Luc Besson

stud.comm. Charlotte Kiesow, iBureauet/Dagbladet Information, 2007.
Main image
Besson, Luc
Foto: Polfoto

“Hvis virkelighedens verden er en atombombe, så er jeg og mine film en aspirin imod atombomben.” Noget i den retning har den kendte filminstruktør Luc Besson, der er bedst kendt for actionfilm og overdådige science fiction komedier, sagt. Nu er den franske aspirin imidlertid gået i gang med at præparere børnene ved at skrive børnebøger. Luc Besson har gennem de sidste tyve år haft stor succes som filminstruktør, filmproducent og manuskriptforfatter, blandt andet med film som “Subway”, “The Big Blue”, “Nikita” og “Det femte element”. Bessons børnebogsdebut er en serie på fire bind, som handler om den tiårige dreng Arthur, hans hund Alfred og den elskelige mormor, Mammi. Handlingen udspiller sig i Mammis baghave – en fredelig og helt almindelig baghave, der forvandler sig til en kæmpe urskov med en smuk prinsesse, en skat, et kongerige at vinde og en forsvundet morfar at finde.

28979843

 

Blå bog 

  • Født: 18. marts 1959 i Paris, Frankrig.
  • Uddannelse: Selvudlært filminstruktør.
  • Debut: Arthur et les Minimoys, 2002 (Arthur og Minimoyserne, 2006).
  • Litteraturpriser: Ingen.
  • Seneste udgivelse: Arthur og den store krig. Nyt Nordisk Forlag, 2007. (Arthur et les Minimoys, tome 4: Arthur et la guerre des deux mondes. 2005).
Artikel type
boern

Baggrund

“Din bedstefar var æresborger hos Bogo-Matassalajerne. Jeg må da også indrømme, at han gjorde virkelig meget for dem: Han lavede brønde, vandingssystemer, dæmninger… Han lærte dem skam også at bruge spejle til at kommunikere med hinanden og transportere energi, forklarer Bedstemor stolt. ”Og da tiden var inde til at rejse, forærede de ham som tak en stor pose rubiner, den ene større end den anden.” ”Wow!”, udbryder Arthur. ”Men din bedstefar var slet ikke interesseret i skatten. Han var ude efter noget helt andet”, betror Bedstemor ham. ”Han ville have hemmeligheden om, hvordan man besøger Minimoyserne.”
“Arthur og Minimoyserne”, s. 41.

Luc Besson blev født i Paris i 1954 og voksede op i Grækenland og det tidligere Jugoslavien, hvor hans forældre begge arbejdede som dykkerinstruktører.

At hans barndom og ungdom udspillede sig lige så meget i havet som på landjorden satte da også sit præg på den unge Luc: hans barndomsdrøm var at blive marinebiolog og arbejde med delfiner. Samtidig udviste han allerede som barn og ung en enorm kreativitet og skriveglæde, måske fordi han ikke havde adgang til tv, før han blev seksten år.

Som syttenårig kom han ud for en ulykke, mens han dykkede, hvilket satte en stopper for hans ambitioner om at blive marinebiolog. I stedet flyttede han til Paris og søgte ind på filmakademiet. Her blev han afvist, og da det samme filmakademi femten år senere inviterede ham til at undervise hos dem, var det Bessons tur til at afvise dem. Han svarede, at hvis han skulle undervise nogle, så skulle det være dem, som ikke passede ind i filmakademiets smag. I stedet tog den attenårige Luc forskellige småjobs indenfor filmbranchen. Året efter skrev og færdiggjorde Luc Besson sit første filmmanuskript, en historie der senere blev til “Det femte element”. På et tidspunkt boede han tre år i USA, men vendte tilbage til Paris og startede sit eget filmproduktionsselskab.

