Baggrund

Citat
”Stundom, naar jeg har vandret ret ude i den store Alhede, hvor jeg kun har havt den brune Lyng omkring mig og den blaae Himmel over mig; naar jeg vankede fjernt fra Menneskene og Mindesmærkerne om deres Puslen hernede, [har] den langt umenneskeligere Tanke paatrængt sig: hvad om her endnu havde været lynggroet Hede, den Samme, som Aartusinder siden, uforstyrret, uomrodet af Menneskehænder!”
”Hosekræmmeren”, s. 110.

Steen Steensen Blicher blev født i 1782 på præstegården i det fattige sogn Vium, lidt syd for Viborg i Midtjylland, hvor hans far var præst. Blicher voksede op som enebarn, fordi hans mange søskende døde kort efter fødslen, og ifølge faren var det årsagen til, at Blichers mor udviklede en svær depression og blev stemplet som ”sindssvag”.
Fra sin far fik Blicher stor interesse for jagt og natur og fulgte ham også siden i præstegerningen. Han fik sin studentereksamen i 1799 og begyndte kort efter på teologistudiet i København. I 1809 tog han sin embedseksamen fra pastoralseminariet og giftede sig året efter med sin farbrors 17-årige enke Ernestine. De slog sig ned i Randers, hvor Blicher underviste på byens latinskole. Siden blev han forpagter hos sin far i Randlev Præstegård. I 1819 fik han sit første præsteembede, inden han i 1825 rykkede til en bedre aflønnet stilling i Spentrup Sogn ved Randers, hvor han tjente indtil kort før sin død.

Blicher skrev 95 noveller og mere end 340 digte foruden en lang række artikler om både politik, topografi, landbrug og jagt. Men det var først i 1830'erne, at han fik sit store gennembrud som novelleforfatter. Alligevel følte Blicher sig gennem hele sin karriere miskendt og isoleret fra ”det gode selskab”, og kombineret med et stærkt svingende helbred førte denne bitterhed til et større og større alkoholforbrug.

Økonomiske problemer og gæld plagede desuden Blicher i store dele af hans liv og var med til at sætte hans novelleproduktion i vejret for at skaffe ekstraindtægter. På trods af pengemangel plejede Blicher ikke sine præstekald med særlig stor samvittighed, men tog sig med tiden længere og længere vandre- og jagtture på den jyske hede, hvor han mødte det åbne landskabs vidtstrakte ensomhed og områdets mange rakkere, vagabonder, hedebønder og deres sæder og skikke.

Efter flere klager fik Blicher i september 1847 sin afsked fra præsteembedet – dog med pension og ét år til at flytte fra præstegården. Han døde i Spentrup et halvt år senere. (Blicher-Selskabet: Kort indføring Blichers liv og værk. blicherselskabet.dk, 2015).