I årene 1983-85 udgav Bernhard det, der skulle blive kendt som hans kunstnertrilogi, nemlig de tre romaner ”Undergængeren”, ”Træfældning” og ”Gamle mestre”. ”Holzfällen” (”Træfældning”, 2013) er den midterste af disse og udkom i 1984.
Hvor forgængeren, ”Undergængeren”, havde taget musikken under behandling, er ”Træfældning” en hudfletning af det østrigske teater- og skuespilmiljø, som Bernhard selv spillede en vigtig rolle i gennem sin position som en af Østrigs vigtigste dramatikere.
Det, man kan kalde fortælletiden (det tidsforløb, hvor selve fortælleprocessen foregår), udgøres af en enkelt aften, hvor jegfortælleren sidder i en øreklapstol, lidt trukket væk fra et middagsselskab hos et teaterpar, Auersbergerne, som han ikke kan udstå.
50571408
Fra øreklapstolen fortælles i indre monolog og i Bernhards karakteristiske sprog om jegfortællerens flugt fra Wien og teaterscenen dér godt tyve år tidligere. Da han ved et tilfælde så er løbet ind i ”det auersbergerske ægtepar” netop samme dag, som deres fælles veninde Joanna er blevet begravet, inviteres han med til deres middagsselskab om aftenen og formår ikke at takke nej. Så der sidder han. Middagsselskabet fremstilles som en flok enerverende og hierarkiserende pseudointellektuelle, der alle venter på en æresgæst, en særligt anerkendt skuespiller, der lader vente på sig.
Som aftenen skrider frem, husker fortælleren tilbage på fælles oplevelser han i sin ungdom har haft med gæsterne i selskabet, og hans modvilje mod dem bliver stadig mere indædt og hadsk, og romanen eskalerer i en lang række frontalangreb på den østrigske teater- og litteraturverden. Samtidig har romanen et skarpt blik for sociale hierarkier og magtspil, og noget af jegfortællerens vrede kan også læses med udgangspunkt i hans manglende evne til at indgå i fællesskabet.
Bernhard blev særdeles upopulær i Østrigs kulturkredse med udgivelsen af ”Træfældning”, hvis karakterer bygger på en række letgenkendelige og nødtørftigt fiktionaliserede personer fra Østrigs kulturliv. Han blev tilmed sagsøgt for sin hånende fremstilling af ’virkelighedens Auersberger’, en forfatter og komponist ved navn Gerhard Lampersberg.