Luc Besson var i 1980’erne og 1990’erne en del af det såkaldte Cinema du look, en betegnelse for en ny, postmoderne bølge indenfor fransk film. Betegnelsen Cinema du look dækker over, at filmenes stil og form – deres look – ifølge kritikere, var højere prioriteret end indholdssiden. I flere af Bessons film, som for eksempel “Det femte element” og “Nikita”, optræder der hårdtslående kvindelige actionhelte. Måske en konsekvens af at han har fire døtre – et kræsent publikum, der krævede at være hovedperson i godnathistorierne?

Luc Bessons debutbog “Arthur og Minimoyserne”, der udkom i Frankrig i 2002, var egentlig tænkt som et klassisk filmmanuskript til at begynde med. Han har fortalt, at hans omgivelser et års tid senere begyndte at spørge ham: Hvad laver du?” Så han tænkte: Jeg tror, det måske ville være en god ide at skrive bogen, så folk kan lære den verden bedre at kende. Når du ser “Narnia” eller “Lord of the Rings” eller “Harry Potter”, forstyrrer bogen ikke filmen. Jeg synes, at det er det omvendte. Jeg synes, det hjælper filmen, fordi folk kan involvere sig. Når filmen kommer, kan folk konfrontere/sammenligne deres egen fantasi med min.

Luc Besson fortæller i et tv-interview til DR’s “Troldspejlet”, hvad han synes, at børn kan få ud af historien om Arthur: “Jeg nyder, at jeg kan sige til børnene: I siger altid, at tiårige børn ikke kan noget som helst. I siger, at de er for små. Så siger jeg: Forestil jer, at I er endnu mindre, men kan gøre langt mere, end når I er ti år gamle. I kan flyve på en myg, kæmpe som en prins, I kan bekæmpe slyngler. I kan flyve i en valnød, I kan gøre en masse helt vilde ting.”

Besson har med Arthur-fortællingerne bevæget sig ud på nyt kreativt terræn både hvad angår bogserien og filmatiseringen af de to første bøger med titlen “Arthur og Minimoyserne”, der havde dansk biografpremiere i vinteren 2007. Filmen er halvt animationsfilm og halvt live-action, og det er første gang den ellers erfarne filmmager prøver kræfter med den slags.

De tre første bøger i serien er udkommet på dansk og i efteråret 2007 udgives den fjerde bog i rækken. Luc Bessons bøger er blevet en børnebogsbestseller af dimensioner – alene i Frankrig har salgstallet overstegt én million eksemplarer.

Eventyr i baghaven

““Hvad er der her?”, spørger Arthur og håber, at han har hørt forkert. ”Den direkte vej til Nekropolis, med enkeltbillet”, forklarer Selenia, mens hun stirrer ned i det bundløse hul. ”Herfra begynder det ukendte. Ingen Minimoyser er nogensinde vendt tilbage fra mareridtets by. Så tænk jer om, før I følger mig”, advarer prinsessen.”
Luc Besson: “Arthur og Minimoyserne”, s. 222

“Arthur et les Minimoys” fra 2002 (“Arthur og Minimoyserne”, 2006) er første bind i serien om den tiårige dreng Arthur. Han bliver passet af sin mormor i sommerferien i hendes elskede hus ude på landet, hvor hunden Alfred også bor. Det fremgår ikke af historien, hvilket årstal den udspiller sig, men vi befinder os et sted imellem 1900 og 1960. Bilen er i hvert fald en nyopfindelse, og de første lygtepæle er lige blevet rejst i den lille landsby, som både kan ligge i USA og i Frankrig: “Og selv om de første lygtepæle har gjort deres indtog på hovedgaden, så lyser de ned over langt flere hestevogne og cykler end nymodens automobiler”. Det er en hyggelig og ikke alt for fjern fortid, hvor man stadig tror ensidigt og lidt naivt, at europæere i Afrika gjorde et godt stykke arbejde med at civilisere afrikanerne. Men vi befinder os også lige på kanten til en ildevarslende modernitet, som truer med at jævne den landlige idyl med jorden og i stedet opføre betonbygninger. Historien indfanger den tidsånd, der hersker lige på kanten mellem et traditionelt samfund, hvor solidariteten stadig findes, og et moderne samfund, hvor udviklingen accelererer. På den måde emmer bogens stemning af nostalgi.

