Luc Besson blev født i Paris i 1954 og voksede op i Grækenland og det tidligere Jugoslavien, hvor hans forældre begge arbejdede som dykkerinstruktører.
At hans barndom og ungdom udspillede sig lige så meget i havet som på landjorden satte da også sit præg på den unge Luc: hans barndomsdrøm var at blive marinebiolog og arbejde med delfiner. Samtidig udviste han allerede som barn og ung en enorm kreativitet og skriveglæde, måske fordi han ikke havde adgang til tv, før han blev seksten år.
Som syttenårig kom han ud for en ulykke, mens han dykkede, hvilket satte en stopper for hans ambitioner om at blive marinebiolog. I stedet flyttede han til Paris og søgte ind på filmakademiet. Her blev han afvist, og da det samme filmakademi femten år senere inviterede ham til at undervise hos dem, var det Bessons tur til at afvise dem. Han svarede, at hvis han skulle undervise nogle, så skulle det være dem, som ikke passede ind i filmakademiets smag. I stedet tog den attenårige Luc forskellige småjobs indenfor filmbranchen. Året efter skrev og færdiggjorde Luc Besson sit første filmmanuskript, en historie der senere blev til “Det femte element”. På et tidspunkt boede han tre år i USA, men vendte tilbage til Paris og startede sit eget filmproduktionsselskab.
Luc Besson var i 1980’erne og 1990’erne en del af det såkaldte Cinema du look, en betegnelse for en ny, postmoderne bølge indenfor fransk film. Betegnelsen Cinema du look dækker over, at filmenes stil og form – deres look – ifølge kritikere, var højere prioriteret end indholdssiden. I flere af Bessons film, som for eksempel “Det femte element” og “Nikita”, optræder der hårdtslående kvindelige actionhelte. Måske en konsekvens af at han har fire døtre – et kræsent publikum, der krævede at være hovedperson i godnathistorierne?
Luc Bessons debutbog “Arthur og Minimoyserne”, der udkom i Frankrig i 2002, var egentlig tænkt som et klassisk filmmanuskript til at begynde med. Han har fortalt, at hans omgivelser et års tid senere begyndte at spørge ham: Hvad laver du?” Så han tænkte: Jeg tror, det måske ville være en god ide at skrive bogen, så folk kan lære den verden bedre at kende. Når du ser “Narnia” eller “Lord of the Rings” eller “Harry Potter”, forstyrrer bogen ikke filmen. Jeg synes, at det er det omvendte. Jeg synes, det hjælper filmen, fordi folk kan involvere sig. Når filmen kommer, kan folk konfrontere/sammenligne deres egen fantasi med min.
Luc Besson fortæller i et tv-interview til DR’s “Troldspejlet”, hvad han synes, at børn kan få ud af historien om Arthur: “Jeg nyder, at jeg kan sige til børnene: I siger altid, at tiårige børn ikke kan noget som helst. I siger, at de er for små. Så siger jeg: Forestil jer, at I er endnu mindre, men kan gøre langt mere, end når I er ti år gamle. I kan flyve på en myg, kæmpe som en prins, I kan bekæmpe slyngler. I kan flyve i en valnød, I kan gøre en masse helt vilde ting.”
Besson har med Arthur-fortællingerne bevæget sig ud på nyt kreativt terræn både hvad angår bogserien og filmatiseringen af de to første bøger med titlen “Arthur og Minimoyserne”, der havde dansk biografpremiere i vinteren 2007. Filmen er halvt animationsfilm og halvt live-action, og det er første gang den ellers erfarne filmmager prøver kræfter med den slags.
De tre første bøger i serien er udkommet på dansk og i efteråret 2007 udgives den fjerde bog i rækken. Luc Bessons bøger er blevet en børnebogsbestseller af dimensioner – alene i Frankrig har salgstallet overstegt én million eksemplarer.