I “Arthur et la cité interdite” fra 2003 (”Arthur og den forbudte by”, 2006) fortsætter eventyret på højeste sted i spændingskurven. Arthur, Selenia og Betameche rejser af sted for at prinsessen kan gøre kål på Den Modbydelige Maltazar, en mission der skal markere hendes snarlige opstigning til dronning over Minimoyserne. Uret tikker, og Arthur kæmper mod tiden for at vinde prinsessens hjerte og finde sin morfar og ikke mindst skatten med rubiner, som skal redde hans mormors hus fra at blive overtaget af bolighajen Hr. Davido. Da de tre små helte kommer til Nekropolis’ markedsplads, udfolder der sig et sandt spektakel for deres øjne. Hele markedspladsen er overvåget af Seïderne, Maltazars åndede men onde krigere. Det fremgår af historien, at Seïderne har været Minimoysere engang. Men også at “Kriger-Seïden er en slags insekt, en underlig krydsning, som ingen rigtig ved hvordan er opstået”. Seïderne er blevet gjort til Maltazars krigere og pacificeres med en hashlignende plante, som de er nødt til at ryge for at holde det hele ud.
26438535
Arthur og Selenia må bryde op og gå hver sin vej: hun skal frelse sit rige fra Maltazar, og Arthur skal finde sin morfar og skatten. Men lige inden deres veje skilles, træffer prinsessen en stor beslutning på vegne af Arthur og hende selv og ikke mindst hendes kongeriges fremtid. Prinsesse Selenias beslutning er egentlig bare at give Arthur et lille kys, men det skal vise sig at blive af største betydning for resten af historien.
Det lykkes faktisk Arthur at finde sin længe savnede morfar i et mørkt fangehul. Og herfra tager fortællingen mange uventede drejninger i høj hastighed. Blandt andet er der en biljagt, der giver mindelser om de hurtigste biljagtsscener i “Taxi” – en af Bessons filmproduktioner. Men skal det også lykkes Betameche, Selenia, Arthur og hans morfar at slippe fra Maltazar? Og finder Arthur de rubiner hans bedsteforældre har så hårdt brug for? Tager Arthurs forældre sig lidt sammen? Og hvad med Arthurs og Selenias spirende romance?