28753918

Arthurs forældre har ikke rigtig tid til ham, og kommer ikke en gang for at fejre hans tiårs fødselsdag med ham. Tilmed er morfaren forsvundet sporløst for fire år siden, og siden da er det gået ned ad bakke med både mormorens økonomi og humør. Men morfaren har efterladt sig lidt af et eventyrbibliotek, fyldt med dagbøger og malerier fra hans og Mammis mange år i Afrika. En af dagbogsanekdoterne fanger Arthurs opmærksomhed. Den handler om Minimoyserne, et folk der er så lille, så man næsten ikke kan se det med det blotte øje. De måler kun to millimeter, til forskel fra deres broderfolk, Bogo-Matassalajerne som er et højt folkefærd på over to meter. Og selv om morfaren hævdede, at han tog nogle Minimoysere med hjem fra Afrika, var der ingen, der rigtig troede på ham. Arthur finder imidlertid et maleri af Minimoysernes prinsesse, Selenia, og et enkelt blik på hendes portræt, så er han solgt. Historien rummer desuden en skat i form af en stak røde rubiner, som morfaren engang efter sigende har gravet ned i haven, der hvor Minimoyserne holder til.

Mammis pengekrise begynder at kradse. Og krisen banker på døren på Arthurs fødselsdag, lige midt i lagkagen, da den ondskabsfulde Hr. Davido kommer for at opkræve gæld. Han er bolighaj og i øvrigt en grisk person, og endnu værre er det, at han ejer Mammis hus. Mammi har lige nøjagtig tre dage til at stille med en masse penge, ellers skal hun ud. Hvis det sker, vil Hr. Davido jævne huset med jorden og plastre grunden til med betonbygninger. Arthur indser, at han må gøre noget for at redde situationen, så pengenød og eventyrlyst bliver startskuddet for Arthurs rejse ned i baghaven på en mission, hvor han skal søge efter både rubinerne og sin bedstefar.

Da han selv er blevet to millimeter høj, ankommer Arthur til Minimoysernes lille bitte verden. Her er et græsstrå ligeså højt som et træ, og et sugerør kan bruges til at oversvømme hele landsbyer. Han fortæller den alvorlige nyhed om Hr. Davidos betonplaner, men han finder hurtigt ud af, at Minimoyserne har deres egne lige så alvorlige problemer at slås med. De skal nemlig bekæmpe Den Modbydelige Maltazar, der fra sit kongerige Nekropolis truer Minimoyserne og de andre seks Jorder med udslettelse og slaveri.

Men hvad sker der, da Arthur møder prinsesse Selenia og hendes lillebror, Betameche? Kan Arthur og Selenia gøre fælles front mod Den Modbydelige M? Og kan Arthur måske oven i købet gøre sine hoser grønne over for prinsesse Selenia?

Et kys og en hel bunke rubiner

““Og i ly af mørket, dette svævende tusmørke, hvor alle katte er grå, stjal hun vistnok et kys fra mig…”, indrømmer han trist. “Et smægtende… og giftigt kys. I dagene, der fulgte, begyndte jeg at gå i opløsning, fortæret af den gift, der angreb hele min krop. Sådan ødelagde et enkelt kys resten af mit liv”."
Luc Besson: ”Arthur og den forbudte by”, s. 92

