Jens Blendstrups ”Dame til fornuftige priser” (1999) er udgivet på digterkollektivet ØK’s selvbestaltede forlag. Bogen udkom sammen med en række af forlagets andre debutbøger – på samme dag. Det lille uafhængige pionerforlag viste med ét kraftigt bølgeskvulp, at tiderne skifter, og at der ikke længere er grund til at afvente de store etablerede forlag og deres måde at gøre tingene på. Den pointe er blevet desto tydeligere i dag 15 år senere.
”Dame til fornuftige priser” er en aparte men også charmerende koncept- og fotobog i A4-format, der deler spaltepladsen ligeligt mellem fotokopierede udklip fra gamle dameblade og ultrakorte tekster i stor tekststørrelse og simpel syntaks. Teksterne er nok indbyrdes sammenhængende og fortællende, men nærmer sig i opsætning og intonation et lyrisk udtryk, som vi også finder andre steder i det ellers prosa-dominerede forfatterskab. Historien om en ung kvindes store og (mest) små hverdagsproblemer fortælles i et tørt og klukleende leje. Det foregår væsentligt nok udelukkende i gennemsigtig førsteperson, hvilket udstiller og latterliggør den skrøbelige og usikre hovedperson. Hun er håbløst (og særdeles ugengældt) forelsket i en bager, og bogen igennem forsøger hun at score ham. Forgæves og ubehjælpsomt.
I hovedpersonens dagdrøm er livet let og glamourøst, sådan som det er på de flankerende damebladsfotografier. Virkeligheden har imidlertid svært ved at følge med idealerne, og det er nemt at se igennem den tynde fernis af selviscenesættelse, når udtalte first-world-problems fremstilles som dybdegående eksistentielle kriser. Bagved titter en sart og tvivlende kvindefigur frem i al sin naive men også elskelige selvoptagethed. Blendstrups umiddelbart nådesløse bid i en stereotyp kvindefigur er således først og fremmest en kærlig og undrende hyldest til det modsatte køn, hvis opstyltede uudgrundelighed bogen netop begærer.