (”Fadermord, 2014), er en kvinde, der har sat sig for at slå sin brutale og voldelige fader ihjel. I en notesbog med uskyldige muffins på omslaget noterer hun, hvordan hun præcis vil bære sig ad. Hun researcher på nettet, ser Dexter og andre krimiserier, og langsomt begynder planen at tage form. Faderen skal ikke bare dø, han skal lide og betale tilbage for alle de synder, han har begået. Koste hvad det vil.

50884309

Imens er den svenske by Skövde optaget af sagen om den forsvundne kvinde Elisabeth Hjort. De fleste antager, at hun har begået selvmord, men efter et par måneder skyller hendes frosne lig op på stranden ved Simsjön, og det viser sig hurtigt, at hun er blevet dræbt. Men hvem står bag forbrydelsen? Mistanken samler sig umiddelbart om hendes mand Klas og nabokonen Klara, der havde en affære. Men ligningen går ikke helt op. Politiassistent Anna Eiler bliver sat på sagen, men også de to journalistkolleger Ing-Marie Andersson og Julia Almliden fra Västgota-Nytt sætter sig for at løse mordgåden, og efterhånden kommer en lang række ubehagelige sandheder op til overfladen.

Skiftevis følger vi de tre hovedpersoner undervejs i opklaringsarbejdet, og efterhånden går det op for læseren, at den person, der planlægger at myrde sin fader, skal findes blandt de tre kvinder.

”Fadermord” har en lidt usædvanlig struktur. Den er bygget op omkring tre forskellige tråde: beskrivelsen af opklaringsarbejdets forløb, skildringen af planlægningen af fadermordet og desuden en række gruopvækkende flashbacks, der åbenbarer omfanget af faderens fysiske og psykiske terror mod sin familie. Det er en roman om hævn, om sår, der aldrig heler, og om grænserne for, hvad der kan tilgives. Om hvordan ondskaben får frit spil, hvis der ikke er nogen, der tager kampen op. I romanens verden er morderne ikke nødvendigvis dem, der bærer rundt på den største skyld.

Genrer og tematikker

Carina Bergfeldt giver krimigenren et pift med sin relativt originale tilgang til struktur og form. I ”Fadermord” anvendes både første- og tredjepersonsfortællere, flashbacks og flashforwards og alternative tekstelementer som avisartikler og forhørsafskrifter. Desuden er der en usædvanlig plotstruktur, hvor der præsenteres to separate mordhistorier. Deres eneste bindeled er en af romanens hovedpersoners involvering i historierne – i det ene tilfælde som en deltager i opklaringsarbejdet, i det andet som forbryderen.

Dette specielle aspekt, hvor en af romanens bærende karakterer står på begge sider af loven, åbner for nogle interessante tematikker af moralsk karakter. Kan vi stole på, at retfærdigheden nok skal ske fyldest, hvis vi kun tager konventionelle, lovlige metoder i brug? Hvad er det, der gør et menneske til et godt eller et ondt menneske? Kan nogle forbrydelser retfærdiggøres med henvisning til, at målet helliger midlet? ”Fadermord” spørger, hvor langt man kan gå i forsøget på at bekæmpe ondskab. Hvornår krydser man grænsen og bliver en del af den ondskab, man vil til livs?

Spørgsmålet om skyld og skyldens irrationalitet er ligeledes centralt for Bergfeldt. Skyld er en kompleks størrelse, der ikke nødvendigvis blot klæber sig til den skyldige, og ofte er det slet ikke den, der begår overgreb, der oplever skylden. Det er derimod overgrebenes ofre. Børn, der må kæmpe med lavt selvværd og tillidskomplekser hele vejen gennem livet, hvis de har været udsat for fysiske og psykiske overgreb i barndommen. Kvinder, der formår at overbevise sig selv om, at det er deres egen skyld, hvis de er havnet i et forhold med en voldelig mand.

Vold mod kvinder, der også har været et omdrejningspunkt i Carina Bergfeldts journalistiske virke, optræder gentagne gange i ”Fadermord” i forskellige afskygninger. Romanen afsluttes med et kort efterskrift, hvor telefonnummeret til Landsforeningen for Voldsramte Kvinders hotline er opført. I dette efterskrift påpeger Bergfeldt, at selvom romanen naturligvis er en fiktion, er vold i nære relationer et kun alt for virkeligt fænomen.

 

Beslægtede forfatterskaber

Carina Bergfeldts forfatterskab kan relativt gnidningsfrit placeres i den underkategori inden for krimigenren, som går under betegnelsen femikrimi. Femikrimien er domineret af stærke, men fejlbarlige, uperfekte kvindelige karakterer, som også har problemer uden for efterforskningen at slås med, og som kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen. Denne undergenre har ikke mindst i Bergfeldts hjemland haft stor gennemslagskraft med storsælgende forfattere som Liza Marklund og Camilla Läckberg. I Danmark har genren også et væld af eksponenter såsom Sara Blædel, Gretelise Holm og Elsebeth Egholm.

Inddragelsen af den journalistiske verden og kriminalreporteren som en aktiv deltager i efterforskningsarbejdet ses efterhånden i en meget lang række af krimier, men alligevel er det nærliggende især at fremhæve ligheden med landsmanden Stieg Larssons berømte Millennium-trilogi, som ligeledes har journalister som fremtrædende karakterer og desuden rummer mange af de samme temaer i form af blandt andet kvindehad, fortidens synder og hævn.

Det dobbeltliv, som romanens morder in spe lever, og den minutiøse planlægning af mordet på den voldelige fader, som hun lægger for dagen, vækker mindelser til tv-serien Dexter, som nævnes flere gange i løbet af bogen, men også til en anden notorisk omhyggelig morder med et dobbeltliv, nemlig Patrick Bateman fra Bret Easton Ellis’ klassiker ”American Psycho” fra 1991.

Bibliografi

Romanwer

Bergfeldt, Carina:
Fadermord. Lindhardt og Ringhof, 2014. (Fadermord, 2012). Oversat af Charlotte Jørgensen.
Bergfeldt, Carina:
Fotografiet. Lindhardt og Ringhof, 2016. (Fotografiet). Oversat af: Anders Juel Michelsen.

Faglitteratur

Bergfeldt, Carina:
Syv dage til døden. Turbulenz, 2016. (Sju dagar kvar att leva, 2015). Oversat af: Mette Egerod. (34.38).

Om forfatterskabet

Artikler

Bergfeldt, Carina
Dagen vi aldrig glömmer. Massakern på Utøya – minut for minut. Aftonbladet, 2012-07-22.

Sociale medier

Carina Bergfeldt på Twitter. Her skriver hun som både journalist og forfatter.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Carina Bergfeldt