I “Arthur et la cité interdite” fra 2003 (”Arthur og den forbudte by”, 2006) fortsætter eventyret på højeste sted i spændingskurven. Arthur, Selenia og Betameche rejser af sted for at prinsessen kan gøre kål på Den Modbydelige Maltazar, en mission der skal markere hendes snarlige opstigning til dronning over Minimoyserne. Uret tikker, og Arthur kæmper mod tiden for at vinde prinsessens hjerte og finde sin morfar og ikke mindst skatten med rubiner, som skal redde hans mormors hus fra at blive overtaget af bolighajen Hr. Davido. Da de tre små helte kommer til Nekropolis’ markedsplads, udfolder der sig et sandt spektakel for deres øjne. Hele markedspladsen er overvåget af Seïderne, Maltazars åndede men onde krigere. Det fremgår af historien, at Seïderne har været Minimoysere engang. Men også at “Kriger-Seïden er en slags insekt, en underlig krydsning, som ingen rigtig ved hvordan er opstået”. Seïderne er blevet gjort til Maltazars krigere og pacificeres med en hashlignende plante, som de er nødt til at ryge for at holde det hele ud.

26438535

Arthur og Selenia må bryde op og gå hver sin vej: hun skal frelse sit rige fra Maltazar, og Arthur skal finde sin morfar og skatten. Men lige inden deres veje skilles, træffer prinsessen en stor beslutning på vegne af Arthur og hende selv og ikke mindst hendes kongeriges fremtid. Prinsesse Selenias beslutning er egentlig bare at give Arthur et lille kys, men det skal vise sig at blive af største betydning for resten af historien.

Det lykkes faktisk Arthur at finde sin længe savnede morfar i et mørkt fangehul. Og herfra tager fortællingen mange uventede drejninger i høj hastighed. Blandt andet er der en biljagt, der giver mindelser om de hurtigste biljagtsscener i “Taxi” – en af Bessons filmproduktioner. Men skal det også lykkes Betameche, Selenia, Arthur og hans morfar at slippe fra Maltazar? Og finder Arthur de rubiner hans bedsteforældre har så hårdt brug for? Tager Arthurs forældre sig lidt sammen? Og hvad med Arthurs og Selenias spirende romance?

Bibliografi

Bøger af Luc Besson

Besson, Luc:
Arthur og Minimoyserne. 2006. (Arthur et les Minimoys, tome 1. 2002).
Besson, Luc:
Arthur og den forbudte by. 2006. (Arthur et les Minimoys, tome 2: Arthur et la cité interdite. 2003).
Besson, Luc:
Arthur og Maltazars hævn. 2007. (Arthur et les Minimoys, tome 3: La vengeance de Maltazard. 2004).
Besson, Luc:
Arthur og den store krig. 2007. (Arthur et les Minimoys, tome 4: Arthur et la guerre des deux mondes. 2005).

Filmografi

Besson, Luc:
The Last Battle. 1983. (Le Dernier Combat.)
Besson, Luc:
Subway. 1985.
Besson, Luc:
The big blue 1988. (Le Grand Bleu.).
Besson, Luc:
Nikita 1990. (La Femme Nikita.)
Besson, Luc:
Atlantis. 1991. Dokumentar.
Besson, Luc:
Léon 1994. (The Cleaner/The Professional.)
Besson, Luc:
The Fifth Element 1997. (Det femte element.)
Besson, Luc:
Jeanne d’Arc 1999. (The Messenger: The Story of Joan of Arc.)
Besson, Luc:
Angel-A. 2005.
Besson, Luc:
Arthur and the Invisibles 2006. (Arthur og Minimoyserne.)

Om Luc Besson

Monggaard, Christian:
En aspirin mod atombomben. 2007. Dagbladet Information, 2007-02-01. Interview.
Sauntved, Louise Kidde:
Fantasi er en muskel der skal trænes. 2007. Urban, 2007-02-09. Interviewet kan findes på www.urban.dk
Troldspejlet: Interview med Luc Besson. DR, 2007-02-05. Interviewet kan findes på www.dr.dk

Om Luc Besson

Interview med Luc Besson af Jon Henley.
God artikel om forfatteren

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Luc Besson