I 2008 udkom Mark Billinghams selvstændige krimi ”In the dark” (”I mørket”, 2009), som skildrer undergrundsmiljøet i London, optagelsen af et nyt bandemedlem og det ritual, der medfølger: Udvælg en tilfældig bilist, træk op på siden af bilen og skyd ind gennem bagruden. Det er ikke meningen, at nogen skal komme til skade, det er kun ment som en markering, et simpelt ritual. Men tingene går ikke som planlagt.
Theo, det nyoptagede bandemedlem, skyder efter bagruden i en tilfældig kvindes bil for at blive officielt indviet i banden. Den kvindelige bilist går imidlertid i panik og svinger ved et uheld ind over fortovet ved et busstoppested, hvor en gruppe mennesker står og venter på en natbus. Banderitualet har krævet sit første offer, en ung politimand ved navn Paul Hopwood. Theo og hans kammerater flygter over hals og hoved og efterlader sig ikke kun offeret, men også en lavine af sorg og hævntørst blandt de efterladte. Politiet leder intensivt efter de skyldige, og Pauls enke, den højgravide Helen Weeks, starter sin egen private efterforskning, ikke helt i tråd med lovens rammer. Hun skal føde om mindre end en måned og har svært ved at forholde sig til det pludselig tab af sin kæreste, for Helen og Paul skiltes ikke just som bedste venner. Spørgsmålet om, hvem der i virkeligheden er faderen til hendes ufødte barn, spøger stadig. For var det Paul, eller er barnet resultatet af den korte affære, hun havde for mange måneder siden, og som ødelagde ikke så lidt af deres forhold?
For at undgå konfrontationen med sin egen skyld og sorg bliver det tilnærmelsesvis en besættelse for Helen at finde en anden skyldig – hun ved ikke, at det er Theo, hun leder efter. En ung teenager der selv for nylig blev far, og som ikke havde nogle intention om at dræbe nogen.
Mark Billingham kombinerer igen flere handlingsforløb, og på finurlig vis formår han at knytte læseren til både den skyldige og den skyldiges offer ved at lade os få et indblik i begges historie. Forfatteren har en evne til at menneskeliggøre karakterer, der normalt betragtes som kyniske lovovertrædere og tilhører samfundets bund. Han kan beskrive et bandemedlems tragiske handlinger, som forårsager død og ødelæggelse, og i næste øjeblik fortælle om mandens glæde ved god musik.
”I mørket” blev af flere anmeldere erklæret som Billinghams bedste krimi til dato. Han kombinerer på en særlig måde krimiens spændingselementer, fra opklaringsarbejdet blandt politi og pårørende, til den præcise og detaljerede skildring af undergrundsmiljøet. Efterhånden som handlingen skrider frem, blandes den skyldige og offeret mere og mere sammen mellem karaktererne, så læseren har svært ved at afgøre, hvem der er hvem.