Orienteringen mod identitet og familie deler Sissel Bergfjord med f.eks. den danske forfatter Henriette E. Møller, der i sine romaner ”Jelne” og ”Kaiser” har beskrevet, hvordan individet må lede i sin familie og sin historie for at finde sig selv.
Dy Plambeck har i sine bøger også en opmærksomhed på bevægelserne gennem en families generationer, lige som Katrine Marie Guldager i både noveller og romaner afsøger familiebånd og –relationer.
Den måde, ”Min morfars stemme” er centreret om øjeblikke og situationer frem for plot og karakterer, ligner grebet i Peder Frederik Jensens bog ”Her står du” fra 2007. Heri viger fortællingens fremdrift fra en næsten stillestående handling til en slags øjebliksrealisme, der beskriver frem for at konkludere. Norske Tomas Espedals ”Mod kunsten” er en stemningsmættet hverdagsfortælling, der ikke er båret af handling men af en undersøgelse af fortællerens ophav og dets betydning for ham som person.
Der er skrevet flere bøger (af mænd) om alkoholiske fædre, hvilket f.eks. kan ses i Jens Blendstrups selvbiografiske ”Gud taler ud”, hvor den tyranniske og drikfældige far omtales som Gud. I norske Karl Ove Knausgårds romanepos ”Min kamp” spiller den alkoholiserede far en enorm rolle, både for romanen og for hele karakteren Karl Oves liv. Men bøger om alkoholiske mødre har indtil udgivelsen af ”Sortedam” været et sjældent syn.