Mark Billinghams ”Good as dead”, 2011, (”Så godt som død”, 2012) er den tiende roman i serien om kriminalkommissær Tom Thorne, den efterhånden velkendte krimikarakter. Med sin tørre britiske humor, hang til countrymusik og med bopæl i London er han ikke ulig forfatteren selv.
29551553
Plottets omdrejningspunkt er en gidseltagning i en kiosk i det sydlige London. Helen Weeks, politibetjent og mor til den etårige Alfie, har for vane at gå forbi den lille kiosk ved Tulse Hill Station hver morgen for at købe en avis og den daglige plade chokolade. En fredelig hverdagsrutine, en hyggelig snak med den venlige kioskejer Mr. Akhtar, et fem minutters stop på vej til en travl arbejdsdag. Men en morgen går det galt; Mr. Akhtar mister pludselig besindelsen efter at være blevet chikaneret af en gruppe teenagere, og Helen samt en anden kunde bliver ufrivilligt involveret i en personlig familietragedie. Mr. Akhtars yngste søn Amin er kort forinden død i et ungdomsfængsel, og den officielle forklaring er selvmord. Den ulykkelige far er imidlertid overbevist om, at Amin blev myrdet, og kræver, at kommissær Tom Thorne kommer til bunds i sagen og finder den skyldige. Tom Thornes sættes under et massivt tidspres, for Mr. Akhtar er desperat. Han har udvalgt Thorne til at opklare sønnens dødsfald, og de to gidslers skæbne ligger således i hænderne på kriminalkommissæren. Det ved Thorne, og han ved, at tiden er knap. Men selv for en erfaren politimand er det svært at finde en morder, der tilsyneladende slet ikke eksisterer.
Dramaet udspiller sig mellem flere parallelle handlingsforløb, hvoraf det vigtigste er Tom Thornes hektiske jagt efter sandheden om den døde Amin. Sideløbende følger læseren den intense stemning i kiosken mellem gidsler og gidseltager samt kortere afsnit om de øvrige politifolks arbejde på sagen. Fortælleren har ikke forpligtet sig til en enkelt karakter, men leger med en konstant skiftende synsvinkel.
Dog er kriminalkommissær Tom Thorne historiens bærende hovedperson, og når synsvinklen er lagt hos ham, er den ofte observerende, søgende og ikke mindst med blik for detaljer. Romanen kombinerer Billinghams særlige sans for detaljer og sort humor med et konstant skiftende spændingsplot, der forventer af sine læsere, at de holder tungen lige i munden og undervejs kan lægge to og to sammen i et puslespil, der langsomt samler sig.